En mælkesyrebakterie til babyer og alle os andre

 

 

Den opmærksomme læser har opdaget, at vi i juniudgaven af sund-forskning havde klippet en af de vigtigste mælkesyrebakterier til babyer ud af artiklen. Det beklager vi, men måske er det bare en fordel, for nu kan vi sætte ekstra fokus på babyers behov for de rette bakterier fra fødslen og især til den pinefulde børneeksem. Og nå ja, så er det faktisk nogle af de samme bakterier, vi også har brug for som voksne i alle aldre.

 

Af Marianne Palm og Marianne Fjordgaard
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – oktober/november 2018

 

Ser vi på studierne på gravide og babyer, er de ganske interessante. To bakterier, Bifidobacterium lactis XD/191 kombineret med Lactobacillus rhamnosus XD/011, er anvendt som probiotisk tilskud til gravide og ammende mødre og deres højallergiske børn. De børn, der ud over børneeksem havde fødevareallergier, fik mindre eksem efter tilskud med de to stammer. Der blev fundet flere immunaktive stoffer i moderens mælk, og herved blev barnets immunforsvar også styrket. Bakterien gav ingen uhensigtsmæssige bivirkninger hverken hos mor eller barn.

 

Børneeksem

Et andet dobbeltblindet, randomiseret, placebokontrolleret klinisk studie med tilskud med Lactobacillus rhamnosus XD/011 viste rigtigt gode resultater. Højrisikomødre og deres nyfødte børn fik tilskud med Lactobacillus rhamnosus XD/011. Den gravide mor fik tilskud fra graviditetsuge 35 og til barnet var seks måneder, hvis det blev ammet. Barnet fik tilskud med Lactobacillus rhamnosus XD/011 fra dag ét og de første to leveår. Mål for barnets eksem og priktest viste ved barnets andet år en 50 % nedsættelse af eksem i behandlingsgruppen, sammenlignet med placebogruppen. Denne effekt blev bibeholdt, da børnene i behandlingsgruppen var fire år. Forsøget viser, at det er meget vigtigt tidligt at give tilskud til både mor og barn. Og mon ikke, at resultatet kan blive endnu bedre, hvis man vælger en helhedsanskuelse på problemet, hvor mælkesyrebakterierne bliver givet sammen med omega-3-fedtsyrer, gode olier udvortes til huden og tilskud af vitaminer og mineraler i en kortere periode. Find en dygtig ernæringsterapeut eller biopat/naturopath ibm.

 

Lactobacillus rhamnosus XD/011 hjælper også mod autoimmune sygdomme

Er en gram-positiv fakultativ anaerob ikke-sporedannende bakterie. Lactobacillus rhamnosus XD/011 er blevet udvalgt ud fra 200 forskellige stammer på grund af dens evne til at overleve mavesyre og galde, den har en god vedhæftningsevne på tarmens slimhinde og for dens immunforbedrende evner uden at øge risikoen for autoimmune sygdomme.

Denne stamme øger vores immunbeskyttelse over for infektioner, og den nedsætter skaderne fra E. coli og Salmonella typhimurium.

27 ud af 30 mus, der fik tilskud med Lactobacillus rhamnosus XD/011, overlevede infektion med Salmonella typhimurium, og kun to ud af 29 mus i kontrolgruppen overlevede denne infektion. Lignende resultater blev påvist efter infektion med E. coli.

 

Er en sikker og tryg bakterie til babyer

Bakterien har en lang historie sammen med mennesker i hele verden og er klassificeret som sikker at give til børn lige fra fødslen. Lactobacillus rhamnosus XD/011 producerer udelukkende L (+) laktat og må derfor godt gives til børn under et år. I dyreforsøg styrker Lactobacillus rhamnosus XD/011 både det medfødte og det tillærte immunsystem.

 

Også til bedstemor og bedstefar

Lactobacillus rhamnosus XD/011 styrker immunsystemets celler, fx epitelceller, ædeceller og natural killer celler, NK celler, der er en del af vores cellulære immunforsvar. Forsøg med mænd og kvinder, der fik tilskud med Lactobacillus rhamnosus XD/011 i tre uger, viste en øget aktivitet af NK celler. Den største effekt blev set hos forsøgspersonerne over 70 år, og det er især vigtigt for den aldersgruppe, der ellers ofte har en nedsat NK celle-funktion. I et andet forsøg med treugers tilskud til raske ældre sås en forøget mængde leukocytter og monocytter i behandlingsperioden.

 

Du finder de ovenstående bakterier i NDS Probiotic Classic sammen med andre gavnlige bakterier til din familie.

 

Læs den store artikel om de andre bakterier på www.sund-forskning.dk

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *