Ruscus aculeatus

mountain

 

Dansk navn: Musetorn
Engelsk navn: Butchers Broom

Familie: Liliaceae
Droge: Rod, rodstokke

 

 

Beskrivelse
Det engelske navn henfører til urtens anvendelse i det syttende til nittende århundredes kødindustri, først til at fordrive skadedyr og senere til at feje slagternes huggeblokke og dekorere kødanretningerne ved festligheder. Opretstående, stedsegrøn årlig plante op til 90 cm høj, med spidse ovale tykke blade. Hvide eller lyserøde blomster og røde eller gule bær (1,5 cm i diameter).

 

Aktive indholdsstoffer
Steroid-saponiner (bl.a. ruscogenin, neoruscogenin), æteriske olier, harpiks.(1)

 

Egenskaber
Inflammationshæmmende, blodkarsammentrækkende, venestyrkende, vanddrivende.(1)

 

Indikationer

  • Hæmorroider: Ruscus aculeatus anvendes indvortes og udvortes i behandlingen af både indre og ydre hæmorroider. Drogen hæmmer blødninger, kløe, smerte og hævelse.(1)
  • Venekredsløbet: Ruscus aculeatus fremmer kredsløbet i benene og er specielt effektiv i behandlingen af “tunge, trætte og hævede ben”, åreknuder, skinnebenssår og “frostknuder”.(1)
  • Postoperativ behandling: Ruscus aculeatus fremmer heling efter operationer, specielt langvarige efterblødninger, eller efter behandling med antikoagulerende medicin, og hos patienter med åreinflammation.(1)
  • Øjensygdomme: Ruscus aculeatus anvendes i behandlingen af blødninger fra nethinden og diabetiske øjensygdomme.(1)

 

Kontraindikationer
Ingen kendte.

 

Bivirkninger
Ingen bivirkninger ved anbefalet dosering.

 

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.

 

Dosering
Ekstrakt (1:2) i 45% alkohol: 25‑50 ml ugentlig.(2)

 

Kombinationsforslag
Blandes ofte med Centella asiatica, Vaccinium myrtillus og Zanthoxylum clava-herculis.

 

Referencer
1. Mowray, D. B., Guaranteed Potency Herbs The Next Generation HerbalMedicine, Connecticut Keats Publishers (1990) s. 25-31 2. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet