Mad og livsstil
Der er masser du kan gøre i hverdagen for at gøre det lettere at spise sundt. Find en række nyttige tips her både for den travle, den bevidste og den glade forbruger. Alle noter kommer fra Ugebladet Søndag fra årene omkring 2003.
Naturligvis i Søndag, uge 20, 2003
Saftpresser for de travle
Alle ved vidst, at vi skal spise 600 gram grønsager og frugt hver dag. Det har jeg også lært… Hver morgen beslutter jeg så, at dagen i dag er oprundet, hvor jeg spiser to æbler, tre pærer, fem gulerødder, en stor portion salat, lidt rødbedesalat til middag og fortsætter med melon og appelsiner til aften. Jeg halser af sted til arbejdet med intentionen om, at inden jeg er nået Roskilde, har jeg tygget mig gennem det flotte røde æble, som ligger på sædet ved siden af mig. Jeg glemte gulerødderne på køkkenbordet, men pyt, dem kan jeg spise til aftensmaden. Nu er det bare lige, at den der berømte morgen oprandt hver eneste dag og hver aften måtte jeg så konstatere, at det heller ikke blev den dag… Og her er så et eksempel på at sygdom eller symptomer kan ændre ens liv eller i det mindste ens adfærd. Jeg har været alternativ behandler i snart tyve år og forleden fik jeg kvalme, efter besøg af en klient. Ikke kvalme af mangel på mad, heller ikke kvalme af køresyge eller influenza. Men af, at jeg sidder her på tyvende år og fortæller om, hvor nemt det er at spise frugter, hvor nemt det er at lave vegetarmad, hvor nemt det er at overholde statens sundhedsråd. Kvalmen blev heldigvis så kraftig, at jeg stod på hovedet i køkkenskabet og fandt min gamle saftpresser frem. For på fem minutter kan du få 13 stykker grønsager og frugt ned i centrifugen og vupti, du har den herligste velsmagende grønsagsfrugt drik, som oser af sundhed. Fibrene, som bliver smidt i beholderen bagpå maskinen, kan let blandes i kalkunfrikadellerne, så tarmene får lidt at arbejde med. Så nemt er det! Nu er jeg fri for gamle æbleskrog i bilen. Og kvalme.
Naturligvis i Søndag, uge 7, 2003
Den sunde madpakke
Nu har jeg i snart tyve år undervist her og der og alle vegne i sundere madpakker. Væk med de gamle klemte ildelugtende flade pakker og frem med større bøtter med salater og anden mad, som næsten altid vil være sundere end fire halve med kødpålæg. De kvikke tilhørere vil så gerne vide, hvad de skal ligge i der bøtter med låg på. Tjo, ja, jo – rester fra aftensmaden ! Pak de brune ris ind sammen med rester af kolde kogte grønsager, tilsæt en fiskefrikadelle og… Allerede her har jeg tabt halvdelen af de ellers opmærksomme lyttere, for særligt inspirerende er det jo ikke. Og da jeg aldrig selv spiser medbragt mad men frisk salat fra kontor-køleskabet, så holdt al iderigdom op i samme minut, som jeg plæderede for anderledes madpakker. Derfor er det også med stor lettelse og entusiasme, jeg har læst Beagle Juel-Brockdorffs bog ”Tag madpakken med” (Høst og Søn). Endelig kom den bog, som vi alle har manglet. Om du er til fedtfattig mad, til kød eller ikke-kød, om du er til salater eller sunde frokostpizzaer, så kan du finde masser af ideer til en anderledes madpakke. Selv børn vil slikke sig om munden, når de i stedet for de fladtrykte nu kan åbne bøtter, dåser, æsker med alskens lækker og sund mad. Bogen er fyldt med inspirerende billeder og du behøver absolut ikke være uddannet kok eller stå timer i dit køkken for at opfylde kravene til en bedre frokost. Pyh, hvor er jeg heldig. Nu bliver min undervisning bedre. Og familien Danmarks krav til en sund frokost kan gå i opfyldelse.
Naturligvis i Søndag, uge 10, 2003
Salt fra Højen urter
For meget salt er usundt. Det ved vi godt, men alligevel pøser vi uhæmmet salt på vores mad i hverdagen. Industrien bruger store mængder i færdige retter for at give mere smag til slunkne og ødelagte råstoffer, så vi får hurtigt for meget af det hvide drys. Det går ud over hver eneste lille celle, fordi vi kommer i underskud af andre mineraler, specielt kalium. Cellerne klasker bogstaveligt talt sammen og evnen til at optage ilt og næringsstoffer nedsættes dramatisk. Hos ældre mennesker, som ikke altid mærker tørst, kan det få fatale følger med forvirrethed, sløvhed og indlæggelse på hospital. Det er hos ældre mennesker, at man ofte kan se en hvid ring rundt om øjets iris, som meget vel kan være tegn på både forkalkning af kredsløbet men også en ubalance i forholdet mellem kalium og salt. Heldigvis er der hjælp at hente for alle os, som bare ikke kan lade være. Højen urter, et lille entusiastisk jordbrug, som anvender sydesalt fra den danske undergrund, har blandet salt med sunde urter. Rensningen af saltet sker i store flade sydekar, hvor saltet vaskes rent for andre stoffer. Der er flere smagsvarianter, og en af de geniale påfund er, at der altid er tilsat brændenælde. Brændenælde indeholder en helt række af mineraler herunder kalium, som netop skal være til stede, for at salt ikke får overvægt i kroppen. Bed din lokale helsekost butik om at bestille den nye salt hjem til dig og få en sundere hverdag uden at skulle give afkald på det, du ikke har lyst til at undvære. Du og din helsekostbutik kan ringe på tlf.: 98 86 91 83 og få mere at vide om sydesalt og urter.
Naturligvis i Søndag, uge 47, 2003
Byggræs
Hvorfor skal vi nu til at spise byggræs? Er det bare endnu et kosttilskud, som nogle producenter skal tjene penge på? Ja, penge skal de nok tjene, for med den livsstil mange af os har i dag, er det faktisk nødvendigt med et kosttilskud med et højt indhold af næringsstoffer, så kroppen kan følge med det hæsblæsende tempo, vi udsætter os selv for. Produktet er nyt i Danmark, men viden bag det har vi haft i herrens mange år. Det er 30 år siden, at japanske forskere opdagede, at der er mange flere sporstoffer, vitaminer og mineraler i byggræs end i de 200 andre planter, som blev analyseret ved samme lejlighed. Til forskel for andre kosttilskud er byggræs letoptagelig, og faktisk svarer en teskefuld til en hel skål salat med grøntbladede grøntsager. Og til forskel for den daglige vitaminpille får du et produkt, som er rigt på aminosyrer og proteiner, der skal være til stede i kroppen for at kunne danne celler. Der er såmænd også enzymer i produktet. Vel at mærke de enzymer, som naturligt forekommer i grønne planter, og som sørger for, at alle kemiske processer i kroppen kan fungere korrekt, hvad enten det er dannelsen af de rette hormoner, eller de stoffer, som skal hjælpe vores fordøjelse. Alle kan tåle byggræs, for produktet er naturligvis glutenfrit og i det hele taget dyrket økologisk, så vi undgår usunde kemiske stoffer. Byggræs er basisk og hjælper med at neutralisere den syre, der fremkommer, når vi spiser kød eller fedtholdigt mad. Så værsgo. Et produkt til det travle Danmark, som ikke altid får tygget sig gennem en skål salat.
Slut med sure julemaver
Vi kender det alle – somme tider er det, som om maven ikke er helt tilfreds, det er som om mætheden ikke indfinder sig, mavesyren gnaver og det kan give ret så ubehagelige smerter. Smerter, som kan ødelægge selv den største optimist. Så er der dage, hvor blot et stykke med sild gør maven sur. Også kaffe og alkohol kan give sur mave, og det er ikke spor behageligt at slås med halsbrand, sure opstød, oppustethed, luft i maven eller smerter. Slet ikke i denne søde juletid hvor de danske borde bugner af måske usund mad men i hvert fald for meget mad. Mad, som ofte er svær at fordøje, mad som hober sig op i de trætte tarme og mad som kun efter kort tid efter første mundfuld gør, at vi blev glade for elastikken i nederdelen frem for en stram livrem. Når mavesækken gør oprør, er det tegn på mangel af de basiske mineraler. Et af dem er silicium, der danner grundlaget for produktet Silicol Gel. Det er en kendsgerning, at Silicol Gel har en syre neutraliserende effekt. Desuden ligger gélen sig over tarmvæggen og skaber en beskyttende hinde på maven og tarmens slimhinde. Gélen opsuger blandt andet bakterier, der dernæst transporteres ud af kroppen. Det er vel også en kendsgerning, at vi skal være særdeles stædige, hvis vi skal holde os helt væk fra julebordets glæder, hvad enten vi er vegetarer eller kødspisende. Og hvem har lyst til kun at spise brune ris med kogte grønsager hele julen ? Silicol kan hjælpe dig igennem bordets glæder. Produktet er helt naturligt og uden bivirkninger. En spiseskefuld kan tages 2-3 gange dagligt alt efter behov. Så slut med bøvsen, svien og ubehag i julemåneden.
Naturligvis i Søndag, uge 8, 2004
Lavt blodsukker
For tyve år siden, da jeg begyndte som biopat, var der ingen læger, som ville tro på, at blodsukkeret havde med andet end sukkersyge at gøre. Svingende og dårligt humør, træthedsanfald eller oven i købet et ustyrligt raseri eller grådanfald, var nok bare et udtryk for stress, et dårligt liv eller psykiske problemer. Heldigvis har virkeligheden forandret sig siden da, og der er flere bøger skrevet af læger og ernæringseksperter, som beskriver, hvordan vi med simple kostjusteringer kan ændre på vores hverdag, så vi opnår et stabilt godt humør og et højt energiniveau til glæde for os selv og vores omgivelser. Den nyeste bog er ”Det glykæmiske indeks – en moderne revolution” af Professor Jeanne Brand-Miller og Diætist Kaye Foster-Powel fra forlaget Ashehoug. En mindre bog fra samme forfattere ”Gi-tabellerne” er let at have med i indkøbstasken, hvis du pludselig får lyst til at købe andet end du på forhånd har planlagt hjemmefra. Og husk at den gode gamle regel stadig gælder: køb ind, når du er mæt, så du ikke bliver fristet af de mange hurtige kulhydrater, som hylderne ved kasseapparatet bugner med. Slik, kager, is og andre hurtige kulhydrater, kan få dit blodsukker på rutchetur, så du bare bliver så træt og irriteret på alle andre og dig selv på vej hjem fra supermarkedet. En herlig sidegevinst ved at spise efter det glykæmiske indeks er, at du forebygger hjerte-og kredsløbsproblemer, taber dig eller undgår overvægt, forebygger gammelmandssukkersyge og i det hele taget får skabt dig et nyt liv – blot ved simple manøvrer med din indkøbskurv.
Naturligvis i Søndag, uge 14, 2004
Øv, nu er jeg sur igen
Savner du også et stabilt humør? Og forstår du bare ikke, at du var glad for en time siden og nu sidder og brokker dig uhæmmet overfor familien, kollegerne eller vennerne? Vender fingeren ned af lige meget hvad, der bliver foreslået? Måske er det tanker, som dukker op fra dybet, måske er det bare sådan, dit temperament er. Men det kunne også være fordi, du for en times tid siden drak et glas sodavand, spiste noget slik, drak et glas vin eller simpelthen bare ikke fik noget ordentlig mad at spise men i stedet en masse hurtige kulhydrater, som pisker ind i blodet, giver et øjebliks energi, hvorefter dit humør bare kommer ud på en rutchetur og direkte ned i hullet, hvor det bare ikke er til at komme op fra igen. Og der er såmænd heller ikke nogen kosttilskud som hjælper særligt i den akutte situation. Til gengæld kan du gøre meget for at forebygge dagens raseri anfald, dagens humørsyge, dagens ulvetime og tidspunktet, hvor du overvejer at grave dig ned eller finde den nærmeste øde ø. Spis mange små måltider – du tager ikke på af det. Spis et chromtilskud i et par måneder sammen med Myrtilliforce og Molkosan. Lad vær med at købe ind, når du er sulten og afskaf slik, sodavand, vin og alkohol i hverdagen. Drikker du kaffe men sagtens kan lade være, så lad vær. Kaffe får blodsukkeret i ubalance og giver både lyst til sødt og forkert mad. Begynd hver morgen med masser af proteiner fra æg eller spis en god musli eller endnu bedre en blandet korngrød, hvor kornene har stået i blød natten over. Spis lidt til formiddag, og spis igen til frokost. Ikke en masse frugt men god gammeldaws rugbrød med sund pålæg på. Spis igen om eftermiddagen inden kiosker og supermarkeder lokker med sukker en masse. Og lav aftensmad før du bliver sulten. Så vil du måske opdage, at hvad der tidligere var helt uforståeligt ligesom bare bliver herligt. Et herligt stabilt humør, hvor du bestemmer, hvornår de sure tanker skal kravle op i dit sind og ikke købmandens sodavand
Naturligvis i Søndag, uge 20, 2004
Prostata og din mad
Naturligvis virker grønsager og frugter forebyggende på en lang række sygdomme. Hundreder af forskellige plantestoffer hjælper sammen med proteiner, fedtstoffer og kulhydrater kroppen til at skabe sunde celler. Og sunde celler er i stand til at opretholde normale kropsfunktioner, sætte fut i omsætningen og skubbe affaldsstoffer ud, så vores kroppe kan fungere optimalt. Planter indeholder udover vitaminer og mineraler de såkaldte sekundære plantestoffer, og i denne gruppe finder man stoffer, som for eksempel kan forebygge problemer med blærehalskirtlen. Prostata problemer er den hyppigste lidelse blandt mænd over 50 år, og mange udvikler prostatacancer uden at vide det – og faktisk dø af alderdom i stedet… Vil du forebygge prostatacancer så spis masser af broccoli, karse og kål eller andre planter fra korsblomstfamilien. Forskerne har fundet stoffet med det besværlige navn – isothiocyanater – som de til daglig forkorter ITC. Populært sagt, sørger ITC for, at