Udviklingen af benzodiazepiner
Da man i 1960’erne begyndte at bruge benzodiazepiner som erstatning for opioider, mente man at have fundet et vidundermiddel, der kunne kurere alt, lige fra ondt i sjælen til muskelkramper. Desværre har det vist sig ikke at være sandt. Faktisk kan længerevarende forbrug af benzodiazepin forværre de oprindelige symptomer.
Hvor virker stofferne?
Benzodiazepiner har i sig selv ingen virkning, men binder til samme receptor (GABAA) som neurotransmitteren GABA og forstærker dennes virkning på neuronen. GABAA receptoren findes på stort set alle neuroner i store- og lillehjernen samt i rygmarven og er en såkaldt hæmmende receptor. Den virker ved at dæmpe de signaler, der ankommer til neuronen, hvilket resulterer i, at beskeden ikke sendes videre. Når benzodiazepin er bundet til receptoren, sker der en mangedobling af GABA’s virkning, og patienten oplever en kraftigt dæmpende effekt i form af mindre angst, muskelafslapning, ro mv.
Benzodizepiner er en fællesbetegnelse for en gruppe stoffer, kendetegnet ved en sammensætning af to benzenringe og en diazepinring. Variationen mellem de forskellige benzodiazepiner afhænger af sidegrupperne. Disse har indflydelse på, hvor fedt-opløseligt stoffer bliver, samt hvor hurtigt stoffet kan blive renset ud af kroppen igen. Selve fedtopløseligheden er afgørende for, hvor hurtigt stoffet kan komme ind i hjernen og virke der.
Desværre har kroppen en formidabel evne til at tilpasse sig. Det medfører, at over tid vil effekten mindskes, og patienten får brug for en større dosis benzodiazepin for at opnå samme virkning. Selv om man bliver ved med at øge dosis, er der en øvre grænse for, hvad kroppen kan optage, og patienten vil opleve, at de tidligere symptomer vender tilbage, måske med fornyet styrke. Så snart kroppen har omsat tilstrækkeligt af stoffet, til at det mangler ved receptoren, starter abstinenserne. Fra nu af er patienten afhængig af sit stof, bare for at holde symptomerne på afstand og for at få dagligdagen til at fungere nogenlunde.
Benzodiazepin lignende stoffer
I et forsøg på at finde stoffer med samme virkning som benzodiazepinerne, men uden at patienten bliver afhængig, begyndte man i slutningen af 80’erne at fremstille benzodiazepin-lignende stoffer. Disse har en anden struktur end benzodiazepin, men binder til samme receptor og med samme forstærkende effekt. Modsat originalen, bliver de benzodiazepin-lignende stoffer omsat hurtigere i kroppen og er derfor mest brugt som sovemedicin.
I Danmark bliver der især solgt sovemidler med stoffet zopiclon. Disse sælges under navne som: Actavis, Imoclone, Imovane og Imozop. Desværre har det vist sig, at zopiclon er endnu mere vanedannende end de gamle stoffer, og afhængighed ses allerede efter få ugers forbrug. Des-uden kan patienten i det daglige få kognitive vanskeligheder om dagen og vil af sine omgivelser opleves som uligevægtig, ukoncentreret og med en dårlig hukommelse. I øvrigt er zopiclon under stærk mistanke for at være cancerfremkaldende samt for at påvirke immunforsvaret negativt.
Seponering/afhængighed
Hvornår er man så afhængig af disse stoffer? Den fysiske afhængighed opdager man hurtigt som ubehag, hvis man forsøger at undvære stoffet i længere tid. Den psykiske afhængighed kan af patienten opleves ved, at der ikke er andet valg end at tage stoffet. Begge former for afhængighed gør sig gældende, uanset om dosis er stigende eller har ligget stabilt gennem mange år. Under alle omstændigheder bør enhver seponering fra benzodiazepinerne og de lignende stoffer ske i samråd med en læge. Især fordi abstinenserne bliver meget svære ved pludseligt ophør. Selv ved langsom nedtrapning kan patienten opleve søvnproblemer, angstanfald og andre symptomer, som en læge kan støtte op omkring.
Ud over den primære afhængighed, medfører brug af benzodiazepiner også sekundære bivirkninger som: Nedsat hukommelse, dårlig indlæring, manglende koordination af musklerne og dermed faldtendens, følelsesmæssig afstumpning, svimmelhed og døsighed, for blot at nævne nogle.
Som alternativ til benzodiazepinerne, kan man vælge naturens egen nerve- og sovemedicin. Læs mere her
