Resistente supermikrober som MRSA, TB, Salmonella, Clostridium og NDM-1 er et stigende problem. De breder sig hastigt i landbruget, på hospitaler og over landegrænser. Så det gælder om at være beredt og ruste sig i tide.
Af Pernille Lund, naturopath ibm og videnskabsjournalist (DJ)
Artiklen blev bragt i //mig// en del af magasinet sund-forskning – julen 2014
Siden tidernes morgen har det i højere grad været de små mikrober, der har truet vores liv end krige, terror og naturkatastrofer. Tænk bare på pesten, der kostede en fjerdedel af europæerne livet. Men i takt med, at flere og flere mikrober udvikler antibiotikaresistens, er der fare for, at vi kommer til at stå lige så hjælpeløse som før i tiden. Med mindre vi tænker i andre baner.
Jo mere antibiotika, jo flere resistente bakterier
I dag bruges der enorme mængder antibiotika på mennesker, kæledyr, i landbruget og i fiskeindustrien. Jo mere der anvendes, jo større er risikoen for, at bakterierne udvikler resistens. Her kan for eksempel nævnes MRSA (Methicillin- resistent Staphylococcus aureus) Streptococcus – gruppe B og Streptococcus pneumoniae, der forårsager mange forskellige infektioner samt Salmonella DT 104, Clostridium difficile og andre typer, der forårsager tarminfektioner og andre komplikationer.
Tilfælde af svine-MRSA breder sig – også til mennesker
Svinebakterien MRSA CC 398 er en type, som smitter fra dyr (især svin) til mennesker. Den giver typisk bylder og sår, men har også forårsaget dødsfald. Ifølge dyrlæge og afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer Poul Bækbo er bakterien nu i op mod halvdelen af de danske svinestalde, og det antages, at mellem 6.000 og 12.000 danskere er smittet med den potentielt farlige bakterie uden at være klar over det.
Indisk super bakterie kan udløse verdensomspændende epidemi
I Indien og andre ulande bruges enorme mængder antibiotika uden kontrol. Et stigende antal bakterier kaldet NDM-1 (New Delhi metallobeta-lactamase 1) er super resistente over for flere typer antibiotika. Mange indere er allerede døde af hårdnakkede infektioner. Turister, der har været indlagt i Indien, medvirker til at sprede superbakterien NDM-1, der nu er fundet i 36 lande i både Europa, Mellemøsten og USA.
Nye former for TB breder sig og ligger latent
Ifølge WHO kom de første rapporter om ekstrem antibiotikaresistent tuberkulose i 2006. De særlig aggressive former hedder MDR TB og XDR TB, og dødsrisikoen for XDR TB er hele 40 procent. De forskellige TB-bakterier er yderligere problematiske, da de kan overleve inde i de hvide blodlegemer og ligge latent i årevis.
Bakterier udvikler resistens på flere måder
Når bakterier udvikler resistens over for antibiotika, ændrer de ét eller flere gener. Dette kan ske gennem mutation, som er tilfældige ændringer i generne, eller ved at den modtager resistente gener fra andre bakterier på følgende måder:
Konjugation: foregår ved, at det genetiske materiale overføres ved direkte cellekontakt, og det minder om en seksuel proces.
Transduktion: foregår ved, at det genetiske materiale overføres af en bestemt type virus kaldet bakteriofager. Transduktion minder om kurérvirksomhed.
Transformation: foregår ved, at en bakterie snupper noget frit DNA fra en opløst bakteriecelle, og det minder om ligrøveri.
Obs på farlige hospitalsinfektioner
I Danmark rammes over 100.000 hvert år af en infektion, mens de er indlagt på hospital. 3.000 af disse patienter dør af deres infektion. Til sammenligning dør der årligt cirka 216 af trafikuheld og 1.655 af diabetes. Infektioner er således et at de alvorligste sundhedsmæssige problemer.
Bakteriers biologiske internet og reel forebyggelse
Bakteriernes udveksling af gener foregår gennem en verdensomspændende genpulje eller et enormt biologisk internet. På sigt er antibiotika ikke noget problem for bakterier. De skal blot have kontakt og tid.
Symbiose- og immunterapi frem for kemi og tekniske fix
Syge miljøer tiltrækker sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Vi bør derfor være mere opmærksomme på relevant hygiejne og sunde miljøer for dyr og mennesker. Symbioseterapi med gavnlige mikroorganismer kan genoprette en sund mikroflora, og immunterapi med essentielle næringsstoffer, som fx vitaminer og mineraler, samt urter og homøopatiske tilskud, styrker målrettet kroppens immunsystem. Det er et område, hvor naturopather ibm/biopater er særlig specialiserede.
Hurtige kanonråd til kost og tilskud
Hvidløg, ingefær, hyben, hyldebær, gurkemeje, oregano, timian og broccoli er særlig godt til immunforsvaret.
På skaller fra økologisk dyrkede afgrøder findes planternes egne forsvarsstoffer, som også gavner vores immunforsvar. Bliv inspireret af ”rigtig stenaldermad”, hvor indmad som lever, hjerte, hjerne og benmarv indeholder særlige næringsstoffer til immunforsvaret. Af tilskud kan især anbefales: C-vitamin, D-vitamin, selen, zink, magnesium og fiskeolier, som mange på vore breddegrader får for lidt af. Produkter med rød solhat, Ipe Roxo, Cats claw, Arthrospira platensis og betaglukan 1,3/1,6 er også gode til at styrke immunforsvaret.
Infektioner koster mange lidelser og kassen – men det kan undgås
Infektioner er ubehagelige og koster mange tabte arbejdsdage og milliarder af skattekroner. Men det behøver ikke være sådan, hvis vi selv gør en forskel.
I Pernille Lunds bog Styrk immunforsvaret – og tjen flere penge står der meget mere om, hvordan immunforsvaret fungerer, og hvordan det kan styrkes.
