Ny forskning til Parkinsons sygdom folder sig ud

 

 

I årtier har det været en gåde, hvorfor hjernen danner stoffer, der ødelægger nervecellerne i hjernen, så den ikke længere kan danne dopamin, og de for Parkinsons sygdomsramte så velkendte symptomer opstår.
Nu ser det ud til, at en af forklaringerne kan ligge i vores tarmsystem.

 

Af Marianne Palm

 

Det lyder måske ikke lækkert, og for dyreentusiaster er det heller ikke nogen dyd: Men ved at fodre orme med probiotika opdagede man, at mælkesyrebakterier fra tarmen kunne gøre en forskel for det protein, som hos Parkinson-patienter ikke folder sig korrekt.
Proteinet hedder alpha-synuclein, og man har i mange år vidst, at det hober sig op i hjernen og er medårsag til, at nervecellerne bliver skadet, og dannelsen af signalstoffet dopamin bliver ødelagt. Dette tab af dopamin er årsagen til rysten og langsomme bevægelser, som Parkinsons patienter oplever.

 

Bakteriestammen fra tarmen hedder Bacillus subtilis PXN21, og det er stofskifteprodukter herfra, der hæmmer både dannelsen af ophobningerne og reducerer den bestående ophobning af alpha-synuclein. 

 

Forskerne fodrede ormene med forskellige probiotika, og en bestemt stamme, Bacillus subtilis PXN21, havde en bemærkelsesværdig beskyttende effekt mod disse ophobede og forkert foldede proteiner i hjernen. Samtidig kunne de fjerne nogle af de proteinophobninger, der allerede var i gang med at lave ravage. Man så også, at bakterierne kunne forebygge, at der opstod nye ophobninger af de skadelige alpha-synuclein-klumper ved at producere kemikalier, som ændrede måden, hvormed enzymer i cellerne producerer specifikke fedtsyrer, kaldet sphingolipider. Sphingolipiderne findes i nervevævet og spiller en væsentlig rolle i udviklingen af signalstoffer i hjernen. Bakterierne arbejder derfor på flere områder på én gang ved at forebygge og endog måske kunne behandle Parkinsons sygdom.

Der er langt fra ormegård til den menneskelige hjerne, men når noget så uskyldigt som tilførsel af Bio-Kult med sine mange mælkesyrebakterier ser ud til måske både at kunne forebygge og være en del af en behandlingsstrategi, så er det bare om at få ført ske til mund. De smager af intet.

 

 

Det er ikke første gang, at tarmens mikrobiom er associeret med Parkinsons. I juni 2019 fandt John Hopkins University School of Medicine, at alpha-synuclein-protein i mus kan bevæge sig fra tarmene til hjernen, hvor det over tid begynder at nedbryde de dopaminproducerende nerveceller.

 

Det skriver sundhed.dk …

Arvelige faktorer synes at være af betydning for udvikling af Parkinsons sygdom. Hos 15-20 pct. af dem, som har Parkinsons sygdom, er der også familiemedlemmer, der har sygdommen. De mennesker, som har sygdommen i en arvelig form pga. ændring i et enkelt gen, påvirkes også af andre faktorer (kilde: sundhed.dk).

 

Og et luftigt bøvs fra en redaktør
– Kunne man forestille sig, at når vi nu ved fra andre studier, at familier ofte vokser op med en meget enslydende mikroflora, der fx kan skabe overvægt eller andre sygdomme, at svaret på, hvem der får fremprovokeret (trigget) genet for Parkinsons ligger i, hvilken mikroflora vi er udstyret med gennem barneårene, og at også her kan vi bryde et familiemønster?

”Jeg fik aldrig spurgt min mormor om hendes forhold til hendes mikroflora, men hun døde af Parkinsons sygdom i svær grad. Det er tid til at forebygge …”
Marianne Palm

 

 

Få en ordentlig udredning, og skab hjernesundhed hele vejen rundt

Har du mistanke om, at du eller et familiemedlem har Parkinsons sygdom, skal du selvfølgelig kontakte din læge for nærmere udredning. Men der er intet i vejen for, at du samtidig sørger for en god mikroflora i tarmen, hvor Bacillus subtilis PXN21 indgår. I Danmark findes den i Bio-Kult.

Sørg samtidig for de helt rigtige fedtsyrer til hjernen, og undgå de fedtsyrer, der er mindre heldige, fx dem du finder i branket mad, i færdigretter, i for store mængder mættet fedt fra dyr og især i frituregryden. Få masser af B-vitaminer, farverige grøntsager og frugter, og opsøg eventuelt en biopat/naturopath ibm, som er klædt på til at skabe støtteterapi til krop og sind.

 

 

Fakta om Parkinsons sygdom

Parkinsons sygdom er en af de mest almindelige neurologiske sygdomme. Ca. 8.000 mennesker lever i Danmark med Parkinsons sygdom, men mange flere er som pårørende påvirkede af sygdommen. Gennemsnitsalderen ved diagnosestillelse er 61 år, men sygdommen optræder dog også hos yngre personer helt ned i slutningen af 20’erne.

Læs meget mere på Parkinsonforeningen, og se deres store arbejde med at skabe forskning og en god dagligdag for deres medlemmer. www.parkinsonforeningen.dk.

 

Kilder:

 

https://www.fiercebiotech.com/research/gut-link-to-parkinson-s-sparks-talk-probiotic-treatment-strategy

 

https://www.consumeraffairs.com/news/gut-bacteria-could-unlock-new-treatment-for-parkinsons-disease-011420.html

 

https://neurosciencenews.com/parkinsons-gut-bacteria-15479/

 

https://pharmafield.co.uk/healthcare/gut-bacteria-and-parkinsons-new-research-on-links/

 

 

https://www.parkinsons.org.uk/news/gut-bacteria-could-guard-against-parkinsons

 

https://medicalxpress.com/news/2020-01-gut-bacteria-parkinson.html

 

Link til publikation af original artikel: Probiotic Bacillus subtilis protects against alpha-synuclein aggregation in C. Elegans, Cell Reports, 14.1.2020

 

https://www.cell.com/cell-reports/fulltext/S2211-1247(19)31743-7?_returnURL=https%3A%2F%2Flinkinghub.elsevier.com%2Fretrieve%2Fpii%2FS2211124719317437%3Fshowall%3Dtrue

Skriv en offentlig kommentar...

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

  Subscribe  
Giv mig besked om: