Man kan opdele hjernen i mange forskellige dele, der har forskellige funktioner. Det kan være forvirrende læsning, og her i artiklen kradser vi kun lidt i overfladen ved at fremhæve to vigtige områder: amygdala og hippocampus.
For måske at få øje på, hvad vi kan gøre sådan på tværs af alle faggrupper ved angst, aggressioner og sorte hjerner.
Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2019/januar 2020
Amygdala og hippocampus arbejder sammen. To dele af vores hjerne, specielle navne, specielle funktioner …
Historisk set har amygdala været vores vigtigste kilde til overlevelse, det er det område, der bliver aktiveret, når der er en reel frygt, og hvor vi har tre måder at reagere på: Vi flygter, vi kæmper, eller vi “fryser”. Når denne del af hjernen går i gang, er der ikke tid til at tænke på andre og måske mere konstruktive muligheder. Den reagerer på nanosekunder, og det er amygdala, der fx sætter gang i en akut angstreaktion, så vi ikke kan løbe væk fra en situation, men blot “fryser” og stivner i vores kroppe, og hjernen ”lukker ned” .
Det er også amygdala, der går i ”sort”, når et menneske, ungt som ældre, traumatiseret eller stresset, ikke kan beherske aggressioner og vredesudbrud. Det er lige her, at man ikke kan tale fornuft til et barn, der forskrækket og forslået ligger på asfalten. For det er kun amygdala, der har ører lige der.
Det samme gælder i de fleste angsttilstande, især i panikangst. Du er blevet bange for at gå over vejen, og hele din krop stivner. Du kan ikke bare fortælle kroppen, at den skal tage et skridt til, det hele fryser, og når du har oplevet det for mange gange og ikke får hjælp, kan det meget vel være derfor, at du isolerer dig mere og mere fra situationer, der involverer veje, du skal passere.
Amygdala, som er en lille mandelkerneformet struktur i hjernens tindingelap, håndterer frygt og forsvarsreaktioner, og den overvælder resten af hjernen, indtil vi med forskellige metoder får den til at falde til ro.
Her kan kognitiv terapi gøre en forskel, det kan EMDR også (tjek det ud på www.emdr.dk) eller en dygtig tankefeltterapeut, men du kan også gøre noget for din krop og dermed din hjernes overskud til at skabe forandringer.
Få styr på stabile madvaner
Det er skræmmende at se de forslag til mad, som fx Team Danmark stiller op med til en dreng på 12 år, der elsker at spille fodbold og ovenikøbet er så god til det, at man er med på de bedste hold. Kostplanen er fedtfattig og fyldt med kulhydrater, så knægten kan spurte af sted på banen under en kamp, men stort set ingen energi har til at bære skoletasken hjem og få lavet lektierne. Man tror, det er fordi, han ikke kan, men i virkeligheden er der slet ikke fedt nok til, at hjernen kan udvikle sig og holde til den stressbelastning, han bliver udsat for.
Få fat i nogle gode fedtsyrer til hjernefilerne, fx eye q, og få også styr på at spise dig mæt til hvert måltid og eventuelt supplere med lidt nødder til mellemmåltider. Det kan også være ristede kerner, som de fleste kan lide med en lille bitte smule salt på.
Et stabilt blodsukker hele dagen skaber stabilt humør, prøv det i 14 dage, det skaber forvandling.
Læs de mange forslag til sundere madvaner både for sportsfolk og alle os andre på www.sund-forskning.dk.
Sørg for chrom til blodsukkeret, hvis det er svært at gøre stabilt. Det kan ses på et svingende humør og alt for stor trang til sukker og alkohol. Skab balance i et par måneder med Bio-Chrom og små måltider.
Ud over fedt og et stabilt blodsukker er hjernen helt afhængig af aminosyrer og kulhydrater. Aminosyrer fås nemmest ved at nedbryde proteinerne i kød, men kan også sagtens klares gennem linser, bønner og bælgfrugter – dog skal de spises hver dag. Spiser du æg et par gange om ugen, bliver du nemt dækket ind, det gør du også med ost og andre mælkeprodukter. Er du eller dit barn veganer, så læs de mange artikler, vi har samlet sammen.