kræftcellerne begår selvmord, men man ved endnu ikke helt hvordan. Det er i øvrigt de selv samme svovlholdige stoffer, som giver en række planter deres karakteristiske lugt og skarpe bitre smag. Og måske ligger en del af kræftens gåde lige her foran os på køkkenbordet? For det moderne menneske kan ikke lide bitterstoffer, og derfor har man udviklet planter med færre og færre bitterstoffer. Et godt eksempel er artiskokplanten, der oprindelig var meget mere bitter, men i dag er fremdyrket, så den er mere spiselig for de fleste – og meget mindre sund… ITC er i øvrigt ikke kun vigtig for blærehalskirtelen, men hjælper også på mavesår, maveinfektioner med bakterien Helicobactor og mavekræft. Så din kone kan roligt spise med…
Naturligvis i Søndag, uge 29, 2004
Saftpresser for den travle
Er du ikke til kosttilskud af den ene eller anden grund, så skal din kost hver overordentlig lødig både morgen, middag og aften for ikke at tale om de sunde mellemmåltider, så du fodrer din krop med de allerbedste næringsstoffer. Det kræver planlægning både at indtage sund mad, men også at undgå de mange fødevarer, som findes i dag, og som med rette burde kaldes for ”ikke-mad”. For mad fyldt med kropsfremmede stoffer som farvestoffer, konserveringsmidler, alt for bearbejdede korn for eksempel hvidt mel er ikke kun næringsfattigt, men kræver også ekstra af kroppens ressourcer at nedbryde og forarbejde. Sommeren byder heldigvis på en lang række af frugter og grønsager, som gør det noget nemmere at være supersund, også selvom du ikke har lyst til at bruge al for lang tid i køkkenet. En god salat kan sagtnes holde flere dage i en lukket plasticbeholder i køleskabet, hvis du venter med at hælde dressing på, til du skal spise den. En blender og en saftpresser kan gøre underværker, så du let kan fremstille koncentrerede safter af de mange danske bær. Prøv for eksempel at lave en blanding af gulerødder og æbler. Det smager vidunderligt og tager fem minutter at fremstille. Ulempen ved en saftpresser er, at du ikke får alle grønsags-og frugtfibrene med i glasset, men brug resterne til gulerodsboller. Tåler du mælk, kan en milkshake med friske frugter og lidt honning være et fremragende mellemmåltid, men spis en grovbolle eller et stykke rugbrød til, så de hurtige kulhydrater fra frugterne ikke for lov til at spurte ind i blodbanen. Rugbrødet vil holde lidt på kulhydraterne i tarmen, så du opnår flere timers velvære. En skål med friske nødder som du kan småspise gennem dagen indeholder de gode fedtstoffer, som vores hormonsystem, nervesystem og kredsløb er så afhængige af. Og ikke mindst din hud vil i sommersolen glæde sig over at få tilført de rette fedtstoffer. Der er masser at vide at hente på biblioteket, så fat liggestolen, et glas grønsagssaft og en god bog til inspiration.
Naturligvis i Søndag, uge 30, 2004
Honning
De fleste kan lide honning, og spiser det gerne til et stykke rugbrød eller bruger det som en del af en god dressing. Men de færreste ved, at honning ikke blot er for den søde tand, men faktisk kan være ret så forskellig i smag og konsistens. Honning bliver skabt af bierne efter de har båret nektar fra forskellige blomster hjem, flyttet lidt rundt på det, og inddampet nektaren i de små sekskantede celler i tavler, som de har lavet af bivoks. Herefter kalder vi det for honning og smagen bestemmes så af, om bierne har samlet nektar fra raps, så den bliver lys og let i smagen, fra hvidkløver, frugttræer og blomster, som giver en ”gammeldags”, gullig, mere smørbar og fin smag, mens honning fra lindetræer giver en blødere, mørkere og kraftigere smag. Fælles for dem alle er, at honning har en række velgørende egenskaber. Den er desinficerende og en enkelt teskefuld i teen kan hæmme bakterier i halsen. Honning kan også slå visse svampe ihjel, og er derfor værd at prøve på svamp mellem tæerne, selvom jeg personligt tror mere på teatreeolie som svampedræber. Men det er velkendt, at honning virker rensende og helende på sår, for eksempel skinnebenssår, liggesår og brandsår. Virkningen skyldes, at der udvikles en lille smule brintoverilte ved hjælp af forskellige enzymer i honningen. Den liflige smag bliver kun endnu bedre, når man nu også ved, at de fine pollenkorn fra forskellige blomster styrker immunforsvaret. Så næste gang du går på markedet og køber din danske honning, så få dem til at fortælle, hvor bierne har været på rundfart og spis det med god samvittighed i dit bagværk, i brødet eller til retter, hvor du blander det søde med den lidt sure balsamicoeddike til sydlandske retter. Du kan læse meget mere på www.frejanatur.dk, hvor du også kan bestille forskellige produkter baseret på biernes arbejde.
Naturligvis i Søndag, uge 31, 2004
Madpakken til de nye skolebørn
I løbet af de næste uger kan vi igen nyde synet at de mange forventningsfulde børn, der er på vej til deres første skoledag. Det fine tøj er fundet frem, skoletasken er pakket med det nye penalhus, og forhåbentlig er der også gjort plads til en anderledes madpakke, end da jeg var barn, hvor vi fik fire flade med leverpostej og spegepølse. Det sunde indslag i madpakken kunne kun tilskrives rugbrødet, resten var bare for meget fedt, farvestoffer og salt. I dag er vi alle blevet meget mere bevidste om den sunde madpakke, men den kan være svær at få plads til i de typiske flade kasser. Skift dem derfor ud med små bokse, hvor der er plads til en hel tomat, en gulerodsstang, et pitabrød med groft og grønt, eller et kyllingelår. En halv eller en hel fiskefrikadelle er også meget mere delikat, hvis remouladen er fyldt i en lille bitte dåse, frem for remoulade som sidder fast i det grove madpapir og i værste fald lugter. Deller behøver ikke altid at være lavet af gris, men kan sagtens fremstilles af kartofler, gulerødder, tun blandet og ristet med lidt hirseflager og pyntet med sesamfrø. Og der er masser af plads i dellerne til groft hakkede urter, hvor de fleste børn elsker persille. Du kan være med til at skabe en ny trend i klassen ved ikke kun at have mad nok til det store spisefrikvarter men også en mindre boks til et spændende mellemmåltid, hvad enten det er et æble, en appelsin eller en sund kiks – noget, der er let at tage med ud i frikvarteret, som er let at gnaske på i løbet af dagen, så blodsukkeret ikke ramler og koncentrationen ryger. For koncentration skal der til, når det legende og impulsive barn pludselig skal sidde i timevis og sluse den megen nye lærdom ind i de rette dele af hjernen.
Naturligvis i Søndag, uge 34, 2004
Urtesalt er sundere end almindelig salt
I Danmark spiser vi i gennemsnit 8-10 gram salt om dagen. Alt for meget, for det kan både gå ud over hjertet og øge risikoen for kræft for ikke at tale om den daglige forstyrrelse, der opstår i hver eneste celle, når der er mere salt i kroppen i forhold til det andet vigtige mineral, kalium, hvor de sammen sørger for den rette spændingstilstand mellem cellen og omgivelserne. Opstår der ubalancer her, går det både ud over muskler, nervesystem, væskebalancen samt for optagelsen af en række andre næringsstoffer. Så der er mange gode grunde til lige at smage på maden, før man pøser salt udover tallerkenen. Heldigvis er der hjælp at hente for de saltglade. Bioforce har i mange år haft deres urtesalte Herbamare og Trocomare på hylderne, der begge er milde i smagen. Nu har de sat ekstra krydderi på Herbamare Spicy, hvor havsaltet er tilsat en lang række friske urter, der giver en mere krydret smag til bøffen eller som en herlig tilsætning til dressinger og sovse. De økologiske salte er alle fremstillet af 2/3 havsalt og 1/3 friske finthakkede urter. Når Bioforce fremstiller deres salt, bliver salt og urter blandet og trækker i 4-12 måneder. Herefter har havsaltet absorberet saft, smag og vitalitet fra de friske urter. Efter en skånsom tørreproces er den velsmagende urtesalt klar til anvendelse. Urtesaltene er et godt eksempel på, hvordan vi via vores daglige madvaner kan hjælpe kroppen til at forebygge en lang række problemer. Og uden at vi skal lide afsavn, så vores smagsløg skal gå glip af en på opleveren. Urtesaltene kan alle købes hos Matas eller i helsekostbutikker.
