Selen

COLOURBOX2647146_38

 

Selen (Se) er en af organismens stærkeste antioxidanter. Forebygger kræft og hjerte- og kredsløbslidelser. Styrker immunsystemet. Medvirker ved afgiftning af visse tungmetaller.

 

Fakta
Selen blev opdaget i 1817 af svenskeren Jöns Berzelius. Mineralet er i familie med svovl og har navn efter den græske månegudinde ”Selene”. Kroppen indeholder 13-20 miligram (mg) selen, heraf 50 procent i leveren. Der er selen i alle celler, men de særligt høje koncentrationer findes i kønskirtler og sæd. Selen indgår i glutathionperoxidase, (GSH-Px) som er et enzym, der beskytter celle-membranerne mod frie iltradikaler. I Norden finder der ikke ret meget selen i jorden, hvilket betyder, at de fleste mennesker her mangler selen. Særligt personer, som spiser en ensidig kost er i fare for selenmangel, især hvis de ikke spiser fisk.

Gravide og ammende skal være specielt opmærksomme på at få tilstrækkeligt med selen, idet en stor del af det organiske selen går til barnet. Gennemsnitskosten giver 25-60 mikrogram (mcg) selen dagligt. ADT i Danmark er 40 mcg, men det reelle behov ligger på 100-200 mcg organisk selen. Mange geografiske studier gennem snart 50 år viser, at de befolkninger der får lidt selen, har størst hyppighed af kræft. Tobak og alkohol øger behovet for selentilskud.

Folk med dårlig optagelse af næringsstoffer på grund af tarmlidelser eller tarmubalancer risikerer også at komme til at mangle selen. Selen optages rimeligt godt. Organisk bundet selen er langt at foretrække. L-selenomethionin er en af de lettest optagelige organiske selenformer. De bedste forskningsresultater med selen har vist sig, hvor man har brugt letoptagelige selen former. De bedste resultater i forhold til forebyggelse af kræft, får man ved at anvende organiske selenprodukter med høj optagelighed (biotilgængelighed).

Keshans sygdom (opkaldt efter Keshan provinsen i Kina) er en dødelig hjertelidelse, som hovedsageligt rammer børn og unge mødre. Den viste sig i 1970’erne at skyldes alvorlig selenmangel. Jorden i Keshan er den mest selenfattige i verden. l dag har selentilskud udryddet sygdommen. Keshans sygdom forekom også i Bayern efter krigen, men da de amerikanske tropper kom med mad, forsvandt sygdommen. Dog vidste man ikke dengang, at lidelsen skyldtes selenmangel.

l Kina har man fundet endnu en selen mangelsygdom, Kaschin Bechs sygdom, som rammer ledbrusken. Det er også andre steder i verden konstateret, at der er proportionel sammenhæng mellem jordens indhold af selen og forekomsten af hjertesygdomme og kræft. Det anbefales at indtage selen og E vitamin samtidigt, da de arbejder tæt sammen. Selendoser over 150 mcg kan muligvis hæmme optagelsen af E vitamin.   De andre antioxidanter, A , B , C vitaminer samt zink, forstærker selen og E vitamins virkning. Selentilskud er blevet brugt til dyr i mange år. Mangel hos dyr giver blandt andet muskelsygdomme. I Finland begyndte man i 1985 at sætte selen til kunstgødning for at få selen værdierne op på minimum niveau. Det var måske en god ide at gøre noget lignende i Danmark. Den svenske professor Åke Bruce mener, at det er umuligt at få tilstrækkeligt med selen gennem kosten i Sverige. De danske kostforhold adskiller sig ikke stort fra svenske.

 

Nedsat risiko for at få kræft ved indtagelse af selen
En amerikansk undersøgelse baseret på observationer af 13.887 mænd og kvinder gennem flere år konkluderer, at kræftdødeligheden hos de personer med størst indhold af selen i blodet var 27 – 31 % lavere end hos dem, der havde lavest selen indhold i blodet. Specifikt for tyktarmskræft var forekomsten 50 % lavere hos gruppen med størst selenindhold i blodet. Undersøgelsen er offentliggjort i Archives of Internal Medicine, 2008.

