Lavt stofskifte? – dette kan du selv gøre

 

 

Jeg har mange klienter og kursister, som enten har fået konstateret lavt stofskifte, men ikke oplever bedring vha. medicin, eller som har tegn på lavt stofskifte, men som ikke får den rette diagnose og behandling – til stor frustration.

Hvis du kan nikke genkendende til et eller flere af følgende symptomer, bør du få tjekket dit stofskifte: hårtab, skøre negle, tør hud, migræne, lavt immunforsvar, astma og allergi, hjerte arytmier (forstyrrelser), angst, ukontrolleret vægtøgning eller menstruationsproblemer og infertilitet.

 

Af Caroline Fibæk, naturopath IBM og madskribent
Artikel og opskrift blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2018

 

Det kan du gøre, hvis du har for lavt stofskifte:

  • Undgå Fluor Fluor hæmmer omdannelsen af T4 til T3.
  • Kokosolie er en god fedtsyre for stofskiftet, da den indeholder mellem-kædede fedtsyrer (MCT). Disse fedtsyrer kan øge stofskiftet og fremme vægttab.
  • Tag et letoptageligt multivitamintilskud.
  • C-vitamin beskytter T4.
  • Mangel på selen og zink han hæmme omdannelsen af T4 til T3.
  • D3-vitamin har indflydelse på immunsystemets normale funktion og modvirker udviklingen af autoimmune sygdomme.
  • Motion øger dannelsen af stofskiftehormon i skjoldbruskkirtlen og gør samtidig vævene mere følsomme for stofskiftehormonet (dog ikke ekstremsport).
  • Søvn det naturlige, hormonlignende signalstof melatonin, der dannes i pinealkirtlen under søvn, kan have en meget positiv virkning ved autoimmune sygdomme.
  • Melatonin findes også i sure kirsebær, havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Aminosyren tryptofan, der via serotonin omdannes til melatonin, kan man få mere af ved at spise fx spirulina, græskarkerner, kirsebær, kyllingelever, kalkun og kylling og mandler.
  • Undgå følgende fødevarer: Peanuts, peanutmel og peanutbutter, sojaprodukter, spinat, kål (alle typer), boghvede.

 

Prøv fx denne serotoninbooster smoothie

 

Til en person

 

Det skal du bruge:

  • 1 banan
  • 2 spsk. raw kakaopulver
  • 1 spsk. mandelsmør
  • 4 spsk. græskarkerneproteinpulver
  • 1 stort glas vand

 

Blend alle ingredienserne til en lækker smoothie.

Vil du vide mere om, hvordan du kan arbejde med dit stofskifte? Køb min bog Hormonel Harmoni!

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *