Lav et bollehack!

Forårsrengøring i køkkenskufferne kan godt blive til en fornøjelse af de helt særlige.

For nede i dybet dukker der meget vel gennemsigtige poser op med alskens urter i. Vinterteen, der blev et år for gammel, fordi den lå gemt bag laurbærbladene fra juleaften, de vanddrivende urter fra lige netop den sommer, hvor sommerheden skabte alt for hævede ben, eller efterårsforkølelsen, der heldigvis blev væk.

Af Marianne Palm

Smid ikke urterne ud! Brug dem næste gang, du skal bage boller eller brød, bare en lille håndfuld til en almindelig portion grovdej, eller hvad med lidt hacks af de nu så populære proteinboller?
Mulighederne er mange, og her er det magiske ved urterne. For selvom de er løbet på tid, og smagen måske ikke længere er så aromatisk, har de stadig vidunderlige mange mineraler i sig. De forsvinder nemlig ingen steder, de forbliver i de grønne blade og kan give et ekstra sundhedspuf til dine celler.

Kalium, calcium, magnesium, zink, jern og silicium vil stadig være til stede som i den friske plante, mens fx C-vitaminer hurtigt forsvinder, det samme kan B-vitaminerne gøre. Det gælder også de øvrige vitaminer, men det er mest, hvis de bliver udsat for sollys, så de oxiderer. Det gælder de fedtopløselige vitaminer (KED og A).

Og så vil der også stadig være aktive plantestoffer. Måske en anelse mindre aktive, måske lidt mindre farverige, hvis teen ikke kun bestod af grønt plantemateriale, men også i fordums tid nogle skønne blomsterhoveder.

Hovedmineraler i urter

Typisk vil de vigtigste mineraler i tørrede urter/droger være:

  • Kalium (K)
  • Calcium (Ca)
  • Magnesium (Mg)
  • Jern (Fe)
  • Zink (Zn)
  • Fosfor (P)
  • Kobber (Cu)
  • Mangan (Mn)
    Indholdet varierer meget fra plante til plante

Mange stoffer fordufter hen over tid, men ikke mineralerne

Halveringstid er den tid, det tager for mængden af et stof at blive reduceret til det halve under bestemte forhold. Det bruges typisk om nedbrydning af stoffer, fx vitaminer, medicin eller radioaktive elementer, men mineralerne bliver som regel, hvor de er, når først planten har groet et sted, hvor mineralerne kan optages af planten. Det gør den glad og gerne for at blive bæredygtig, kunne gro og holde skadedyr væk.

De forskellige planteaktive stoffer får du såmænd også med, dog med nogen halvering, især de æteriske olier, og især hvis de tørrede droger har været udsat for sollys. Og måske det var derfor, du havde gemt dem langt nede i skuffen under laurbærrene, som du kun bruger til jul?

 

Dansk lovgivning kræver ofte, at man deklarerer holdbarhed på to år for droger. Det er en konservativ vurdering for at sikre kvalitet og undgå ansvar ved nedbrudte produkter.

I praksis:

  • Mange tørrede urter kan holde længere (op til tre til fem år for visse plantestoffer/mineraler), hvis de opbevares korrekt (tørt, mørkt, lufttæt og ikke for varmt).
  • Naturen selv “siger” faktisk ikke noget bestemt – det handler om kemi og opbevaringsforhold, så du kan roligt bruge dem i din madlavning frem for at smide dem ud.
  • Nedbrydningstakten afhænger ikke kun af tid, men af temperatur, fugt, lys og ilt.

 

Viden om fem vigtige aktive stoffer og deres halveringstid

Her er fem vigtige grupper af aktive stoffer, du kan finde i urteteer, samt tre nøgleord for hver og lidt om, hvad man ved om deres halveringstid.

Vil du selv lære mere om dem, skal du vide, at de ofte kaldes sekundære plantestoffer. Fordi de er blevet nedgraderet i forhold til fedtstoffer, proteiner og kulhydrater. Det er synd, for de er lige så livsvigtige som alle andre næringsstoffer.

Polyfenoler

Nøgleord: Antioxidant, antiinflammatorisk, bitterstoffer
Halveringstid: Typisk 6-24 måneder afhængigt af opbevaring og type

Flavonoider

Nøgleord: Farvestof, kapillærstyrkende, antiallergisk
Halveringstid: Generelt stabil op til et til to år i tørret urt under gode forhold

Æteriske olier

Nøgleord: Aromatisk, flygtig, antimikrobiel
Halveringstid: 6-12 måneder – de fordamper og nedbrydes hurtigere end de andre grupper

Saponiner

Nøgleord: Skumdannende, slimløsende, immunmodulerende
Halveringstid: Rimeligt stabile, kan holde op til to år eller længere ved korrekt opbevaring

Alkaloider

Nøgleord: Stimulerende, bitter, farmakologisk aktiv
Halveringstid: Meget stofafhængigt, men ofte stabile i tørret urt i mindst et til to år

Derfor kan du roligt gå i gang med at udnytte, hvad du finder under din hovedrengøring – og købe helt nye og friske urter til særlige formål for din krop?
Her er Natur Drogeriet med deres 80 år på bagen med hundredvis af droger (urter til særlige formål) et vigtigt bekendtskab. Ud over hvad du finder i skabet.

Hytteostboller, der mætter – til dig, der kan tåle mælkeprodukter

De mætter, og selvom der står i opskriften, at det kun er til ti boller, får jeg tit 20 boller ud af en portion, de kan fryses, de kan ristes, de kan supernemt bruges til et mellemmåltid eller som de allerbedste til en supersund sandwich. Også her kan du få tømt poserne med alt lige fra sesamfrø til græskarkerner, få brugt de sidste solsikkekerner og netop hakke tørrede droger i, bare en lille håndfuld, så du får mineralerne, mens urterne i øvrigt ikke forstyrrer smagen af bollerne.

Lækre og nemme boller med hytteost lavet med kun fem ingredienser – helt uden mel og gær. Hytteostbollerne består af havregryn, hytteost, æg, valgfrie kerner og lidt groft salt. Du kan hurtigt lave en stor portion, for alle ingredienser skal blot røres sammen med en ske, formes til boller og bages gyldne og lækre – og voila, så har du friskbagte boller klar på under 40 minutter.

(https://www.arla.dk/opskrifter/hytteostboller/)

De mætter virkelig godt, og kan du tåle mælkeprodukter, får du et væld af fibre fra havregryn og som et hack med urter: et ekstra tilskud af naturens mineraler og planteaktive stoffer.

What’s not to like

PS: Du kan anvende urterne i alle dine opskrifter, såmænd også pulverisere dem og bruge dem i dine supper, wokretter etc.
Når du bruger dem i dit bagværk, skal du blot knuse dem lidt mellem hænderne, hvis der fx er lidt store blade i fra mælkebøtten, gyldenrisen eller salvien.

Tjek www.madgudinden.dk, som har et væld af opskrifter, hvor der hverken indgår mælk eller gluten.
Hold også øje med Karina Villumsen i magasinet sund-forskning, Karina har et væld af skønne opskrifter på mad, brød og desserter.

 

 

Mineraler og planteaktive stoffer bidrager til af hindre inflammationer og giver også baghjul til myterne om syrebasebalancen. 

Nyrer, hud og vores udåndingsluft styrer vores pH-værdi i kroppen. Det gør den inden for et meget snævert område, og der er til dato stadig ikke dokumentation på, at noget mad er syredannende, og andet er basedannende. Men vi ved, at for at styre sundheden i alle celler og i processerne mellem cellerne skal der de rette næringsstoffer til, og her er det især mineralerne, der byder op til dans, sammen med planteaktive stoffer, fedtsyrer til cellerne og aminosyrer til at få de hundredtusindvis af processer til at køre så godt som muligt. 

 

Læs den store artikel af Ken Lunn om den moderne måde at se “syre-base balancen” på.