Mangel på energi kan skyldes problemer med stofskiftet

Selen - paranødder - problemer med stofskiftet

 

Forskning:

Mangel på energi og overskud i hverdagen kan ramme de fleste og tilskrives oftest en naturlig konsekvens af mange gøremål og aktiviteter i det daglige. Men for en stor gruppe mennesker kan sofaens tiltrækningskraft skyldes noget så simpelt, om end alvorligt nok, som problemer med stofskiftet.

Af Marianne Palm

Op mod 250.000 danskere menes at have stofskifteproblemer, men kun omkring halvdelen er i behandling for det. Af dem oplever mange, at medicinen alene ikke øger deres velbefindende tilstrækkeligt.

Kvinder rammes fem gange oftere end mænd, og forekomsten øges markant med alderen. Således er ca. ti procent af kvinder over 60 år i behandling for lavt stofskifte.

Symptomerne på lavt stofskifte er mange, herunder træg mave, overvægt, tør hud, tørt hår samt øget behov for søvn. Mange oplever også, at de mangler energi. Det bliver ganske enkelt sværere og sværere at finde overskud til en aktiv hverdag.


Stofskiftehormoner spiller en central rolle i kroppens forskellige processer

Når skjoldbruskkirtlen ikke fungerer korrekt, kan det resultere i enten for høje eller for lave niveauer af stofskiftehormoner, hvilket kan have betydelige konsekvenser for flere af kroppens funktioner, herunder det såkaldte basalstofskifte.

Basalstofskiftet, også kendt som BMR (Basal Metabolic Rate), er den energi, kroppen bruger i hvile for at opretholde grundlæggende fysiologiske funktioner som vejrtrækning, fordøjelse og regulering af kropstemperatur.

En øget produktion af stofskiftehormoner kan accelerere stofskiftehastigheden, hvilket resulterer i en højere forbrænding af kalorier, selv i hvile. Dette har indflydelse på både vægtregulering og energiforbrug.

15 procent øget energiomsætning med normalt stofskifte

En gruppe forskere ved Department of Endocrinology, Diabetes and Metabolism, University Hospital Basel i Schweiz, kiggede nærmere på forholdet mellem kroppens stofskifte og energiomsætning.

33 deltagere, som alle havde lavt stofskifte, fik målt deres energiforbrug før og efter, de kom i hormonbehandling. Forskerne undersøgte kroppens energiproduktion, i forbindelse med at den blev udsat for mild kulde eller varme i 90 minutter.

Forskerne fandt, at kulde øgede energiforbruget med 15 procent hos individer med normalt, velbehandlet stofskifte, mens varme øgede det med otte procent. Energiniveauerne steg ganske enkelt, når kroppen havde passende niveauer af det aktive stofskiftehormon T3.

Som en slags bonus oplevede deltagerne også, at deres fedtprocent faldt, når deres stofskifte var velbehandlet.

Ernæringsmæssige mangler kan give stofskifteproblemer

Et velfungerende stofskifte har brug for passende mængder af flere næringsstoffer. To af de vigtigste er mineralerne jod og selen, som mange desværre er i underskud af.

Jod spiller en væsentlig rolle i produktionen af stofskiftehormoner og er blevet tilsat bordsalt siden år 2000 for at kompensere for den generelle jodmangel hos den danske befolkning.

I forbindelse med implementeringen af jodtilsætningen til bordsalt blev der nedsat en forskergruppe ved Aalborg Universitet, der fik til opgave at overvåge jodtilsætningens virkninger. Overordnet set har denne indsats resulteret i en betydelig reduktion af både for højt og for lavt stofskifte. Desværre har man også observeret en nedgang i jodindtaget i Danmark i de seneste år, hvilket betyder, at niveauet stadig ligger under det ønskede.

Selen beskytter skjoldbruskkirtlen

Selenmangel har mange følgevirkninger, men hvad angår stofskiftesygdom, forholder det sig sådan, at selen indgår i nogle virkningsfulde antioxidanter (GPX’er), der beskytter skjoldbruskkirtlen mod frie radikaler. Da skjoldbruskkirtlen er et yderst aktivt organ, der gennemstrømmes af store mængder blod, er der også en relativt stor påvirkning af frie radikaler. Påvirkningen øges desuden af faktorer som stress, alkohol, medicin, kviksølv og andre miljøgifte.

Selen spiller samtidig en vigtig rolle i aktiveringen af skjoldbruskkirtelhormonerne. Skjoldbruskkirtlen producerer hovedsageligt det inaktive T4-hormon, som via selenholdige enzymer (deiodinase 1-3) omdannes til det aktive T3-hormon, der er afgørende for reguleringen af stofskiftet i kroppen.


Balance i hormonerne er vigtigt, hvis energien mangler

Oplever man træthed og generel mangel på energi, og har man mistanke om, at stofskifteproblemer kan være årsagen, så kan man med fordel overveje et præparat som Porsano Hormon Balance, der netop indeholder mineralerne jod og selen i et passende forhold. Produktet er en effektiv og avanceret kombination af de næringsstoffer, som understøtter en velfungerende skjoldbruskkirtel og dens normale produktion af hormoner.

Produktet fås i din lokale helsekostforretning eller direkte hos leverandøren på www.porsano.dk.