Mineralernes verden er forunderlig. At få lov til at følge de små størrelser ud til hver eneste celle i kroppen og se dem arbejde og ind imellem udvirke mirakler, det er et smukt syn. Kom med på en tur rundt i det mikroskopiske, men så uendeligt vigtige univers, kom med på en guidet tur, hvor vi følger silicium på sin rejse til den dybeste afkrog og helt ud på den store hudoverflade.
Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2017
Vi har brug for en stribe mineraler, for at vores celler kan fungere optimalt. Uden disse stoffer, der findes i vores jordbund, som planterne suger op og bruger til at bygge stærke cellevægge, skabe kommunikation i planten og bygge værn mod fjender; uden disse mineraler, hvor især silicium spiller en vigtig rolle, vil menneskeheden være ilde stedt på Moder Jord. Vi ville faktisk være ikke-eksisterende, for det er mineralerne, som opbygger vores celler, lige fra den mindste knogle til kroppens største organ, huden.
Altid lidt forvirrende …
Silicium hedder kisel på svensk, men er på dansk ikke det korrekte navn for det rene mineral.
Silicium styrker bindevæv overalt i kroppen. Bindevævet er alt det, der ligger mellem vores organer og holder sammen på dem. Slapt bindevæv, udposninger på tarmen, hængebug, træt hud i ansigtet, eller slappe organer – der mangler måske silicium til at stoppe den nedadgående proces!
Et voksent menneske har et gram silicium i kroppen, og det lyder jo ikke af meget, men er der mindre, går det hårdt ud over en lang række funktioner.
Mineralets tur gennem kroppen, ung som ældre
Mundens forsvar
Vores naturlige værn mod fremmede indtrængere begynder med sunde slimhinder allerede i mundhulen, som hindrer bakterier og giftstoffer i at trænge fra mundhulen og ind i blodet. Det er især mere flygtige stoffer, som optages her, og det naturlige værn skal sammen med immunforsvaret have mulighed for at sortere i venner og fjender.
Sundhed i halsen
I hals og svælg skal slimhinder især hindre bakterier i at trænge over i blodbanen, og en halskatar kan sagtens være udtryk for, at du mangler silicium. Hvis du ofte har tendens til problemer med halsen, og det vel at mærke ikke er penicillinkrævende halsinfektioner, kan en kur med kisel et par måneder om året være en rigtig god støtteterapi.
Fordøjelsen begynder i mundhulen, men det er især mavesækken, der kan have brug for hjælp. Her skal maden æltes og delvist spaltes af mavesyren, men det er den selvsamme syre, som kan være meget generende for mavesækkens vægge. Her kan Original Silicea eller Silicea Mag-tarm gøre en stor forskel ved at beskytte din mavesæk, mens du fordøjer. Resultatet kan du sikkert mærke med det samme: ro, ingen smerter, og du slipper måske også for den generende luftdannelse, der kan opstå i tyktarmen, når maden, som på grund af dårlig funktion i mavesækken, ikke er fordøjet så godt, som den burde. I tyndtarmen tilsættes der godt nok enzymer og galde til den videre nedbrydning, men det nytter kun lidt, hvis ikke mavesækken har fået gjort sit arbejde.
Derfor har man også set, at netop Silicea Mag-Tarm har kunnet gøre en forskel for sygdomme som tarmkatar. I dag taler man om tarmkatar på flere niveauer: Der er den katar, der kun giver smerter, når føden passerer, men du kan også på sigt svække dine slimhinder så radikalt i tarmene, at selve tarmvæggens celler bliver påvirket. Der er i disse tider stort fokus på mælkesyrebakterier, som hjælper den naturlige mikroflora i at blive genopbygget, men glem ikke slimhindens opbygning af silicium!
Mange års erfaringer har udviklet flere produkter med silicium:
- Original Silicea – hud, hår, negle, bindevæv, mavesæk, celler
- Silicea Mag-Tarm – Irritabel tarmkatar (IBD), mavens slimhinder, halsbrand, andre tarmproblemer
- Silicea Beauty Shots – hud, hår og negle