At tale med din hjerne i maven …

 

Af Marianne Palm

Har du læst de foregående sider om hjernemaven, eller rettere hele det fine nervesystem, vi har i hele fordøjelsen kaldet ENS, vil du sikkert også gerne have nogle tips til, hvordan du bedst kan pleje hele systemet.

Det vil vi gøre på de næste par sider, og ja, der er uendelig mange muligheder for at opretholde og optimere ENS. Det kan især ske, hvis du allerede fra mundhulen vælger en strategi, der passer til både vagusnerve og nervesystemet nede ved de mange fordøjelsesorganer.

 

Det handler om at forstå bitterstoffer på tungen …

Om hvordan de to dele af vores nervesystem snakker sammen …

Og ikke mindst, hvad vi kan gøre for at støtte processerne ….

 

Det handler om at forstå bitterstoffer på tungen
Phytoterapeuter og andre med forstand på urter og mad, og hvordan fx bitterstoffer på tungen kan fremkalde en reaktion i mavesækken, har altid diskuteret, hvordan det hele foregår.

Tidligere har man tænkt, at det mest er en refleks, styret af tungens smagsløg: Forestil dig, at du skal tygge en skefuld rucolasalat uden tilsat dip og dyppelse. Den skal tygges, den smager bittert, og hvis du har bare en smule kontakt med din mavesæk, kan du mærke, at mavesyren begynder at røre på sig. Et andet eksempel er Gammel Dansk. Skyl indholdet af et snapseglas ned, og hvis det når at hvile på tungen, kan effekten være, at du kan spise en ekstra wienerbasse til sølvbrylluppet. Det er effekten af bitterstofferne, du kan mærke, for de fremmer mavesyren, og i dag ved man, at det ikke kun er, fordi de bitre noter lander på tungen og sender en sansepåvirkning videre, det sker også fordi nervus vagus bliver involveret. Så den store, tykke, vandrende nerve udløser en reaktion i mavesækken. På godt og ondt. Ondt, hvis du i forvejen har rigeligt med mavesyre, som kan irritere mavemund og spiserør. Godt, hvis du har for lidt mavesyre, for har du for lidt, er beskeden til bugspytkirtel om at danne flere enzymer og til lever om at spytte galde ud af galdeblæren, af en ringere karakter, end hvis du har nok mavesyre. For lidt mavesyre kan dermed være med til at skabe en fordøjelse, der fungerer mindre optimalt. Der opstår måske stor træthed efter måltidet, fordi maden ikke passerer med nemhed videre i systemet. Du oplever måske en træg tarm, så du ikke kommer på toilettet hver dag, og man døjer måske med oppustehed, smerter og irritation med vekslende afføringer. Lidt senere her på siderne vil du møde Bitterte fra Natur Drogeriet og Herrens Marks mælkebøttesaft, som virkelig kan gøre en forskel.

Det interessante i denne snak er, at man i dag via forskellige forsøg, har påvist, at der sker et samarbejde mellem nervus vagus og fordøjelsens eget nervesystem (ENS). Hvor man har ment, at nervus vagus har været hovedårsagen til, at nogle mennesker er særligt følsomme i fordøjelsen, hvis der er stress og nervøsitet, kan man nu se, at ENS’ samarbejde også bærer en del af opgaven. Opgaven er nogle gange sværere end andre gange, for det er ikke altid, at nervesystemet stopper signalføringen, selvom problemet er løst. Det kan man se ved visse tarmsygdomme (og alverdens andre smertefulde sygdomme). Man har i tarmsystemet fx set, at der er en forhøjet aktivitet ved glutenallergi (cøliaki), til trods for, at man i længere tid er stoppet med at spise gluten og altså fjernet det, der irriterede tarmvæggen.

Kan vi så gøre noget for at regulere hele dette sammensurium af signalstoffer, som bliver afsendt af eller modtaget af nervus vagus og ENS?
Ja, siger vi, der arbejder med ernæring, vitaminer, mineraler, fedtsyrer, urter, mælkesyrebakterier og alt, hvad der ellers har med vores krop at gøre.

 

 

Vi begynder i mundhulen
Der sker sandsynligvis to ting, når vi spiser bitre fødevarer og urter:

  1. En direkte ”refleks” mellem mund og mavesæk: slimhinder i mundhulen, smagsløg, og dannelsen af enzymet ptyalin, når vi tygger, sender besked til mavesækken.
  2. Via nervus vagus.

Fordi bitterstofferne skal have mulighed for at påvirke mundhulen, nytter det ikke med bitterstoffer pakket ind i kapsler og tabletter. Drik en Gammel Dansk hver morgen! Og hvis du ikke er til alkoholiske drikke, kan du få ypperlig hjælp fra Bitterte nr. 8415 fra Natur Drogeriet. Drik en kop te og gerne før hvert måltid. Hvis du ikke har tid til at lave en kop varm te flere gange dagligt, er det næstbedste at lave en liter om morgenen og drikke den kold i løbet af dagen.

Du kan også vælge Herrens Marks Regopur, hvor den fermenterede drik ikke kun virker i mundhulen, men helt ned til endetarmen.

Der er også lidt bitterstof i pebermyntete, især hvis du lader den trække lidt længere. Det gør den, ja mere bitter, men virksom allerede fra tungen og ned til tarmene. Tarmene kommer vi til lige om lidt, men inden da er det vigtigt at sørge for mavesækkens beskaffenhed.

