Sådan beskytter du dig mod graviditetsbetinget sukkersyge

Overweight pregnant woman relaxing in the bedroom. Health and body care concept. Unhealthy lifestyle problems.

 

Hvem ville have troet, at helt amindelig C-vitamin kan mindske risikoen for at udvikle sukkersyge under graviditeten?

Af Bjørn Falck Madsen

Den søde ventetid kan gå hen og blive sur for nogle kvinder, da en lille procentdel af vordende mødre risikerer at udvikle graviditetsbetinget sukkersyge. Forskere har blandt andet peget på, at det hænger sammen med øget forekomst af oxidativ stress i kroppen, og så passer det jo fint med ny kinesisk forskning, der viser, at C-vitamin har en beskyttende indvirkning.

Kræver mere end 200 mg dagligt

C-vitamin er nemlig kendt som en af de antioxidanter, der mest effektivt bekæmper oxidativt stress. Og ifølge resultaterne fra Tojgji Maternal and Child Health Cohort (TMCHC) har kvinder med højt dagligt indtag af C-vitamin en lavere risiko for at udvikle graviditetsbetinget sukkersyge. Helt konkret viser det sig, at et indtag på over 200 mg C-vitamin har en forebyggende virkning.

Fås som præparat med lægemiddelkvalitet

Den dosis er en del højere end de 75 mg, som er det anbefalede indtag til voksne i Danmark. Og det er tilmed højere end de op til 100 mg, som gravide anbefales at indtage. Her kan det være en god idé at tilrette sin kost, så den indeholder særligt mange af de gode C-vitaminkilder, eller man kan overveje et tilskud af vitaminet. Der findes for eksempel præparater som Bio-C-Vitamin, der er specifikt beregnet til at forebygge C-vitaminmangel. Tabletterne indeholder 750 mg C-vitamin af lægemiddelkvalitet, og der er ingen risiko for overdosering, eftersom C-vitaminet er vandopløseligt, så kroppen udskiller den mængde, som den ikke behøver.

Stor undersøgelse af godt 3.000 kvinder

Lidt over 3.000 kvinder medvirkede i den kinesiske observationsundersøgelse. De udfyldte spørgeskemaer omkring deres daglige kost og brug af vitaminpiller, så forskerne kunne regne ud, hvor meget C-vitamin de fik. Det var på baggrund af disse tal, at forskerne kunne konstatere, at et indtag af C-vitamin højere end 200 mg dagligt havde en beskyttende virkning mod graviditetssukkersyge.

Giver stærkere fosterhinde

Der er andre grunde til, at gravide bør sørge for at få nok C-vitamin. Vitaminet er nemlig en forudsætning for, at kroppen kan danne bindevæv, og det er især vigtigt for en stærk fosterhinde. Forsøg har faktisk vist, at risikoen for bristet fosterhinde er større hos gravide, der har for lavt indhold af C-vitamin i blodet end gravide med højere C-vitaminindhold i blodet.

Vigtigt vitamin for hjernen

Tidligere dansk forskning ledet af Professor Jens Lykkesfeldt har desuden vist, at C-vitamin er af vital betydning for normal hjerneudvikling hos fosteret. Forskningen, som er udført på marsvin, afslører, at moderat C-vitaminmangel kan resultere i 30 pct. færre nerveceller hos de nyfødte marsvin samt markant dårligere hukommelse. Marsvin og mennesker har det til fælles, at ingen af parterne kan danne C-vitamin selv. Det samme gælder for aber, visse flagermus, insekter, fisk og muligvis krybdyr. Alle øvrige dyr kan selv danne C-vitamin.

Kilde: Clinical Nutrition, februar 2019

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *