Salix arter

sea

 

Arter: Salix alba, Salix purpurea
Dansk navn: Hvidpil, Purpurødpil
Engelsk navn: White or Purple Willow Bark
Tysk navn: Silberweide

Familie: Salicaeae
Droge: Bark

 

 

Beskrivelse
Hvidpil har en gråhvid, furet bark med en smal, sølvgrå krone med fjerlignende aflange blade. Træet vokser i Nordamerika og Europa langs floder og i bjergegne samt i fugtige lavtliggende områder.

 

Aktive indholdsstoffer
Fenol-glykosider (bl.a. 2,5-10% salicin, salicortin), 1-4% flavonoider (bl.a. isoquercetin og naringin), 8‑20% garvestoffer (bl.a. katekiner, gallo-garvestoffer, procyanidiner).(1) Salix purpurea har det højeste indhold af aktive stoffer.

 

Farmakologi
Salicin nedbrydes af enzymer i tarmen til dets aglykon (saligenin), som oxideres i blodet og i leveren til salicylsyre. Denne proces tager adskillige timer, Salix arters virkninger er derfor ikke hurtigtvirkende (som f.eks. Aspirin). Salicylsyre er smertestillende, hæmmer prostaglandin syntesen og hæmmer neutrofilernes inflammationsfremmende virkning. I modsætning til aspirin (acetyl-salicylsyre), forårsager Salix arter ikke blødninger i mavetarmkanalen.

 

Egenskaber
Inflammationshæmmende, anti-reumatisk, smertestillende, feberhæmmende, astringerende.(1)

 

Indikationer
Reumatisme, leddegigt, slidgigt, podagra, influenza med feber(1), muskelsmerter, seneskedehindebetændelse, spondylitis.(2)

 

Kontraindikationer
Ingen kendte.(1)

 

Bivirkninger
Allergiske reaktioner kan forekomme. Overdosis kan forårsage diarrè og opkastning.

 

Toksicitet
Ingen giftvirkninger ved anbefalet dosering.

 

Dosering
Tørret droge: 1‑3 g tre gange daglig. Ekstrakt (1:2) i 45% alkohol: 25‑50 ml ugentlig.(3)

 

Kombinationsforslag
Salix arter blandes med Harpagophytum procumbens, Guaiacum officinalis, Apium graveolens, Tanacetum parthenium i behandlingen af inflammation. Blandes med Rehmannia glutinosa og Hemidesmus indicus, hvis inflammationen skyldes en autoimmun tilstand.

 

Referencer
1. Bradley, P.R.(ed.), British Herbal Compendium, Vol.1, Dorset: BHMA. 1992, s. 224-226 2. British Herbal Medicine Association’s Scientific Committee, British Herbal Pharmacopoeia, West Yorks: BHMA,(1983), s. 184-185 3. MediHerb, 31st May 1995 Dose Report, ikke udgivet