Det homøopatiske hjørne om skægpest og en fransk bulldog

Så kom sommeren endelig og med den varme og mere harmoni for immunforsvaret. Så det er ikke altid de sædvanlige klienter, man ser i denne tid.

De to første klienter var far og søn. De havde hhv.

Skægpest og uren hud

Skægpest er en inflammationstilstand i huden, der opstår, når hårsækkene irriteres eller inficeres under barberingen. Det giver røde knopper og øm hud. Årsager til skægpest kan være:

  • En infektion i hårsækkene fra bakterier, der trænger ind i små sår og rifter fra barbering. 
  • Beskidt barbergrej eller barberblade kan overføre bakterier til huden. 
  • Fedtet hud og tilstoppede porer kan skabe grobund for bakterier. Dårlig hygiejne øger risikoen for infektion. 
  • Barbering mod hårets groretning og med et sløvt barberblad kan øge risiko.

Uren hud er lidt det samme problem.

Uren hud/akne er en tilstand, hvor talgkirtlerne producerer for meget talg/fedt, der sammen med døde hudceller kan stoppe hudens porer. Det kan føre til betændte bumser og hudorme. Årsagerne til uren hud kan være hormonelle ændringer, fx pubertet, stress, arvelighed og visse lægemidler.

Til begge tilstande anbefaler jeg mht. hygiejnen en mild ansigtsvask. Jeg bruger en økologisk vask fra firmaet Bioselect, der hedder Natural Facial Foam Wash. Det giver et blødt skum, som renser, giver bedre kredsløb/færre rynker og gør huden blød.

Derudover Traumeel-salve som aftershave. Det kan løse eller lindre problemet betydeligt efter få dage.

Hunde med tarm-, muskel- og ledproblemer

Til sidst vil jeg skrive om to søde, små klienter. Nemlig Harley, der er en 6-årig fransk bulldog, og Molly, der er en 12-årig kat.

Harley bevæger sig ikke så godt mere, og maven er sart/løs. Franske bulldogs har typisk tre problemområder, nemlig vejrtrækning som snorken, grynten etc. og fordøjelse – de prutter meget.

Diarré og luft i tarmen er ofte forekommende tilstande hos alle dyr og kan være betinget af kost, fejlernæring, vira og andre infektioner. Som start bruger jeg Diarrheel-tabletter, Nux Vomica Homaccord-dråber og giver en halv pose SymbioLact probiotika udrørt i vand og i en 2-4 ml engangssprøjte fra apoteket og direkte i munden på hunden. Duer det ikke i munden, kan SymbioLact udrøres i drikkevandet.

Det skal gerne virke efter nogle dage. Ellers må der yderligere undersøgelser til hos en dyrlæge.

Ved kramper og koliktilstande i fordøjelsessystemet kan produktet Spascupreel være et godt valg.

Tredje problemområde er ryg/hofte. Harley bevægede sig ikke så godt mere og må give op på trapper og hop-op i sofaen. Alle dyr kan få problemer i bevægeapparatet. De kan blive slidt, få akutte skader og blive belastet uhensigtsmæssigt. Muskler, men også hofte, albueled, knæ, skulderled og ikke mindst rygsøjlen er udsatte steder i dyrenes bevægeapparat. Trappegang i for tidlig alder er virkelig en risikofaktor for rygproblemer senere i livet.

Om der er en akut inflammation eller degenerativ tilstand, afgør hvilken behandling man skal vælge. De to store produkter her er Traumeel-salve/gel, -tabletter eller -dråber ved de akutte skader og Zeel-tabletter eller ampuller til de kroniske led og rygsøjleproblemer. En kombination kan være hensigtsmæssigt ved fx hunde med hoftedysplasier og gigttilstande. Man kan evt. tilføje Discus Comp med kalmia ved rygsøjleproblemer sammen med Zeel.

Harley fik Zeel- og Traumeel-dråber. Man trækker 0,5 ml ud af dråbetælleren med en 2 ml engangssprøjte af hver flaske og åbner gabet og sprøjter det ind. Så smasker hunden lidt på det, og det får virkning. Man kan evt. også sætte en sugetablet uden på gummerne under læben, så sidder den der og går stille i opløsning.

Katte med nedsat nyrefunktion

Molly er en ældre kat, der er træt og taber sig. En hyppig lidelse for ældre katte er nedsat nyrefunktion. For alle pattedyr er nyrerne meget vigtige, men de degenererer i løbet af livet, og den mindskede funktion gør, at affaldsstofferne ikke udrenses fra blodet og derfor lagres i kroppen. Det kan give opkast med kvalme. Derefter appetitløshed, vægttab og modløshed.

Hovedmidlet til nyreproblemer hos katte er Solidago comp-ampuller. Gerne sammen med Coenzym comp og Ubichinon comp til understøttelse af den cellulære energi og åndedrættet i de belastede nyrer. Man tager ampulvæsken op i en engangssprøjte, holder katten let om nakken og klemmer stille med tommel og pegefinger på begge sider kæben, så åbner de typisk munden helt automatisk, og man kan sprøjte væsken ind.

Det er faktisk den bedste behandling, idet der ikke findes nogen konventionel medicin til nedsat nyrefunktion. Proteinfattig kost anbefales, da proteinnedbrydningen belaster nyrerne. Husk også altid at have frisk vand til rådighed, så den hele tiden kan få væske nok.

Det kan være meget svært at vælge den rigtige dosis til dyr, idet de kan variere meget i størrelsen, men dette skema er meget retvisende for den daglige dosis:

Dyreart                                                      Ampuller        Tabletter        Dråber

Hest, kvæg                                                 5-10 ml           3 x 10             3 x 30

Pony                                                          5 ml               3 x 5.              3 x 20

Stor hund over 20 kg                                  3 – 4 ml          3 x 1               3 x 12

Mellemhund 5-20 kg                                  2 ml               3 x 2               3 x 10

Lille hund/kat op til 5 kg                             1 ml               3 x 1               3 x 7

Lille dyr (fx kanin, killing)                             0,5 ml             1                    5

Burfugle (opløst i 10 ml vand)                     1 ml               2 x 1               2 x 7

Ved kroniske tilstande gives dosis færre gange (en gang om dagen til en gang om ugen, men for en længere periode på fx fire til seks uger.

Med disse ord vil jeg ønske alle to- og firbenede en skøn sommer og eftersommer!