Er din hjerne allerede overrumplet af stress, angst, depression eller andre belastninger, så er det værd at kigge på ekstra støtteterapi i minimum tre måneder. Det kan du få fra Keen Mind, som med sine flotte studier viser, at vi både som børn og voksne kan få mere overskud, vi kan afbalancere amygdala og hjælpe hippocampus med at vokse. Men husk også terapien fra ovennævnte metoder: kognitiv terapi, EMDR eller tankefeltterapi.
Keen Mind er det produkt på det danske marked, der er lavet mest forskning på.
Er du meget træt og energiforladt, kan du supplere med Ginsana G 115, der ligesom Keen Mind hører til i eliten, når det gælder forskning på de pågældende droger.
Ginsana G115 og Q10, fx Bio-Quinone 100 mg, er uden tvivl et fantastisk match, hvis du over længere tid har kørt dig selv for hårdt. Eller du gerne vil forebygge, at du skader kroppens energiproduktion, hvis du ikke kan stoppe din fortravlethed.
Og så skal du selvfølgelig have et samlet tilskud af vitaminer og mineraler. Dem forbruger kroppen mange af under belastende situationer, og du har særligt brug for fx B-vitaminerne, der skal anvendes i udviklingen af hjernens signalstoffer.
Du har også brug for calcium og magnesium til at overføre signalstoffer mellem de enkelte nerveceller, og derfor kunne en ”Protokol for at modvirke overanstrengte hjerner” være:
1. Et grundlæggende multi/vitamin produkt i den letoptagelige ende
2. Ekstra Bio-chrom, hvis der er mange blodsukkerudsving
3. Calcium- og magnesiumtilskud. Ved meget uro kun magnesium
4. Keen Mind til hjernen, 1-2 stk. daglig
5. Bio-Qinone Q10 100 mg, 1-2 stk. daglig, hvis du forbruger meget energi på sport eller er udmattet
6. Ved voldsom træthed Ginsana G115 eller andre ”adaptogene” droger
Ny forskning viser også betydningen af D-vitamin mod aggressioner!
Og så selvfølgelig sund mad i lange baner, som indimellem gerne må være lavet i en blender, hvis du ikke har overskud til at skabe store grønsagsmåltider eller er småtspisende.
“Tag dig dog sammen” men det er netop, hvad amygdala ikke kan: Den er et område, man ikke kan diskutere med, da den reagerer prompte på “faren”. Hvis du husker børnene på Utøya, hvor det syge væsen skød en masse børn, var der en del børn, der overlevede, fordi de lå helt stille. Han troede, de allerede var blevet skudt. Virkeligheden er, at de sikkert ikke engang nåede at skænke andre løsninger en tanke, deres nervesystem frøs simpelthen til is, og de kunne ikke bevæge sig. Andre løb for livet og nåede heller ikke at tænke, hvad de ellers kunne gøre – amygdala var på spil. Det var skrækkeligt, og det er skrækkeligt, at det skal være sådan et eksempel, der bedst viser, hvordan vi mennesker reagerer i dag, også selvom det egentlig bare er ret så hverdagsagtige situationer:
Amygdala arbejder uden at tænke.
Amygdala hindrer os i at tænke
Amygdala får os til at reagere enten med kamp: Vi skændes, vi slås, vi går i krig, vi rager tingene ned af vægge og hylder, vi slår vores familiemedlemmer, vores venner, vi drikker os fra sans og samling og begår uhyrlige ting.
Amygdala får os til at flygte: Vi løber vores vej, enten fysisk eller mentalt eller begge dele, vi låser os inde bag vores egen dør eller ind i vores sind, vi tillader os ikke at kigge på frygten, men isolerer os mere og mere.
Amygdala får os i frys: Vi gør intet i en situation, er blot “lammet af skræk”, vores blod fryser til is, vi bliver bomstille og reagerer slet ikke, selvom der foregår en rædsel foran vores øjne.
Amygdala er på spil, og det lyder, som om der ikke er er noget at gøre? Jo. Der er rigtig meget, du kan gøre, og det er blandt andet det, artiklen her handler om: Hvis vi skaber overskud i kroppen, så hjernen bedre kan rumme forandringer, bedre kan koncentrere sig, have mange bolde i luften og samtidig skabe lyst til at opsøge de rette eksperter, så kan man komme ud af mange af disse uhensigtsmæssige situationer. For amygdala bør kun blive aktiveret, når der er virkelig fare på færde. Den bør holde sin mund ved ganske almindelige dagligdags ting som at gå over vejen eller give os lov til at kunne gå ind i et andet rum i stedet for at blive i et skænderi. Eller hjælpe os til kun at blive vrede, når der er en overskudsagtig grund til at være det, så man skelner mellem, hvornår det er en ”ok vrede” og ”ikke ok vrede”.
Og skabe plads til, at hjernen – og du – efterfølgende får sagt undskyld, hvis du har forårsaget skade, fysisk som psykisk på et andet væsen, en ting eller fx på samfundet.
Vi kan fodre kroppen med de næringsstoffer, der er brug for, så vi kommer i mentalt overskud, vi kan anvende motion af både hjerne og krop som middel, og vi kan opsøge terapeuter, der fx med kognitiv terapi, EMDR eller tankefeltterapi kan få amygdala i ro, så vi igen kan opføre os ordentligt eller gå over vejen uden problemer. Glade og tilfredse, som vi blev født, glade og tilfredse uden traumer – og i balance – frem for et liv, der har fået amygdala sat i alarmberedskab.
Læg mærke til, at det også er amygdala, som har med sult og tørst at gøre. Måske oversætter din hjerne en frygt til “spis”, eller “jeg kan ikke holde ud at være her” til “drik (alkohol)”?
Læg også mærke til, at amygdala samarbejder med vores øvrige nervesystem, hippocampus, som også er en del af vores hjerne, og desuden samarbejder med vores binyrer, der sidder oven på nyrerne langt væk fra hjernen. Det er binyrerne, der kaster al den adrenalin ud i blodbanen, der skal anvendes til “kæmp, flygt eller frys”. Det er også binyrerne, der styrer dele af vores hormonsystem, fx kønshormonerne, og derfor hænger det hele sammen: En sundere afbalanceret krop kan bedre undgå problemer forårsaget af gentagen adrenalinpåvirkning, og det er lettere at skabe en normalisering og regulering af alle andre organsystemer. En krop, der konstant er i alarmberedskab, bliver træt og svækket.
Amygdala fungerer også som en følelsesmæssig hukommelsesbank, hvor tidligere fare- eller frygthændelser lagres og reageres på, hvis lignende situationer opstår. Derved er amygdala involveret i udviklingen af frygt og angst. Ved langvarig stress bliver amygdala overaktiveret, hvilket giver os uhensigtsmæssige reaktioner og følelser. Vi får svært ved at se andet end udfordringerne. Frygt og angstfølelser aktiveres og udvikler sig.
Kilde: stressforeningen.dk
Amygdala arbejder sammen med hippocampus
Hippocampus husker os på gode og dårlige oplevelser
Hippocampus er den del af hjernen, hvor din langtidshukommelse sidder, og det er vanskeligt at få viden og lærdom lagret her, hvis du er stresset. Når du er kommet i balance igen, kan hippocampus vende tilbage til den normale tilstand, hvor du igen kan tilegne dig ny viden og huske det, du har lært. For at hjælpe den retur til normal tilstand kan du få hjælp fra naturens skatkammer i form af sunde madvaner, de rette vitaminer, mineraler, urter og fedtstoffer. Og så en god portion tålmodighed.
