Fra elitesvømmer til godartet tumorpatient

Svømmer

 

Hun står på skamlen ved bassinkanten og venter på at svømmeinstruktøren blæser i fløjten.

Piiiift … Der lyder seks plask i vandet fra hendes og de andres baner.

Af Mikkel Strøm

Denne beskrivelse var én enkelt ud af hundredvis af træningstimer for min klient.

I dag ser virkeligheden noget anderledes ud. Hun er desværre ét ud af 100 tilfælde årligt, som har og er ramt af en nervetumor på centralnervesystemet.

Nervetumor/nervesvulst: 

  • Dominant arvelig sygdom hos voksne karakteriseret ved multiple schwannomer (svulster i nerveskeder) og i nogle tilfælde også meningeomer(svulster i hjernehinder)
  • Symptomerne er oftest smerte og/eller en svulst uden andre symptomer
  • Behandlingen er medicinsk kontrol af smerter og i udvalgte tilfælde kirurgisk fjernelse af en eller flere svulster

 

Det er ni måneder siden, hun gennemgik en operation i ryggen som følge af strålesmerter ned i benet grundet en nervetumor på størrelse med en tennisbold, som sad i hendes bækken. Og som havde siddet der i mange år uden hendes kendskab.

Nogle af de tanker, der gik igennem hendes hoved, da hun stod over for en så stor operation, var: ”Hvad hvis der går noget galt under operationen …”, eller ”Hvad nu hvis jeg bliver lam …” og i værste fald ”Overlever jeg det her …?” Alle sammen tanker, som man på en eller anden måde skal deale med, samtidig med at man skal være mor for to børn. I det lys er det utroligt, hvad mennesket kan finde frem af ressourcer i selv de mest pressede situationer.

Selve operationen:

Kirurgen lagde et snit på ca. 10 centimeter fra omkring L3-L5, tumoren var vokset i et virvar af net ind i selve nerven, som udspringer fra S1, så det var ikke muligt bare at skære den fri og fjerne den. Kirurgen var nødt til at fjerne vævet inden i kapslen og lade kapslen blive siddende.

Jeg blev kontaktet af klienten, fordi hun ikke følte, at der var nogen fremgang med hendes genoptræning, og at smerterne blev værre.

Hendes smertebillede var:

Ondt hen over lænden i et bredt bælte (næsten konstant), strålesmerter ned i lår og lægmusklen, som også gav kramper ned i lægmusklen, når hun sov, brændende fornemmelse ned langs siden og foran på begge lår.

Hendes bevægelighed var:

Det var muligt at lave en meget lille fleksion af ryggen. Svag og begrænset, når hun skulle række ud efter noget foran kroppen.

Det betød – ned i knæ, hvis hun skulle samle noget op. Og generelt en følelse af sårbarhed og usikkerhed over for fald, så alle bevægelser foregik inden for comfortzonen.

Under den første samtale, vi havde over telefonen, gennemgik vi hendes rutiner i forhold til det træningsprogram, hun havde kørt med.

Og jeg spottede hurtigt nogle ting, som jeg mente, ville være oplagte at ændre.

Jeg har en del erfaring med klienter, som enten har levet af deres sport, eller som har udøvet det på et meget højt niveau. Og fælles for disse mennesker er, at deres konkurrencegen fungerer i bedste velgående, selvom de er gjort ukampdygtige. Og nu sad jeg over for en tidligere konkurrence-svømmer og dansk mester, som ikke var nogen undtagelse, hvad dette angik.

Hun voldtog sit nervesystem:

Hun OVERTRÆNEDE! Måske fordi der ikke var nogen, der havde fortalt hende, at ”hvis du OVERTRÆNER, så bliver dine symptomer højst sandsynligt værre …”.

Vi lagde en ny strategi sammen. En strategi, der ikke byggede på antal eller tid, men på at mærke, hvornår nervesystemet siger ”stop.” Og det gør det, lige på det punkt hvor man begynder at ryste, når man laver en given øvelse. Så kan nervesystemet ikke klare mere information.

Det betød, at hun skulle fjerne alle ambitioner, når hun trænede. Det er i øvrigt meget svært i starten at forstå, at små sæt med kun fire til seks gentagelser af en øvelse uden vægt kan hjælpe på noget som helst. Men det er nødvendigt for ikke at voldtage sit nervesystem. Og så bygger man langsomt flere gentagelser på.
 

Op på briksen med dig:

Første behandling i klinikken i København var superspændende for mig. Hver gang jeg støder på en sygdom/lidelse, som jeg ikke har prøvet at behandle, er jeg virkelig spændt på at se, om jeg kan gøre en forskel. Måske har jeg en fornemmelse, men jeg befinder mig bedst i ydmygheden.

De fleste af hendes symptomer var linket direkte til hendes nervesystem, og det er voldsomt stressende for en krop at have smerter hele tiden.

Derfor valgte jeg at bruge et system, som hedder NRT (Neural Reset Therapy), som på ingen måde gør ondt på klienten, men som ”hacker” nervesystemet til at nulstille musklers tonus.

Jeg brugte ca. 1 time og 20 minutter den første dag, og klienten var udmattet efterfølgende.

Man kan i langt de fleste tilfælde godt mærke forskel, fra man lagde sig på briksen, til man rejser sig igen. Og hun kunne med det samme mærke, at benet og lægmusklen var så afspændt, som hun nærmest ikke kunne huske, at den på noget tidspunkt havde været efter operationen.

Den brændende fornemmelse ned i lårene var gået væk. Og da hun kom dagen efter for at få 2. behandling, havde hun flere positive erfaringer med sig: Hun kunne ligge på maven igen uden smerter i ryggen og benene.

Hun fik en behandling mere og kørte derefter hjem til Fyn igen.

Der gik ca. en måned, før vores veje krydsede hinandens igen, og hun kunne fortælle mig, at strålingen i benet og lægmusklen samt kramperne var væk.

Dog var smerterne hen over lænderyggen kommet igen. En gang imellem oplevede hun også stadigvæk ”ild” i lårene, men slet ikke i lige så voldsom en grad som før.

I dag har hun fået sin 5. behandling, og for hver behandling virker det til, at vi kan holde nogle af smerterne helt væk (bl.a. stråling i ben og læg samt kramper), mens andre er tilbagevendende i en mindre grad, end da vi startede.

Hvorfor har jeg valgt, at skrive om denne historie og ikke taget en anden klient, som er blevet ”helbredt”? 

Det har jeg for det første, fordi det er sundt (for mig i hvert fald) en gang imellem at huske mig selv på, at jeg og mange andre i mit fag ikke har adgang til alverdens dyrt udstyr, som kan måle og veje og se alt, lige fra en lille fraktur i en dybereliggende knogle til blodprøver og gentests til at stille en super præcis diagnose. Jeg har mine hænder og dialog med klienten, og på trods af det skaber jeg/vi alligevel nogle rigtige gode resultater. 

For det andet så kan det have utrolig stor værdi for klientens mentale tilstand at vide, at denne tilstand ikke behøver at være kronisk, men at der rent faktisk er mulighed for lindring af smerterne for en periode. For hvis der er en sygdom i et bestemt område, så vil hjernen blive ved med at fortælle musklerne, at de skal spænde op for at beskytte dette område. Det kan jeg ikke ændre på, men jeg kan måske lindre undervejs …
  

Systemet, jeg brugte til at behandle denne klient med, hedder Neural Reset Therapy – NRT. Det bygger på videnskabelige lovmæssigheder og kan bruges til at afspænde muskler, sener, fascia og arvæv uden smerter for klienten eller terapeuten.