A.Vogel – banebryder og sundhedsforkæmper

 

 

Han var forud for sin tid; han var passioneret og stædig på naturens vegne; mange af hans tanker og filosofi lægger stadig den dag i dag til grund for naturlig sundhed og helse. Manden er Alfred Vogel, den lille schweizer med det store hjerte og den store personlighed.

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – efterår 2013

 

Alfred Vogel blev født i 1902 og voksede op i den lille by Aesch ved Basel i Schweiz. Det er et område kendetegnet af stort set uberørt natur. Allerede som lille dreng kom Alfred Vogel i kontakt med naturlægekunsten. Hans bedstemor og far havde forstand på lægeplanter, og denne viden ønskede de naturligvis at give videre til lille Alfred. Hans far tog ham ofte med i skoven og lærte ham om planterne og deres virkning. På den måde fik Alfred selv en dyb kærlighed til naturen og til planterne. En kærlighed, der prægede hans liv.

Efterhånden som Alfred Vogel blev ældre, blev hans nysgerrighed også større. Han begyndte derfor at undersøge lægeplanter uden for det lokale område. Han ville lære en sag at kende fra bunden, og studerede derfor grundigt andres erfaringer med lægeplanter fra Mellemeuropa. Han begyndte også at undersøge fremgangsmåderne inden for natur- og folkemedicin.

Med den viden Alfred Vogel efterhånden havde fået, begyndte han at udvikle sine egne ideer.

 

Produktion af egne produkter

Alfred Vogels holdning var, at et helseprodukt skulle have optimalt indhold, optimal kvalitet og virkning. Sådanne produkter fandtes der kun få af i tyverne og trediverne, så han var nødt til selv at producere dem. Han siger selv, at han faktisk af disse grunde blev tvunget ind i fremstil-lingen af naturprodukter. I 1963, i en alder af 61 år, grundlagde han Bioforce AG i Roggwil, der ligger tæt på Bodensøen. Herfra kunne produk-tionen øges, og en blomstrende eksportvirksomhed tog sin begyndelse. Bioforce AG kan i år fejre 50 års jubilæum.

 

Kendetegn ved A.Vogels urte-udtræk

  • Fremstilles af friske økologiske lægeplanter
  • Bioforce har i interne studier påvist et højere indhold af aktive stoffer i friskplantepræparater
  • Dokumenteret kvalitet af råvarer og virkning via Bioforce AG’s store, solide forskningsindsats
  • Et stabilt klima i området ved Bodensøen resulterer i ensartet indhold af aktive stoffer år efter år
  • Laboratorietest afgør, hvornår indholdet af aktive stoffer er optimalt, hvorefter planterne indhøstes
  • Skånsom og ensartet produktion samt blanding af mange batch gør, at indholdet er ens år efter år. Herved sikres også en ensartet effekt og virkning

 

Den Røde Solhat på prærien

I starten af 1950’erne fik Alfred Vogel under en af sine mange rejser kontakt med en Sioux-indianer, Black Elk, der var medicinmand. De havde begge den samme opfattelse af menneskets ansvar over for naturen og gennem deres mange samtaler opstod der et varigt venskab.

De talte naturligvis ofte om lægeplanter og ernæring. Black Elk talte specielt om planten Echinacea purpurea (Rød Solhat). For Siouxindianerne er den en hellig plante, og de bruger den endog ved blodforgiftninger og slangebid. De tygger bladene og rødderne og lægger det på såret som en slags grød, ligesom det er helt almindeligt, at de tygger planten som et middel ved forskellige infektionssygdomme.

 

Den røde solhat til Europa

Da Alfred Vogel rejste videre, fik han nogle frø fra rød solhat af Black Elk, og disse frø kom til at danne grundlag for de planter, som i dag anvendes til produktion på Bioforce fabrikken i Schweiz. Af friske planter lavede Alfred Vogel urteudtrækket Echinaforce.

I dag har man videnskabeligt dokumenteret Echinaforces antibiotiske virkning og dens evne til både at forebygge og hæmme en lang række infektions sygdomme samt forbedre kroppens eget forsvar. Ved at virke regulerende på det grundlæggende immunforsvar, virker Echinaforce på både bakterier og virus.

På en af sine studierejser kom Alfred Vogel i kontakt med Sioux-indianeren, Black Elk. Han var deres medicinmand og forærede Vogel nogle frø fra planten Echinacea purpurea (rød solhat), som siden dannede grundlag for den stamme af sunde planter, der vokser i Bioforces urtehaver i Schweiz.

Alfred Vogel var en aktiv og travl mand. Takket være sin lyst og trang til at skabe, var han naturlæge, forsker i lægeplanter, producent af naturmidler, journalist, foredragsholder, grundlægger af et firma og tog på mange og lange forskningsrejser. Alfred Vogels mest kendte værk er bogen ” Den Lille Doktor” som er udgivet over hele verden.

 

Du bliver, hvad du spiser

I en ung alder besluttede Alfred Vogel at blive vegetar og fandt, at det var den bedste livsstil. Han opfordrede også andre til at følge denne sunde livsstil. For eksempel sagde han: ”Vi er en del af naturen, og derfor må den kost, vi indtager, være så tæt på det naturlige som muligt”. Hans motto var: ”Hvis du ikke tænker på din sundhed, mens du er ung, så tvinges du til at tænke på sygdom, når du bliver ældre”. Hans budskab var klart: Vi må hele tiden forebygge for at bevare vores helbred. Hvis vi lader stå til, så kommer regningen i form af sygdom.

 

Forkæmper for sunde madvarer

”Fuldkorns-ris er væsentlig sundere end polerede (hvide) ris”, sagde Alfred Vogel engang. Denne udtalelse resulterede i, at han blev sagsøgt, da salget af polerede ris raslede ned. Alfred Vogel mødte selv op i retssalen og lagde ud med en forsvarstale på 4 timer! Han vandt sagen, og i dag er det en kendsgerning og almen kendt, at fuldkornsprodukter har langt større næringsværdi end raffinerede produkter.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *