Dyrevelfærd, miljø og sundhed er nøgleord for flere og flere mennesker, som vælger animalske produkter fra i dagligdagen. Det er nemlig ikke kun veganere og vegetarer, som har en holdning til kød-produktionen og den måde, vi ofte udnytter dyrene på i fremstilling af diverse produkter. Også kød-spisere tager stilling til, hvordan dyrene behandles, og derfor bliver de veganske kosttilskud et natur-ligt valg for mange, som gerne vil undgå unødig involvering af dyr i de tilskud, de tager.
Af Rikke Agersted
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – august/september 2017
Danskerne viser vejen
Danmark har en flot førsteplads som det land i verden, hvor der sælges flest økologiske fødevarer. Økologisk Lands-forening har i rapporten “Økologisk Markedsnotat” offentliggjort, at den danske, økologiske markedsandel var på 8,4 % i 2016, hvilket er det største tal på verdensplan. Tallet har været støt stigende de seneste år, så vi har noget at være stolte af.
I en undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer har L&F klarlagt de vigtigste årsager til, at folk køber økologisk. Med en fordeling af svarene på 12 mulige årsager er det færre sprøjterester, øget dyrevelfærd og bedre miljø og drikkevand, som topper. Og ved alle spørgsmålene på nær “andet” er det kvinderne, som går i front.
Væk fra egoismen
Vi lever i et samfund, der opfordrer individet til at stå op for sig selv. Stammekraften er glemt til fordel for egoet. Måske derfor er det blevet meget trendy de senere år at høre til en gruppe. Om det er i forhold til kost, seksualitet, spirituelt, miljø, sundhed eller noget helt andet, så vil vi som individer gerne identificere os med andre, der har lignende hold-ninger og retninger i livet. Af samme grund bliver mange af de “gamle” grupper blødt op, og nye finder vej med andre fokusområder. Når mange i dag vælger veganske kosttilskud, kosmetikprodukter eller fødevarer, så er det ikke, fordi de nødvendigvis lever en vegansk livsstil hele vejen igennem. Valget bliver naturligt, fordi mange lever efter nogle helt grundlæggende regler om, at vores kost, og alt hvad vi ellers bruger i dagligdagen, skal være så rent, naturligt og omkostningsfrit for miljøet som muligt. Det bliver derfor naturligt at tænke dyrevelfærd ind som et vigtigt parameter, når der handles, fordi dyrene, ligesom miljøet, ofte er dem, der lider mest under moderne produktion.
Veganske kosttilskud
Som en naturlig konsekvens af den miljøbevidste udvikling er salget af veganske kosttilskud stigende. Flere firmaer har derfor sat målrettet ind på at certificere deres produkter, så veganere og andre, der kærer sig om dyrevelfærd, er sikre på, at produkterne ikke har belastet dyr i fremstillingen. Der er efterhånden mange spændende produkter på markedet, og Biosym har en hel serie af kosttilskud i Veg-serien, som er registreret hos organisationen The Vegan Society i Eng-land. Alle ingredienser er kontrolleret og godkendt for at få det eftertragtede stempel.
Nordens første plantebaserede D3-vitamin
I juni i år kom sidste veganske kosttilskud på stammen i butikkerne. Det er Veg D-3, der indeholder 75 μg D3-vitamin pr. kapsel. Kilden til vitaminet kommer fra lav, som naturligt består af en svampe- og en algedel, der lever sammen i en symbiotisk enhed. Algen giver næring til svampen, der til gengæld beskytter algen. Til sammen er de to symbionter stærke og kan overleve ekstreme vejrforhold, hvilket giver gamle, næringsrige planter. Den lav, som bruges til Veg D-3, er indsamlet i naturen, og bruges, fordi den har et særligt højt indhold af D3-vitamin.
Derfor vælger mange vegansk
Produkter fra dyr kan være en del af normale kosttilskud. For eksempel bruges gelatine fra svin som coating til tabletter eller til fremstilling af kapsler. Magnesiumstearat udvindes fra stearinsyre, som er en fedtsyre, der findes i svin, ko, kylling, fisk, mælk og smør, men også i kerner og kokos. Lanolin fra får indeholder D3-vitamin og kan være en kilde til D3 i kosttilskud.
For at skåne dyrene tager en del af de kødspisende forbrugere det bevidste valg at købe veganske kosttilskud, fordi de vil vide, hvordan dyrene har haft det, inden de spises. Der er nemlig ikke den samme synlighed omkring dyrevelfærd, når det gælder produkter udvundet fra dyr, som der er med fødevarer.
En stribe veganske kosttilskud
Biosym gør en stor indsats for at skabe veganske produkter, som både har en høj kvalitet, og som dækker de mest almindelige behov for kosttilskud i det daglige. Serien omfatter:
- OmniVegan – vegansk multivitamin
- VegOmega-3 – omega 3 med højt indhold af DHA (også ideel til gravide). Udvundet af havalger
- Veg D-3 (NYHED fra juni 2017) – vegansk D3-vitamin udvundet af lav
- Lecithin Granulat – vigtige fosfolipider udvundet af solsikkeolie
- Magnesium +300 – vegetabilske magnesiumsalte af fedtsyrer
- OmniB Active – vegetabilsk udvundet B-vitaminer
- OmniC – vegetabilsk C-vitamin
- OmniChrom – vegetabilsk chrom
- OmniQ10 Energy – vegetabilsk Q10
- OmniSelen – organisk bundet selengær
- OmniVital – adaptogene urter
- OmniZink – organisk udvundet zink