Det kan meget vel være noget af det samme, der sker for børn, når viden bare ikke vil hænge fast. Hjernen er i konstant alarmberedskab, den lukker ned, og den nedadgående spiral er sat i gang med manglende selvværd og selvtillid, som bestemt kun gør alting værre for skolebørnene.
Scanninger kan vise forandringer i hjernen
Når du har en stressdiagnose, måske har fået konstateret PTSD og ikke blot er jammerligt fortravlet, vil man gennem scanninger kunne se, at der specielt er to områder i hjernen, der reagerer. Det er amygdala og det er hippocampus.
Hippocampus er den del af hjernen, som normalt beroliger hjernen og kroppen. Når vi er pressede og har travlt, er hippocampus rigtig god til at se muligheder og finde løsninger, men hvis presset bliver for voldsomt, kommer hippocampus på overarbejde, og amygdala overtager styringen. I længerevarende stressede situationer bliver hippocampus belastet og fanget i en ond cirkel. I en sådan situation bliver de stresshormoner, som den normalt kan regulere, ødelæggende for hippocampus.
På scanninger kan man se, at hippocampus på længere sigt skrumper. Det er uheldigt, fordi hippocampus ikke længere kan regulere stress. Stressen rammer ikke bare cellerne, men rammer også på det mentale plan. Vi bliver dårligere til at huske, og vi mister let tråden. Folk bliver irritable på os, og dermed breder det sig til det sociale. Vi er havnet i en ond cirkel.
Samtidig med at hippocampus skrumper, vokser amygdala. I takt med dette øges udviklingen af frygt og angst. Sammenligner man en virkelig stresset hjerne med en ikke-stresset hjerne, er hippocampus skrumpet, og amygdala vokset.
Heldigvis har vi også mulighed for at rette op på skaderne igen, især hvis vi sætter ind på flere områder på én gang:
Skaber ro og undgår stressbelastninger.
Får ryddet op i vores måde at tænke på og bruge os selv på. Og måske får ryddet op i, hvad der er vigtigt og uvigtigt af problemstillinger?
Sørger for sunde vaner gennem mange små sunde måltider, der i perioder kan suppleres med vitaminer, mineraler, fedtsyrer og styrkende urter.
Motion, hverken for lidt eller for meget.
Hvordan føles stress i hjernen
Når du kommer ud i den uhensigtsmæssige langvarige stress, hvor amygdala overtager herredømmet, får vi destruktive følelser, og vi kan ikke længere se muligheder. Situationen bliver herre over dig, og frygt og angst begynder at udvikle sig. Kroppen er i forsvarsposition, og det kan måles på øgede muskelspændinger, øget blodtryk og dårlig koncentration. Det fører enten til flugt eller angreb. Folk, der er stressede, lukker enten helt i og bliver helt stille, eller også bliver de irritable, vrede og aggressive.
Et andet problem er, at du ikke altid kan mærke, hvornår nok er nok, når kroppen er spændt. Du kan blive ved med at bilde dig selv ind, at du sagtens kan arbejde lidt mere. Det er meget almindeligt, at du ikke hører din krops signaler, fordi du langsomt vænner dig til den nye tilstand. Det kan dog være meget farligt. Til sidst risikerer du at vågne op på intensiv afdelingen på hospitalet. Du er slet ikke klar over, at du har overhørt kroppens råb om hjælp.
(Kilde: stressforeningen.dk)
Artiklen er baseret på en bog, der udkommer snart: Hold øje med sund-forskning.dk.
Er du et „binyremenneske“, som altid styrter rundt og overkommer en masse, men egentlig ikke mærker, om du er træt? Tager du dig altid sammen og fortsætter, selv om kroppen fortæller, at du skal rive et par dage ud af kalenderen og slå huller i luften frem for at storme videre?
Så skal du være opmærksom på, at du måske kommer til at brænde dit lys i begge ender. Pas på dig selv, og sørg for adaptogene urter, de rette vitaminer, mineraler, fedtsyrer og en sund kost.
