ADHD og de velkendte fedtsyrer

Barn med drage
 
Nb.! Eye q hedder nu Equazen

 

Endnu et forsøg viser, at børn og teenagere kan få glæde af de rette fedtsyrer til at afhjælpe symptomer og årsager til ADHD. Forskerne så, at fedtsyren EPA er altafgørende for et godt resultat i forhold til adfærd og indlæring.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – februar 2020

 

92 børn og unge deltog i forsøget over 12 uger, hvor børnene, der alle var seks til 18 år blev delt op i to grupper. Den ene gruppe fik virkningsløse kapsler (placebo), mens den anden gruppe fik omega-3 fiskeolie svarende til 1,2 gram dagligt med et indhold af både DHA og EPA. De børn, som fra begyndelsen af havde det laveste indhold af omega-3-fedtsyrer i blodet, fik de bedste resultater målt på koncentrationsevne og blev mere årvågne, end de plejede at være.

Børnene blev i øvrigt udvalgt via lodtrækning til at være i en af de to grupper, og hverken forskere, læger, børn eller forældre vidste, hvem der fik fiskeolie, og hvem der fik snydekapsler. At man trækker lod, kaldes i forsøg, at det er randomiseret (random = tilfældigt udvalgt), og at ingen ved, hvem der får de aktive stoffer, kaldes for at være et dobbeltblindet forsøg.

Fede fisk er ikke længere fede …

Desværre har vi ingen garanti for, at fisk indeholder de rette fedtsyrer, da de dannes ud fra den føde, de bliver præsenteret for i hav, floder og ikke mindst som opdræt. Er der ikke omegaberigede fødekilder til fiskene, dannes der ingen fedtstoffer, og det er ikke sjældent, at en ellers af navnet kendt fed fisk på panden er en tør sag. Tørre fisk, ingen omega-3-fedtsyrer. 
Derfor kan kosttilskud være nødvendige og for nogle mennesker ikke kun i få uger, men i mange år for at opretholde en god, stabil og brugbar hjerne hele livet.


Sammensætning af fiskeoliekapslen vigtigere, end man tror

Studiet er ikke lavet på eye q, det mest gennemforskede produkt til forskellige tilstande i hjernen, men indholdet af de to fedtsyrer, EPA og DHA i eye-q, udgør en interessant opdagelse gjort i studier over hele verden på mere end 7.000 børn: Netop forholdet mellem de forskellige fedtsyrer har betydning for effekten på hjernens evne til at koncentrere sig, forblive rolig, blive bedre til indlæring og være fokuseret: Balancen mellem de forskellige fedtsyrer skal være 9:3:1, det vil sige 558 mg EPA, 174 mg DHA og 60 mg GLA, hvilket ofte bliver kaldt for et fedtsyreparadoks. For hjernen er mest af alt opbygget af DHA, men det er EPA, der sørger for transporten af signalstoffer i hjernen. Og derfor er det stadig eye-q, der kommer ind på førstepladsen, hvad angår effekt på små som store hjerner, da sammensætningen tilgodeser vores nervesystem på bedste vis.


Og så er kapslerne fri for tungmetaller og anden snavs

Generelt for alle fiskeolieprodukter, der sælges som kosttilskud, er der styr på renhed og kvalitet. Målinger af fx tungmetaller bliver gjort for hver eneste produktion, nogle analyser, du sagtens kan få fra firmaerne.

Vælger du at spise fede fisk, så spis de mindste, da de ikke har nået at ophobe tungmetaller, fx kviksølv, i samme mængde som de store fisk.

 

Når omega-3-fedtsyrer har så positiv en effekt på hjernens biologiske tilstand hos børn og unge med ADHD, er det meget vel også et vigtigt supplement til alle andre overanstrengte hjerner.

 

Undersøgelsen blev til i et samarbejde mellem forskere fra King’s College London og China Medical University, Taichung, Taiwan.

 

Referencer:

Barragán E et al. (2017) Efficacy and Safety of Omega-3/6 Fatty Acids, Methylphenidate, and a Combined Treatment in Children With ADHD. J Atten Disord 21(5):433-441.

 

High-Dose Eicosapentaenoic Acid 1 (EPA) Improves Attention and Vigilance in Children and Adolescents with Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD) and Low Endogenous EPA Levels’ by Chang et alTranslational Psychiatry, DOI: 10.1038/s41398-019-0633-0

 

URL will go live when the embargo lifts: https://www.nature.com/articles/s41398-019-0633-0

 

Skab endnu bedre resultater med Keen Mind

Faktisk er der rigtig mange muligheder for at blive gode venner med hjernen. Smil, latter, motion er nogle af de bedste humørskabere, og tager du ungerne med ud i naturen, ja, ja, tving dem gerne, det ender med, at de kan lide det, så er der endnu større chance for, at hjernen ikke går i selvsving med manglende koncentration, indlæringsvanskeligheder, sort humør og indelukkethed.

Er det så altid så nemt? Nej, men find så meget støtte fra naturen som muligt. Det kan du også gøre med Keen Mind, et velgennemforsket urteprodukt, anvendt i Indien i sådan cirka 1000 år men undersøgt for sin effekt med helt moderne metoder.

 

Og den forskning, der har været indtil nu viser at:

  • Øger din koncentration og din evne til at modtage kommunikation
  • Hjælper på din hukommelse, så du bliver bedre til at huske og nedsætter risikoen for at glemme.
  • Støtter læringsprocesser, og du får lettere ved at fremkalde ninformationer, du har lagret i hjernen.
  • Det gælder for børn, unge og voksne i alle aldre, skal dog kun bruges fra cirka 12 års alderen.

 

Alle former for leg, hvor man bruger hele kroppen, gavner en træt og overanspændt hjerne.

 

Er der problemer med at falde til ro om aftenen, så prøv nogle af de gode youtube muligheder, der findes til børn og voksne.

”Afspænding og fantasirejse med Marianne Palm” er en af de danske muligheder. Den har over 200.000 visninger, et fingerpeg om, at den virker for de fleste i alle aldre.