I 1996 fandt professor Larry Clark fra University of Arizona, at personer, der havde taget 200 mikrogram (mcg) selen dagligt igennem en årrække, havde 58 % lavere forekomst af tyktarmskræft, 40 % lavere forekomst af lungekræft og 60 % lavere forekomst af prostatakræft. For dem der i forvejen havde lave selenmængder i blodet, som danske mænd, aftog risikoen for prostatakræft med 90 %. Forskning udført af forskere fra Katholieke Universiteit i Leuven, Belgien, dokumenterer, at der er 70 % lavere risiko for at udvikle blærekræft, når man har højt selenindhold i blodet. For hver gang det daglige selenindhold stiger med 10 mikrogram, vil der være en reduktion af risikoen for at få blærekræft med 24 %. Ved et indhold af selen i blodet over 96 mikrogram er der 70 % lavere risiko.

 

Selen er vigtigt for hjerte og kredsløb
Mangler man selen, er man mere udsat for hjerte- og kredsløbslidelser. Ifølge en finsk undersøgelse kan hjerte- og kredsløbssygdomme, åreforkalkning og forhøjet blodtryk, være følgelidelser af selenmangel. Selen forebygger (ligesom E vitamin og lecitin) harskning af fedtstoffer i cellerne. Hvis man har lavt selenindhold i blodet, vil risikoen for at dø af hjertesygdomme være tre gange så stor som hos de mennesker, der har højt selenindhold i blodet.

 

Selen bremser aldring og sikrer mentale funktioner
Selen er en uhyre effektiv antioxidant, som sammen med E-vitamin, zink, C-, B6- og B-vitaminer beskytter organismens celler mod frie iltradikaler og derved mod degenerative lidelser og aldringsprocesserne, blandt andet i hjernen. Franske forskere har, på baggrund af en undersøgelse foretaget fra 1991 – 1993, som omfattede 1.389 mænd og kvinder i alderen 60 -71 år, fundet frem til, at svækkelsen af de mentale evner var størst blandt de deltagere, der havde de laveste selenværdier. Det skyldes med stor sandsynlighed, at hjernecellerne beskyttes mod ødelæggelse af fire iltradikaler. Nogle degenerative processer og alderdomssvækkelser som grå stær, huddegeneration, gigt og kræft kan skyldes mangel på selen. Selen beskytter hæmoglobinet i de røde blodlegemer mod iltning, altså mod ødelæggelse af frie iltradikaler.

Via antioxidationsprocesserne medvirker selen til beskyttelse af arveanlæggene i cellerne. Sukkersyge og lavt blodsukker kan forebygges, blandt andet, ved indtagelse af selen. Selen medvirker til beskyttelse mod forgiftning fra kviksølv, cadmium, bly, arsenik, syntetisk medicin (som forskellige cytostatika (kemoterapi)) og radioaktiv bestråling. Hos gravide har man fundet høje selenindhold i navlestrengen, særligt hos rygere. Det viser, at organismen søger at beskytte fosteret, her imod skadelige tungmetaller som kviksølv og cadmium og frie iltradikaler. Hos de rygende gravide var kroppen nærmest ”tømt” for selen, som var blevet ført direkte til moderkagen. Oplysningerne stammer fra Universitetet i Kuopio, Finland, hvor forskere undersøgte en gruppe gravide i første trimester af deres graviditet.

 

Selen til beskyttelse mod virus
Den amerikanske forsker Melinda Beck har via forsøg med mus påvist, at virus ikke rammer enkeltindivider så hårdt, når de har tilstrækkeligt med selen i blodet. Det skyldes blandt andet, at virus hæmmes i at mutere i organismen, når der er tilstrækkeligt med selen i blodet. Selen stimulerer immunsystemet og indgår i en lang række enzymprocesser, blandt andet i forbindelse med cellernes iltningsprocesser. Selen fremmer T-dræberceller og makrofagerne, som udrydder kræftceller, virus og bakterier. Det ser ud til, at selen er medvirkende til at holde HIV i skak, så længe der er tilstrækkeligt med selen i cellerne. Noget tyder på, at HIV tømmer kroppens selen lagre. Når selen i cellerne er opbrugt kan AIDS bryde ud akut. Oplysningerne stammer fra W. Taylor, University of Georgia og G. Schrauzer fra University of California i San Diego.

 

Selen medvirker til forebyggelse af slidgigt i knæene
Forskere fra North Carolina´s universitet har fundet ud af, at selenmangel kan øge risikoen for udvikling af slidgigt i knæene. Hver gang en pe rson indeholder 10 mikrogram selen mindre, pr. kilo kropsvægt, øges risikoen for udvikling af slidgigt med 15 – 20 %. Ud af 900 forsøgspersoner fulgt gennem 15 år, var risikoen 40 % mindre for den tredjedel, der fik mest selen. Det er endnu uklart, hvorfor mennesker med slidgigt har lavere selen status.

 

Andet
Andre mangelfølger er sterilitet, impotens, muskelfunktionsforstyrrelser, lever , bugspytkirtel og ledlidelser, hudlidelser som psoriasis, svampeinfektioner, skældannelse, ængstelse, nedtrykthed, sclerose og muligvis cystisk fibrose. Ved allergi, overfølsomhed, astma og svamp er selentilskud gavnlige, også på grund af selens positive virkning på prostaglandinsyntesen. (Se afsnittet om »Fedtsyrer«).


Medicinsk anvendelse

Selen anvendes i behandlingen af gigt , hjerte- og kredsløbslidelser og kræft samt alle ovennævnte degenerative lidelser og mangeltilstande. Selen kan, i kombination med andre antioxidanter, som C-vitamin og A-vitamin og andre vitaminer og mineraler, anvendes i behandlingen af astma, allergi, overfølsomhed, forgiftning, grå stær, sclerose, samt ved eksem og øjenforandringer forårsaget af sukkersyge. Selen gør sig bedst i forebyggende øjemed og bør altid indgå i de daglige kosttilskud.

 

Bivirkninger
Der er meget delte meninger blandt forskerne om selens giftighed og dosering. Organisk selen er betydeligt mindre giftigt end uorganisk. Selen er giftigt i doseringer over 400 mcg dagligt, indtaget en over længere periode. Tolerancen er individuel. Det er sikrest at holde sig til en dosering på omkring 200 mcg organisk selen dagligt. Overdoseringssymptomer er tab af hår og tænder, eksem, udmattelse, nedsat appetit, vægttab, mave/tarmforstyrrelser, svimmelhed, utilpashed, sur eller metalagtig smag i munden, hvidløgsagtig ånde, rødlig pigmentering af huden, skør og gullig hud, lever , nyre , knogleskader og ledsymptomer. Symptomer fra nervesystemet er følelsesløshed, stikken, prikken og smerter i hænder og fødder samt lammelser. Andre symptomer kan være, at neglene bliver hvidplettede, skøre, flækkede/knækkede (altid tommelfingeren først), og at der kommer væske rundt om neglen og negletab.

 

Hvor findes det?
Selen findes i paranødder, fisk og skaldyr, ølgær, i sojabønner og andre bønner, i æg og kød, nødder og mandler, solsikkefrø og andre frø, fuldkornshvede og andre kornsorter samt i brune ris, hvidløg og i små mængder i en lang række grøntsager, svampe, krydderurter og mælk. Én paranød indeholder mellem 12 og 25 mcg selen. 100 gram tunfisk indeholder 70 mcg selen. 100 gram soyabønner indeholder 9 mcg selen.

 

Hvor meget har man brug for?

  • Børn fra 0-10 år: 15-25 mcg
  • Børn fra 11-14 år: 40 mcg
  • Voksne, gravide og ammende: 100 mcg

De fleste mennesker får tilført mængder under ADT. Det reelle behov for voksne ligger på 100-300 mcg dagligt.

 

Medicinsk dosering
100-300 mcg organisk selen.