Gravide rådes til at tage tilskud af D-vitamin

shutterstock_81100942 (2)

 

Forskere fra University College London Institute of Child Health anbefaler, at man rutinemæssigt råder gravide britiske kvinder til at tage tilskud af D-vitamin og understreger, at der er stærke holdepunkter for en daglig dosis af vitaminet under graviditeten. Samtidig peger de på det forhold, at kosten og sollyset alene ikke gør britiske kvinder i stand til at nå op på de anbefalede 10 mikrogram dagligt – hvilket i sig selv nødvendiggør tilskud.

National Institute of Health and Clinical Excellence støtter dog ikke anbefalingen om tilskud men nøjes med at sige, at kvinder skal informeres om nødvendigheden af at have tilstrækkeligt høje D-vitaminniveauer i kroppen under graviditeten.

 

Høj forekomst af vitamin D mangel
I en artikel i juli-udgaven af British Journal of Nutrition kalder de britiske forskere forekomsten af D-vitaminmangel blandt gravide i Storbritannien for uacceptabelt høj, især om vinteren og foråret, og forklarer endvidere, hvordan de mest udtalte tilfælde af mangel på D-vitamin hos gravide kan være direkte livstruende for den nyfødte.

Ifølge artiklen var England det eneste ud af de 31 undersøgte lande, som ikke anbefalede D-vitamin tilskud til kvinder i den fødedygtige alder. Ligeledes bakker England heller ikke omkring anbefalingen om et dagligt tilskud til gravide.

 

Svært at få nok fra solen
En noget tankevækkende undersøgelse fra 2007 viser, at 90 procent af midaldrende britiske voksne ikke har nok D-vitamin i kroppen i vinter- og forårsmånederne, og amerikanske forskere viste for nylig ved hjælp af computerberegninger, at det er så godt som umuligt at danne nok D-vitamin i Boston-området i de kolde måneder. Klimaet i Boston minder en del om det, man har i England.

 

Kilde: Br J Nutr. 2010 Juli 2:1-6