Hjertestyrkende stof kan hjælpe ufrugtbare mænd

 

 

Mænd med nedsat frugtbarhed kan blive hjulpet med et dagligt tilskud af stoffet coenzym Q10, viser ny en ny undersøgelse fra Irak.

 

Af Bjørn Falck Madsen, videnskabsjournalist
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2019/januar 2020

 

Der findes flere forskellige årsager til, at nogle mænd ikke kan få børn. En af dem er en uheldig kombination af få sædceller, sædceller med nedsat bevægelighed (lav motilitet) og deforme sædceller. Når disse tre fænomener optræder på samme tid, svækker det mandens chance for at kunne blive far. Men ifølge en ny undersøgelse, som forskere fra University of Sumer i Rifai, Irak, kan det hjælpe at tage dagligt tilskud af det vitaminbeslægtede stof, som i forvejen er kendt for sin evne til at øge hjertemusklens sammentrækningskraft.

 

Giver energi og beskytter

Coenzym Q10 har to primære funktioner. En er at hjælpe kroppens celler (herunder sædceller) med at danne den energi, den behøver for at fungere normalt. Stoffets anden funktion er at virke som antioxidant, der beskytter cellerne. Begge funktioner kom til udtryk, da forskere gav en gruppe ufrugtbare mænd 200 eller 400 mg coenzym Q10 dagligt i tre måneder. Både før undersøgelsen var gået i gang, og efter den var afsluttet, blev der taget sædprøver, hvor forskerne målte total antioxidant kapacitet, catalase-aktivitet og superoxiddismutase (SOD). Desuden kiggede de på antallet af sædceller, sædcellernes bevægelighed og antallet af deforme sædceller.

 

Gjorde sædcellerne til bedre svømmere

Der blev fundet signifikante forbedringer i såvel 200 mg-gruppen som i 400 mg-gruppen, hvad angik antioxidantbeskyttelse samt sædtal, motilitet og deformitetstal. De Q10-behandlede mænd dannede flere sædceller og et højere antal uden deformiteter, som derfor var i stand til at svømme normalt. Med andre ord havde coenzym Q10-behandlingen en positiv indvirkning på mændenes chancer for at blive fædre, og de største forbedringer blev observeret i den gruppe, der fik 400 mg af stoffet.

 

Italiensk forskning med dansk præparat

Resultaterne af denne undersøgelse passer fint i tråd med en dobbelt-blind, placebo-kontrolleret undersøgelse af 60 raske, men ufrugtbare mænd i alderen 27-39 år, som enten skulle tage snydepiller eller 400 mg af det danske coenzym Q10-præparat Bio-Qinon Q10 dagligt i et halvt år. I spidsen for undersøgelsen stod Dr. Balercia fra University of Marche i Ancona i Italien, og alle forsøgsdeltagere fik målt såvel Q10-indhold i blodet samt sædcellebevægelighed (motilitet) før og efter forsøget.

 

Gav lignende resultater

Forskerne kunne se helt som forventet, at Q10-indholdet i såvel sædvæsken som inden i selve sædcellerne steg betragteligt som følge af behandlingen. Sædcellernes bevægelighed var ligeledes forbedret markant, hvilket skyldes, at coenzym Q10 øgede deres energiomsætning, så de fik mere fremdrift. Sædcellerne hos de Q10-behandlede mænd svømmede ligeledes hurtigere og mere præcist.

 

Et forsøg værd

Barnløshed er bestemt noget, som skal tages alvorligt, da det kan være ødelæggende for et parforhold, så enhver behandling, der giver håb, er værd at kigge nærmere på. At tage coenzym Q10 er jo i forvejen en udbredt og populær måde at øge sit energiniveau på, og hvis det kan hjælpe nogle mænd med at øge deres chancer for at blive fædre, kan man lige så godt forsøge. Der er ingen kendte bivirkninger af at tage stoffet, og det har en række positive egenskaber i kroppen.