Mave-tarm-systemet og giardia  – den smitsomme parasit

Hunde med tøj2

 

Af Charlotte Dinesen butiksejer

Er din hunds immunforsvar og tarmsystem i tiptop form til at modstå parasitter og andre sygdomme?

Giardia er en grim parasit, som smitter meget og florerer kraftigt i Danmark. Den er større end bakterier, men kan ikke ses med det blotte øje. Den findes i to tilstande: en aktiv form (trofozoit) og i en hvileform som cyste. Alle hunde kan få Giardia, men den ses mest hos hvalpe eller dyr med nedsat immunforsvar.

Giardia er alle vegne, og har du den mindste mistanke ved fx løse afføringer og diarré, skal du øjeblikkeligt få samlet afføringsprøver, som du afleverer hos din dyrlæge, der i et mikroskop kan afgøre, om den er smittet.

Fra hunden smittes, til den udviser symptomer, går der ca. otte dage. Der er tale om en til tider alvorlig og sejlivet diarré. Afføringen er lys, slimtilblandet og ganske ildelugtende. Af og til kan tarmen blive så irriteret, at der også ses blod i afføringen. Hundene får typisk hverken feber eller opkast, men taber sig, selvom de stadig har lyst til at spise.

Ekstremt smitsom

Giardia er særdeles smitsom, og hunden må under ingen omstændigheder være sammen med andre hunde i perioden, og enhver afføring skal samles fuldstændig op og destrueres. Vask afføringsstedet med fx Virkon S.

Hvordan smitsom?

Den smitter for det meste gennem inficeret fæces, men kan også smitte gennem vand, der er forurenet af parasitten. I cysteformen kan den overleve i miljøet i op til seks måneder. Hunde kan resmitte sig selv, da cysten kan opholde sig i pelsen omkring anus, hvorfor vask af området efter hver afføring er særdeles vigtigt.

Kan hunden smitte sin ejer?

Det er heldigvis meget sjældent, at den Giardia-smittede hund smitter sin ejer. Det er imidlertid vigtigt at holde god hygiejne, hvis ens hund er mistænkt eller bekræftet smittet.

Behandling

Behandling kan foregå med to midler: Fenbendazol én gang daglig i fem dage, og flere dyrlæger anbefaler en ny behandling igen efter 14 dage.

Metronidazol bruges også, men er ikke så effektiv, og der kan være bivirkninger i form af nedsat appetit, opkast og adfærdsændringer.

Ved gentagne resmitninger kan tyndtarmen tage skade og ødelægge dele af tarmen, så optageligheden kan ændres for resten af livet, og helt specifikke fodringsplaner kan være nødvendige, dels for at opnå tilstrækkelig optagelighed af næringsstofferne, men også for at sikre en stabil afføring.

Rengøring

Rengøring og desinfektion er altafgørende, og vask af både hund og hjem er nødvendig. Der kan fx bruges Virkon S. Det opløses i vand, og hunden vaskes efter hver afføring. Du kan også rense hele hjemmet med en maskine, der afgiver damp over 130 grader.

Hjælp hundens mave med rød elmebark

Rød elmebark/Slippery Elm har været indianernes naturmedicin siden det 19. århundrede og er mest kendt for at understøtte mave-tarm-systemet.

Slippery Elm indeholder slimstoffer, der får en geléagtig konsistens, når det opløses i vand. Slimstofferne danner en beskyttende hinde i mavetarmkanalen og er med til at smøre mund, hals, og mave-tarm-systemet. Slippery Elm hjælper også med at absorbere urenheder og affaldsstoffer.

Slippery Elm fra det danske firma Vita Petz er bæredygtigt og vildtsamlet i Appalacherne, et kæmpe bjergmassiv, som strækker sig over 2.000 kilometer fra det østlige Canada til USA. Det er kun inderbarken, som anvendes, og efter indsamling bliver det skånsomt tørret, renset og fint formalet.

Elmebak sælges som pulver og tilsættes i varmt vand under omrøring.

Hundens mave-tarm-system med mælkesyrebakterier

Probiotika + Præbiotika er vigtige for hundes tarmsystem.

Symbiotic fra Vita Petz indeholder probiotika og er en kompleks sammensætning af vigtige og unikke kostfibre og gavnlige bakterier. Produktet bidrager til at balancere og vedligeholde mave-tarm-systemet, tarmflora og fordøjelsen.

Kan benyttes ved og efter antibiotikabehandling, til ustabil mave-tarm-funktion og ved et foderskifte.

Den Grønne Pote er altid klar med råd og vejledning.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *