Mig og min mor – om emballering, madpakker og drikkedunke

Børn, emballering og drikkedunke

 

Artiklen blev bragt i magasinet //mig// i august 2016

Af Ansofi Amalieh Larsen

Emballagen til dit barns madpakke

Vores børn har madpakker med i vuggestue, børnehave eller i skole, og madkassen, der indeholder de hjemmesmurte madder, følger ofte børnene igennem flere år. Men mad-kasser og drikkedunke kan indeholde kemiske stoffer, som hverken er sunde for de små eller store. Her er nogle af de mest anvendte skadelige stoffer, du kan være uheldig at få med i købet af den nye plastikmadkasse eller drikkedunk.

Phthalater

Phthalater er en gruppe af kemiske stoffer, som blandt an-det bruges til at blødgøre plastik, hvor stofferne let frigives. Phthalater mistænkes for at være fertilitetshæmmende for mænd og for at kunne hæmme udviklingen af kønsorganer hos drenge i den gravide kvindes mave og i løbet af deres første leveår. Phthalater findes i alt fra madkasser, drikke-dunke til skoletasker og regntøj. Danmark er underlagt et forbehold fra EU, som gør, at vi endnu ikke har forbud mod de problematiske phthalater. 1)

Bisphenol A

Bisphenol A [BPA] er et hormonforstyrrende stof, som i EU blev forbudt at anvende i produkter til børn under tre år i 2010. Derudover er der ved dyreforsøg fundet frem til, at BPA kan fremme forstadier til kræft i prostatakirtlen og brystkirtlen og derudover gøre skade på nervesystemet. Typisk findes BPA i klare og brudstærke plastformer og an-vendes eksempelvis i drikkedunke. 2)


Per- og polyfluorerede

Per- og polyfluorerede stoffer findes i imprægneringsmidler, der anvendes til at overfladebehandle en lang række pro-dukter. Stoffet er mistænkt for at være hormonforstyrrende, kolesterolforøgende og kræftfremkaldende. Det er et svært nedbrydeligt stof, som belaster natur og miljø. I køkkenet i mange danske hjem er stoffet at finde i mad– og bagepapir, men det kan let undgås ved at vælge en svanemærket ver-sion. 3)


Men bare rolig

Heldigvis er flere producenter blevet opmærksomme på problemet, og du kan let finde både madkasser og drikke-dunke, som ikke indeholder de skadelige stoffer. Det fremgår typisk kun af produktbeskrivelsen, hvis produktet er fri for et eller flere stoffer, og ikke altid hvis det indeholder dem. Derfor bør man gå efter produkter, hvor det er beskrevet, hvad det er fri for. Vælg eksempelvis madkasser og drikkedunke fra Sistema, Free Water, BRIX eller Dopper.