Naturligvis i Søndag, uge 36, 2004
De besværlige fedtsyrer
Det er ikke lige fedt, hvilken olie du steger din mad i…og fedt skal vi alle have, ellers vil vores celler, vores bindevæv, vores nerver og ikke mindst vores hormonsystem hurtigt lide under det. Men det er ikke let at vælge de rette fedtstoffer, for forskningen løber hurtigt, og hvad der var sandt i går er blevet til vås i dag. Men det er dog et faktum, at vi kan dele fedtstoffer op i tre grupper. Mættet fedt, som findes i kød, mælkeprodukter, palmeolie, kokosolie og de fleste margariner. Enkeltumættet fedt som findes i oliven, sesamfrø, jordnødder, hasselnødder og grønne grønsager og endelig det flerumættede fedt, som findes i olier fra tidsler, hørfrø, solsikker, majs, fisk, raps, kæmpenatlys, valnødder og meget andet. Fælles for den sidste gruppe er, at de er særdeles sunde, men ikke tåler opvarmning. Brug dem derfor i dressinger, som tilbehør og i bagværk, hvor både græskarkerner og solsikkefrø er velkendte. De enkeltumættede fedtstoffer tåler derimod opvarmning, bare det ikke er højere end 170 grader. Olivenolie er nok den mest brugte, men prøv lidt nyt med sesamfrøolie eller mandelolie, som kan give din mad en lidt anden smag end du er vant til. Som med så meget andet, er der flere faldgruber, når du køber dine olier: sørg for at den er i en mørk flaske, opbevar den i køleskabet og vælg de økologiske, som ikke indeholder plantegifte eller for fiskeoliens vedkommende er fri for ophobninger af tungmetallerne fra havene. De mættede fedtstoffer fra kød og mælkeprodukter har vi egentlig ikke så meget brug for. For det danner vi selv af de to andre sunde fedtstof-grupper. Og spiser vi for meget af den første gruppe, og får for lidt af de to andre går det helt galt ikke kun med ovennævnte organsystemer men også med vores vægt og vores kredsløb. Og hvor fedt er det…
Naturligvis i Søndag, uge 8, 2005
Anorexi, spiseforstyrrelser og fordøjelsen
Selvom anorexi (spisevægring) som regel betragtes som en sygdom, der alene skyldes mentale årsager, kan behandlere verden over rapportere om ganske fine resultater med kosttilskud og ernæring. Og jeg vil påstå, at appetitløsheden, som hyppigt opstår i teenageårene, sagtens kan begynde med for lidt mavesyre, så der rent faktisk ikke er lyst til mad. For instinktivt føles mad som noget, der ligger tungt i maven eller giver kvalme uden store ildevarslende symptomer, så man søger læge. Faktisk kan der for rigtig mange med spiseforstyrrelser spores problemer med fordøjelsen helt tilbage i førskolealderen… Det kan også påvises, at langt de fleste med spiseforstyrrelser mangler vigtige vitaminer og mineraler i deres daglige kost og det er netop disse næringsstoffer, der skal sørge for en korrekt mængde mavesyre og enzymer til at nedbryde maden. At der så hos kvinder med stærke spiseforstyrrelser opstår en mental overbygning, som stadig skal afhjælpes hos dygtige psykoterapeuter, er et faktum. Men kun at behandle det psykiske aspekt, er lige så galt som at tro, at det hele kan klares med en almindelig vitamin-og mineralpille. Behandlingen af spiseforstyrrelser bør foregå i et tæt samarbejde mellem læge, psykolog/psykoterapeut, og specialister i ernæring, og vel at mærke terapeuter, som tør kigge længere end til de officielle ideer om, hvor mange vitaminer og mineraler vi har brug for i vores dagligdag. Dagsdoser, som knap nok passer til mennesker, der i forvejen er sunde og absolut ikke er høje nok til at afhjælpe kroniske problemer som en spiseforstyrrelse er.
Naturligvis i Søndag, uge 10, 2005
Bønnespirer hele året
Bønnespirer dufter af forår, selvom de burde spises hele året. Når de små bønner spirer, hvad enten du vælger lucernefrø, mungbønner, sojabønner eller azukibønner, er der masser af aminosyrer, vitaminer og mineraler at hente i de friske grønne skud, som du kan fremstille hjemme. Faktisk stiger indholdet af B-vitaminer med flere hundrede procent, og indholdet af E, K og C-vitaminer stiger dramatisk sammen med indholdet af de vigtige aminosyrer, som kroppen skal bruge til at danne kæder til opbygning af cellerne i kroppen. De kan let anvendes i salater, som drys på den varme mad eller spises som snacks. Du kan købe spirebakker i helsekostbutikkerne eller bruge et syltetøjsglas med et stykke gaze henover, som fastholdes med en elastik. Der hældes fire gange så meget lunken vand i glasset, som der er bønner. Er det større bønner, du anvender, så prik huller i et metalskruelåg, for at skabe en god lufttilførsel. Mindre frø står i blød i vandet i otte timer, de større kræver 15 timer. Vandet hældes fra og bønnerne skylles cirka tre gange om dagen. Der må kun være det vand tilbage, som naturligt hænger ved for ligger der vand i bunden af glasset, kan bønnerne rådne. Stil glasset i stuetemperatur og ikke i fuld sol. Fortsæt med at skylle spirerne til de har nået den ønskede længde efter fire til seks dage. Cirka 50 gram tørrede bønner giver 450 gram færdige spirer, så der er masser af sunde lækkerier fra blot en lille portion. Spirerne kan holde sig cirka en uge i køleskab og kan være en herlig huslig opgave for de mindre børn i familien, som let kan følge med i udviklingen af de grønne knasende sprøde spirer.
