Tør vinter kræver fugtig hud

Tør vinter kræver fugtig hud

 

En vinter med sne og frost kræver ekstra opmærksomhed til vores hud, hvor især ansigt, hænder og fødder er svære at beskytte mod kuldegraderne og den udtørring, som let følger med, især hvis du ofte er udendørs.

Heldigvis har naturen skabt planter med et højt indhold af fugtgivende olier og essenser, som hver især, og allerbedst sammen, kan beskytte os mod det barske vejr.

Olier i almindelighed, og olivenolie i særdeleshed, er kendt for med sit indhold af squalene at kunne binde fugt i huden, så du undgår udtørring, og tilsætter man andre olier, som fx jojobaolie og mandelolie, kan der opstå en synergieffekt mellem olierne, som plejer også i dybden.

BioSelects produkter er allerede kendt for sit indhold af dictamelia, som virker inflammationhæmmende på huden, og med tilsætning af æteriske olier tilpasset ansigt, hænder eller fødder, er der i samarbejde med universitetet på Kreta skabt en fin hudplejeserie, som er velegnet til alle hudtyper – også til den skandinaviske hud trods afstanden til Kreta.

 

Æteriske olier til ansigtet, til hænderne og de kolde fødder

Æteriske olier er stærke sager, hvor der typisk anvendes 100 kg tørret droge for at skabe blot 200 ml æterisk olie, der udvindes via et snedigt dampsystem. De stærkt koncentrerede olier bliver blandet med en basisolie, som hos BioSelect består af olier fra oliven, abrikos, mandel og jojoba.

Især de æteriske olier fra appelsin, ylang-ylang, storkenæb og passionsblomst har vist sig at virke beroligende på huden og som en herlig sidegevinst lettere opstrammende og giver liv til en træt ansigtshud.

Til hænderne er der skabt en håndcreme med fokus på den ophelende og plejende E-vitamin sammen med en stribe af ingredienser, som udover at være fugtgivende beskytter huden mod de mange strabadser, den gennemlever i et moderne samfund. Den beskyttende hinde, som dannes af olier, aloe vera og vitaminer, kan sammen med det høje indhold af dictamelia hjælpe dig igennem selv de værste frostgrader.

Også fødderne kan have problemer. Stik dem gerne i en balje varmt vand minimum to gange om ugen, tilsæt ingefær, chili, sort peber eller andre stærke krydderier, som får varmen til at brede sig i hele kroppen. Smør dem grundigt med BioSelect fodcreme, som med en ekstrakt af musetorn, pebermynteolie og vinterbønneurt øger blodcirkulationen, så varmen kan brede sig nedefra og op.