Vi ved alle, at det er vigtigt at bevæge sig. Men vidste du, at det også er vigtigt at belaste sine led? Det handler, måske lidt overraskende, om næringstilførsel til leddene, og derigennem at bevare sin bevægelighed. Få hele forklaringen her, hvor vi også ser nærmere på, hvorfor grønlæbet musling og andre næringsrige perler kan gøre leddene godt.
Af Marianne Palm
I forhold til bevægelse er ledbrusken en vigtig brik. Den sørger for at beskytte knoglerne mod slid og fordele belastningen på hele leddet qua sine støddæmpende egenskaber. Derfor er det vigtigt at holde ledbrusken sund. Men næringstilførslen sker ikke, som vi er vant til fra andre dele af kroppen.
Ingen blodkar i brusken
Normalt får kroppen nemlig næring gennem blodkar, men brusken indeholder ingen blodkar og kan ikke forsyne sig med næring derigennem. Det foregår på en helt anden måde, da ledbrusken får sin næring fra ledvæsken, og det er her, at belastningen af leddene kommer ind i billedet.
Bevægelse sikrer næringstilførsel
Ledbrusken er nemlig ligesom en vaskesvamp. Når leddet belastes, presses der væske og affaldsstoffer ud af den, og når belastningen fjernes, suges ny ledvæske ind i brusken. Og med den nye ledvæske kommer friske forsyninger, der skal holde ledbrusken sund og dermed bevare vores bevægelighed.
Så lad os lige slå fast: Når vi taler om, at træning og bevægelse er sundt, har det ikke kun med kondition, sundt hjerte og vægttab at gøre. Vores led er helt afhængige af, at vi bevæger os, så de kan vedligeholde sig selv, fordi belastning af leddene sikrer nødvendig næringstilførsel til dem.
Her er det måske på sin plads at præcisere, at vi mener ”belaste” og ikke ”overbelaste”.
Leddene tåler ikke overbelastning. Blandt andet fordi det indebærer, at vaskesvampen er trykket i bund for meget af tiden, og brusken er uden adgang til næring. Det lyder måske ikke særligt videnskabeligt, men er et meget godt billede på et ufleksibelt led, som kommer til at knirke og gøre ondt, hvis vi ikke hjælper det på vej.
Næringsstoffernes opgave
Kvaliteten af badevandet, for at blive i analogien, er ifølge sagens natur også vigtig. Ledvæsken og den næring, som brusken suger op, skal sikre, at brusken løbende genopbygger sig selv, og at leddet holdes fleksibelt og fri for inflammation. Inflammation i led kan opstå af flere årsager, paradoksalt nok også når man træner. Det vender vi tilbage til.
Men hvilke næringsstoffer er særligt egnede, hvis man gerne vil forebygge problemer og vedligeholde sine led? Her kommer nogle bud.
Grønlæbet musling og kollagen
Grønlæbet musling bidrager med byggesten til både brusk og ledvæske i form af dets indhold af glykosaminoglykaner (naturligt glykosamin – forkortes også GAG). Brusken dannes af særlige celler, som opbygger en væsentlig del af bruskens volumen ved hjælp af blandt andet glykosaminoglykaner og kollagen. Nyt studie viser i øvrigt også, at glykosaminoglykaner har nogen smertelindrende effekt ved slidgigt.
Man kan få grønlæbet musling som kosttilskud. Det svensk-danske GLYC Original, som fås i tabletform, indeholder ekstrakt af hele muslingen med både glykosaminoglykaner og muslingeolie. Muslingeolien indeholder omega-3 i form af EPA, DHA og ETA, hvor ETA kun findes i muslingeolie. Fedtsyrerne i muslingeolie har en hæmmende effekt på inflammation i kroppen. GLYC Original indeholder også kollagen, og kombinationen giver god mening med tanke på, at kollagen og glykosaminoglykaner arbejder sammen, når der dannes brusk.
Hyben og gurkemeje
Hyben og gurkemeje er kendt for deres gavnlige effekt på led. Og ikke uden grund. For begge fødevarer gælder, at de har antiinflammatoriske egenskaber, som bidrager til at holde leddene sunde, fleksible og fri for inflammation. Derfor giver det også god mening, at forskning peger på, at leddegigtpatienter kan have glæde af at få begge næringsstoffer gennem kosten.
Der er flere måder at få sneget lidt gurkemeje og hyben (Rosa canina) ind i den daglige kost. Men hvis du er lidt træt af, at dit køkken altid bliver orange af gurkemeje og i øvrigt gerne vil sikre et regelmæssigt indtag på daglig basis af flere af næringsstofferne, så kan du prøve et andet kosttilskud fra GLYC-serien, GLYC Boost, som indeholder både grønlæbet musling, hyben og gurkemeje. Kombinationen af næringsstofferne giver god synergieffekt i forhold til at styrke led og brusk, især hvis man er i marken efter noget inflammationsdæmpende.
Restitution i leddene
Hvis du træner intensivt, eller har hårdt fysisk arbejde, hvor der måske også er overbelastning inde i billedet, er det særligt vigtigt at få næring til leddene, som virker inflammationsdæmpende. Intensiv træning resulterer nemlig i inflammation i og omkring led. Her kan en kombination af næringsstoffer, som dem i GLYC Boost, være et godt dagligt tilskud, der kan forebygge og hjælpe til hurtigere restitution.
Det er lidt paradoksalt, at den vigtige belastning af led også er en belastning for kroppen. Vi må bare konkludere, at det er selvforstærkende at bruge sin krop, men at den også skal have den rigtige næring for at holde hele livet.
Fakta om kosttilskud nævnt i artiklen
GLYC Original og GLYC Boost er udviklet af svenske Dan Magnusson og danske Birgitte Karberg Magnusson hos Octean AB. Firmaet er certificeret af Lloyds Register Quality Assurance (LRQA). Kosttilskuddene er produceret i Sverige og fås i helsebutikker.
Kilder:
Tranum-Jensen, Jørgen: brusk i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 10. august 2021 fra
https://denstoredanske.lex.dk/brusk
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22366869/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33738701/
https://nutrizing.co.nz/content/uploads/2016/03/Clinical-Report-On-GSM-powder-LR1.pdf
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25333322/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17211725/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33163864/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/17569205/
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/31138475/