Rødløg og brændenælde te mod høfeber

shutterstock_162204146

 

Rødløg og brændenældete mod høfeber – prøv det og fortæl os om det virker!

Vi er en flok, der snart er færdigt uddannede som biopater og naturopather, der har opdaget, at et aktivt stof quercetin i bl.a. rødløg og brændenælde, måske kan have en positiv effekt på høfeber. En virkning her og nu eller i løbet af en uges tid.

 

Hvis du har lyst til at hjælpe os med at blive klogere på effekten, så gør gerne følgende:

  • Tag et par skiver af rødløget og bland det med to teskefulde brændenældete, du kan købe i din helsekostbutik.
  • Overhæld med kogende vand, lad det trække i fem minutter og drik det så varmt som muligt.
  • Gentag gerne 4-6 gange dagligt i høfebersæsonen.

Fortæl os om dine erfaringer på en mail til info@sund-forskning.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Du kan også lave en pesto skabt af kostvejleder Tina Engkær Holm: 

Ingredienser:

  • Et par håndfulde friske brændenældeskud
  • 1-2 spsk mandler (varmes let på en pande evt med lidt himalayasalt)
  • 1/2 fed hvidløg
  • En sjat olivenolie
  • Salt og peber
  • 1 spsk parmesanost

 

Sådan gør du:

  1. Pluk brændenælderne (husk handsker) – og gerne de nye skud
  2. Skyl brændenælderne og overhæld med kogende vand – lad det trække i 5 min.
  3. Hæld alle ingredienserne i foodprocessoren og blend

 

Den autentiske pesto:

Hak brændenælderne, hvidløg og mandlerne fint.

Kom alle ingredienserne i en morter og blend det hele ved håndkraft.

Tilsæt evt ekstra olivenolie, hvis du synes den er for tør. Det giver en grovere pesto.

Serveres til fx lækkert groft brød med finthakkede rødløg og evt et squeeze friskpresset citron

Voila.

 

Supplér med et brød, skabt af Heidi Bartelsen, kostvejleder:

Chiabrød med brændenælde:

100 g mandler

100 g solsikkekerner

100 g sesamfrø

100 g hørfrø

50 g chiafrø

4 spsk. tørret brændeælde

1 dl. olivenolie

6 æg

Alle mandler og frø kommes hele i skålen og blandes med brændenælde, olie og æg. Rør godt rundt, put det i en brødform beklædt med bagepapir og bag 1 time ved 160 grader.

 

Mere viden om høfeber

Du kan læse meget mere om høfeber her: www.sund-forskning.dk/artikler/høfeber

Læs også om specifikke produkter mod allergi og høfeber her: www.sund-forskning.dk/artikler/forårspleje-af-dit-immunsystem og her: www.sund-forskning.dk/artikler/grøn-er-vårens-hæk

Tak til Rikke Goerlich, leder af Urteskolen for råd og vejledning! Rikke uddanner phytoterapeuter, specialister i urter: www.urteskolen.com