Mineralerne deles op i to grupper:
Makromineraler og spormineraler (sporstoffer / mikromineraler). Til makromineralerne regnes mineraler, som vi har brug for at få tilført i større mængder end 100 mg dagligt.
Til spormineralerne regnes mineraler, som vi kun behøver mindre end 100 mg dagligt.
En anden målestok for, om mineralerne kaldes spormineraler, er, at koncentrationen af mineralet udgør mindre end 1/50.000 af legemsvægten. Dette har rent praktisk mindre betydning.
Her deles mineralerne op i to grupper, hvor betegnelserne mineral og spormineral anvendes. Der findes en lang række spormineraler ud over dem, der er beskrevet her. Disse sporstoffer er dog enten uvæsentlige for organismen eller endnu ikke udforskede.
Til mineralerne regnes:
Kalk, magnesium, fosfor, kalium, natrium, klor og svovl. (Heraf er kalium, natrium og klor elektrolytter)
Til spormineralerne regnes:
Jern, zink, kobber, mangan, krom, selen, silicium, jod, fluor, molybdæn, kobolt, germanium, bor, lithium, nikkel, vanadium, aluminium, guld og sølv med flere. Først inden for de seneste 30-40 år er behandling med mineraler og spormineraler rigtig slået igennem. Flere af spormineralerne er nøjagtig ligeså vigtige at få som makromineralerne på trods af, at de optræder i så små mængder.
En del af mineralerne og spormineralerne er giftige i for store mængder, specielt i uorganiske former, (læs om de enkelte mineraler og spormineraler).
Mineralerne er sammen med proteinerne populært sagt organismens byggestene, og de indgår i en mængde enzymprocesser ligesom spormineralerne.
Mineralerne, spormineralerne og vitaminerne samt andre næringsstoffer indgår i et sublimt samspil.
Der forskes konstant i betydningen af mineraler og sporstoffer og i deres indbyrdes afhængighed, også i forhold til vitaminer, specifikke antioxidanter og fedtstoffer med flere.
Det er vigtigt at tilføre alle næringsstofferne i organiske former, som let kan optages i kroppen, det vil sige i organisk bundne, aminosyrebundne (kelerede) eller i biologiske former som for eksempel optaget i gærceller eller lignende.
Mineraler, spormineraler og vitaminer bør indtages sammen, da de samarbejder (det samvirkende princip) og på mange måder er afhængige af hinanden.
