Sænk dit kolesterol på den naturlige måde

 

 

 

 

 

 

Et stigende antal danskere får konstateret forhøjet kolesterol og får ordineret kolesterolsænkende medicin (de såkaldte statiner) af deres læge. Det er dog ikke alle, der kan tåle denne form for medicin, og nogle ønsker tilmed slet ikke at anvende syntetiske lægemidler. Der findes imidlertid et alternativ, som for disse personer kan vise sig at være ganske nyttigt – nemlig den naturlige kolesterolhæmmer rød gærris (red yeast rice).

 

 

Rød gærris kendes i forvejen fra en række asiatiske lande, hvor det indgår som en naturlig del af kosten. Udover at være en såkaldt basisfødevare har rød gærris en dokumenteret kolesterolsænkende virkning. Det skyldes, at det indeholder stoffet monakolin K, som har en blokerende indvirkning på leverens kolesteroldannelse.

 

 

Der findes en del forskning, som viser, at rød gærris virker. For eksempel påviste belgiske forskere i en dobbelt-blind, placebo-kontrolleret undersøgelse udført på godt 100 personer med forhøjet kolesteroltal, at LDL-tallet blev mindsket med 22 % og total-kolesterol gik ned med 15 % hos dem, der fik rød gærris i to måneder, sammenlignet med dem, der fik placebo i en tilsvarende periode. Begge resultater var statistisk signifikante. På baggrund af de opnåede resultater konkluderede forskerne , at rød gærris kan være et godt alternativ til de patienter, som enten ikke tåler statiner eller blot ikke ønsker at anvende syntetisk kolesterolsænkende medicin. Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet BMC Complementary and Alternative Medicine i 2013.

 

 

På det danske marked kan man nu få præparatet Cholessin, som indeholder en standardiseret ekstrakt på 315 mg rød gærrispulver. I præparatet er der et naturligt indhold af 14 aktive monakoliner, som alle har vist sig at sænke kroppens produktion af kolesterol. Den ene af disse, nemlig monacolin K, virker på samme måde som lægemidlet lovastatin. Ifølge flere studier af rød gærris er der ikke de samme bivirkninger, som man ser med syntetiske statiner, så det virker til at være et langt mere sikkert alternativ.

 

 

Mange tror fejlagtigt, at kolesterol er farligt, men det er faktisk et livsnødvendigt stof, som indgår i talrige processer i kroppen. For eksempel er kolesterol en vigtig byggesten i samtlige cellemembraner, ligesom stoffet spiller en afgørende rolle for hjernens funktion.

 

 

Man taler om det gode kolesterol og det dårlige kolesterol, men der findes faktisk kun en slags kolesterol. Til gengæld findes der forskellige Lipoprotein) og HDL (High Density Lipoprotein), og forholdet imellem er disse er af stor betydning.

 

 

LDL (Low Density Lipoprotein) transporterer kolesterol ud til kroppens forskellige væv, hvorimod HDL derimod sørger for at fjerne overskydende kolesterol og transportere det tilbage til leveren. LDL har imidlertid en tendens til at blive af lejret i karvæggene, hvor det bliver iltet (oxideret) og kan føre til åreforkalkning. Omvendt har HDL en anti-inflammatorisk virkning og beskytter så ledes mod dette. Derfor er det vigtigt at have et relativt lavt blodindhold af LDL og et tilsvarende højt HDL-tal.

 

 

Kolesterol dannes i leveren og deler syntesevej (trinvis biokemisk forvandling) med coenzym Q10. Med statiner går man ind og blokerer for denne syntesevej, men ved at hæmme syntesevejen blokerer man således både for kolesterol og coenzym Q10. Det er den reducerede Q10-produktion i leveren, som kan føre til blandt andet muskelsmerter. Når muskelcellerne ikke har nok coenzym Q10 til at vedligeholde deres normale funktioner, opstår der en energimangel (mitokondriel dysfunktion), som hæmmer musklernes sammentrækning.