Naturligvis i Søndag, uge11, 2005
Find din fisk
Fede fisk, halvfede fisk og magre fisk. Ganske forvirrende at finde ud af hvilken fisk, der er fed og det bør man vide for i de fede fisk ophobes flere giftstoffer heriblandt kviksølv og dioxin, som kan give skader på hjerne og nerver. Derfor mener man fra officielt hold, at vi kun bør spise fed fisk et par gange om måneden, men gerne fisk et par gange om ugen, som så skal det være af de halvfede eller magre af slagsen. Ærgerligt, for det er netop i de fede fisk, vi finder det højeste indhold af de sunde fedtstoffer, som er så vigtige for vores hormoner, nerver, muskler og kredsløb. Om man helt skal undgå fede fisk i graviditeten er man ikke helt enige om. I Sverige er de mere forsigtige og ønsker, at man helt undgår ål og torskelever i graviditeten og slet ikke spiser sild og laks fanget i Østersøen, da dioxin grænserne er højere end EU’s grænseværdier. På www.jordtilbord.dk kan du læse meget mere om fisk, men du skal ikke snydes for listen over de fede, de halvfede og de magre: Fede fisk: tun, helleflynder, sværdfisk, sildehaj, oliefisk, rokke, gedde, aborre, sandart Halvfede fisk: Brasen, havørred, knurhane, karpe, havkat, helleflynder, helt, hornfisk, pighvar, regnbueørred, skærising, slethvar, mulle og sværdfisk. Magre fisk: Rødspætte, aborre, brosme, fjæsing, gedde, gråtunge, havtaske, lange, mørksej, blåhvilling, torsk, ising, hvilling, kuller, kulmule, hestemakrel, lyssej, rokke, rødfisk, rødtunge, sandart, sildehaj, skalle, skrubbe, sperling, suder, tobis, atlantisk tun, papegøjefisk, sankt petersfisk.
Naturligvis i Søndag, uge 12, 2005
Skift ikke-mad ud med mad…
– Går du i skole og er skoletræt, behøver det ikke at være matematik, der er kedelig, tysk for svært og dumme lærere. Det kan også bare være fordi, du ikke fylder din krop med sunde stoffer fra morgenstunden. Kører du på knallert, vil du jo heller ikke hælde petroleum i benzintanken, vel? Du skal have næringsstoffer, så din hjerne kan lytte og få ting ned på papiret, få enden til at sidde stille på stolen og få kroppen til at holde sig oprejst gennem hele dagen, så den ikke slasker sammen hen over bordet, og hjernen lander mellem fødderne. Selvom du ikke har lyst til morgenmad med Cultura/mælk og en god musli (uden chokolade og andet mærkeligt ”ikke-mad”) så spis en lille portion alligevel. Skift de kedelige leverpostejmadder ud med din ynglingsmad, og det kan sagtens være fiskefrikadeller med din ynglings-remoulade, en halv kylling med salat til eller bare groft rugbrød med fedtfattigt pålæg. Sodavand er gift sammen med chips, udhulede franskbrød med flødeboller eller hvad du ellers plejer at mæske dig med i frikvarteret. Og man kan godt spise en banan eller et æble på vej til fodboldsbanen… Det er faktisk bevist, at du kan få højere karakterer blot ved at spise sundt – så på med vanten og ryd køleskabet for al det usunde og gå foran kammeraterne med både energi, bedre karakterer, og et bumsefrit fjæs – en herlig sidegevinst ved sund mad. Er du bare rigtig træt, så køb en dåse Omnimin og en pakke Arctic Root. Arctic root er afprøvet af soldater efter de har været på stroppetur hele natten, og de løste deres opgaver meget bedre end dem, som fik snydepiller…
Naturligvis i Søndag, uge 13, 2005
Dramatisk fald af næringsstoffer i frugter og grønsager
Nu er det desværre bevist. Indholdet af ikke mindre end 13 forskellige næringsstoffer er faldet dramatisk i frugter og grønsager, når man sammenligner indholdet af vitaminer og mineraler og andre næringsstoffer i madvarer fra 1950 og 1999. Det er et universitet i Texas, som står bag undersøgelsen og baggrundsinformationerne blev skaffet fra USA´s landbrugsministerium. Forskerholdet fandt mindre protein, calcium, fosfor, jern, B2-vitamin, og C-vitamin over de sidste 50 år. Landbruget forsøger at avle nye varianter af afgrøder, som giver større udbytte, er modstandsdygtige overfor skadedyr, mindre vejr-afhængige og så skal de vokse hurtigt og helst blive større. Men afgrødernes evne til at optage næring kan ikke følge med. Dr. Davis fra Texas er bekymret for, at der er mange andre næringsstoffer, der er forsvundet eller mindsket; men det har man ikke kunnet måle, da der ikke eksisterer data for dem fra 1950. Flere forskere her i Danmark har fundet frem til det samme kedelige resultat. Det gode råd med at spise varieret holder stadig, men vi skal spise 50% mere, hvis vi skal opretholde det nødvendige næringsindhold. Og vel at mærke af de allerbedste råvarer. Problemet er ikke isoleret til frugt og grønt. Dyrene, som vi jo også spiser, lever af de forarmede afgrøder og får heller ikke den nødvendige føde og må fyldes med medicin for ikke at blive syge. Så der er argumenter nok for at spise et godt kosttilskud hver dag…
Naturligvis i Søndag, uge 18, 2005
Olivenolie og cancer
Olivenolie kan forebygge brystcancer. Forskerne har diskuteret i årevis og har slet ikke været enige. Men nu ved man måske, hvorfor uenigheden er opstået. Alle kunne med selvsyn konstatere, at der er færre mennesker, som får brystcancer i Middelhavslandene, men når man undersøgte brugen af olier og grønsager, kunne man ikke finde forklaringen. Og det var nok fordi, forskerne blot tog tilfældige enkeltumættede fedtsyrer fra olier og miksede sammen, inden de forskede løs. Nu viser det sig, at det er helt korrekt, at olivenolie hæmmer de gener, som kan frembringe bryst cancer. Og olien hæmmer vel at mærke et af de mest aggressive gener, kaldet Her2/neu eller ErbB 2, som er den største årsag til 1/5 af de mest farlige tumorer og som er sværest at ramme med kemoterapi og strålebehandling.. Og olivenolie kan ikke kun undertrykke udviklingen af genet, men også fremme effektiviteten af det stof, Herceptin, som angriber genet. Så olivenolie er altså ikke bare forebyggende, men kan også hjælpe med helbredelsen og forlænge livet for mange brystcancerpatienter. Der er så to store forkromede spørgsmål, som ikke bliver besvaret i undersøgelsen: bør alle danskere så ikke droppe mad stegt i smør, kartofler forandret til uigenkendelighed af fritureolie og andre brankede madvarer, for at opnå en effekt? Jo, det er der nok ingen tvivl om, for ellers bliver olivenolien bare brugt til at holde kredsløb og hjerte i orden i stedet for at koncentrere sig om de syge gener i brystet. Og hvor meget olie skal man så spise? Det fortæller undersøgelsen ikke, men et par spiseskefulde om dagen skal der i hvert fald til.
Naturligvis i Søndag, uge 27, 2005
Er du vegetar?
Der er mange unge, som pludselig vælger at blive vegetarer. Og der er da heller ingen tvivl om, at det er en rigtig god ide. For det meste kød er svært at fordøje, og for store mængder er absolut en belastning af organer, og så er der nok også fine etiske grunde til at undgå at spise andre levende væsner. Problemet er bare, at mange unge hopper direkte i suppegryden uden at vide, hvordan man så får dækket sit behov for proteiner. Og det skal altså være tip-top i orden, for alle celler er opbygget af proteiner. Sådan er det bare, og det skal afspejles i det daglige indtag. Spiser du æg og mælkeprodukter flere gange ugentligt, behøver du ikke at gøre så meget mere. Men forsager du også disse fødevarer, må du simpelthen i gang med at spise bønner i alle afskygninger. Kikærter, sorte-, hvide-, grønne bønner, sojabønner, ærter og masser af fuldkorn, som både kan opblødes til grød, være ingredienser i urtepostejer, bruges som drys på salater sammen med masser af forskellige nødder og ikke mindst bages til et dejligt brød, hvor du kan tilsætte sojamel for at gøre det ekstra proteinrigt. Det kræver altså lidt omtanke sådan at hoppe væk fra spisning af dyr, men til gengæld vil du opnå en fantastisk sundhed både her og nu men også på længere sigt. Overholder du ikke reglerne, kan du meget vel begynde at få alvorlige følgesymptomer. Håret falder af, du tager på i vægt (!), fordøjelsen bliver uligevægtig for ikke at tale om katastroferne under og efter en graviditet. Jeg har set sunde vegetarer få fødselspsykose udelukkende på grund af proteinmangel. Der er masser af info at hente på internettet og de fleste helsekostbutikker kan også rådgive dig til et supersundt liv.