 

Mavesækken skal have hjælp på vejen
Mavesækken skal have ro og kunne restituere sig, hvis den har været under massivt pres fra dine madvaner i årevis.
Det kan du gøre ved at indføre en god grøddag om ugen, fx med hirse eller boghvede, det kan du ved at undgå at overfylde mavesækken til hverdag. Det kan Glucommanan Complex hjælpe dig med, idet fibrene fra konjakroden svulmer op og gør dig mæt og veltilpas. Måske virker dette fiber ligesom andre uopløselige fibre, som man også finder i Ulmus rubra og Aloe vera beroligende – netop fordi de får nervus vagus og ENS til at falde til ro? Nervesystemet lokalt tænker, at der ingen fare er på færde, fordi din mad ikke irriterer hverken mavesæk eller tyndtarmene. Tyndtarmene, der følger efter, er som et alenlangt rør, men meget krøllet rør, inden det støder sammen med tyktarmen.  Undervejs ser det ud til, at når vi som specialister i urter har haft så god succes med vores støtte til klienter, så er forklaringen måske netop at finde ikke kun i mikroflora og mavesyreproblemer, men måske især i ENS.

Måske gemmer der sig en tidligere ukendt forklaring bag de mange urter, som vi har kaldt ”nervetonics”. Kigger vi i virkeligheden ind på et særligt område med moderne viden om ENS: At det ikke kun har været hjerne og det perifere nervesystem, vi indirekte har påvirket med urter, men også en direkte og meget lokal effekt?

Det hele udspringer fra det samme væv i fostertilstanden
I fostertilstanden dannes ENS ud fra det samme væv som vores centralnervesystem, der består af hjernen plus nerverne rundt om i kroppen.

Dette væv, hvorfra det hele udspringer, kaldes den neurale kam. At disse to systemer har samme oprindelse, giver rigtig god mening, når man kan se, at de indeholder nogle af de samme typer celler, fx neurotransmitterne, som er nervernes signalstoffer. Det er en flok aminosyrer, der gennem en række kemiske processer omdannes til forskellige neurotransmittere. Neurotransmitterne sørger for at ”transmittere” en opgave fra en nervecelle til den næste eller signalere fx til en muskelnerve om at få en muskel til at trække sig sammen. Det er et kompleks af uendeligt mange forskellige arbejdsgange, og påvirkningen kan både være kemisk, elektrisk og en direkte fysisk kontakt med et sekret, en slimhinde, en cellevæg eller fx kredsløb og immunforsvar.

 

Nogen forskning, men ikke meget …
Kigger man efter forskningen på drogernes effekt på ENS, skal man lede længe, og det er måske ikke så underligt, for ENS har man først opdaget i ”nyere tid”, mens urterne har eksisteret lige så længe, som vi mennesker har. De er og var basis for, at vores kroppe fungerer, især når man oversætter al den urteviden til grundlæggende hverdagskemi: Hvad vi putter i vores mund, har en virkning. På godt og ondt. Med andre ord gælder det alle vores fødevarer lige fra gulerod i mund til andestegen juleaften.

Fra mavesækken bevæger vi os over til den øverste del af tyndtarmen, også kaldet duodenum, fordi den er 12 fingerbredder lang. Her udmunder bugspytkirtlen og galdegangen, hvor de hver især tilfører henholdsvis enzymer og galde, så vi kan fortsætte mundhulens og mavesækkens job. Og nu tager forskningen fart, for som vi skrev indledningsvis til artiklen, har det været vigtigt for læger og dermed for forskere at finde nogle forklaringer på de mere alvorlige sygdomme i fordøjelsen, som små babyer, børn, teenagere og voksne kan blive udsat for. Det kan være medfødte problemstillinger, der kræver øjeblikkelig lægehjælp, hvis en baby fx har afklemninger i de små tarme, hvor de ikke kan komme af med luft og afføring. Det kan være problemer med forskellige former for fødevareintolerancer og allergier, og i dag er der flere hospitaler, som anerkender, at netop vores fødevarer har stor betydning for tarmvæggenes beskaffenhed.

Tilbage til babyerne: Gå til læge. De kender de mange heldigvis meget sjældne problemstillinger, det gør de sociale medier ikke …

Mellem mavemund og mavesæk og mellem mavesæk og tyndtarme findes der lukkemuskler, som skal åbne sig, når maden nærmer sig, og lukke igen, når føden har passeret. Den slags lukkemuskler har vi også mellem tyndtarme og tyktarm og igen mellem tyktarm og endetarm. Vi ved nu, eller vi mener at vide, at disse muskler ikke kun er styret af en muskulær refleks i tarmene, men også af ENS, og der er meget vel et samarbejde med nervus vagus. Og det ved de fleste: Sommerfugle i maven, løs afføring, når man skal på date, eksamensnervøsitet. Forstoppelse, fordi man er på ferie. Listen over fordøjelsesproblemer, når vi ikke er i balance, er alenlang, sådan cirka lige så lang, som hele denne tragt fra mund til endetarm er.

Og nu retur til pebermynte, som blev beskrevet, da vi var i mundhulen. Det ser ud til, at den ligesom mange andre plantestoffer har en direkte gunstig virkning på ENS.

Det er der noget, der tyder på, når man kigger på indholdsstofferne af visse såkaldte carminative urter, altså nogle, der beroliger lukkemusklerne, så de åbner og lukker sig, som de skal, når føden passerer forbi. Indholdsstofferne har gennem studier på hjernens nervesystem vist evnen til at påvirke os gunstigt. Men det ser ud til, at vi også gennem ENS kan danne og regulere de mange nødvendige signalstoffer, vi uophørligt har brug for. De virker sammen, men de virker også forskelligt. Følgende er en del af en stor artikel fra sund-forskning.dk og Sally Walker:

 

”Feel good”-signalstoffer

  • Noradrenalin – agtsom, motiveret, opstemt, glad, lyst til sex.
  • Dopamin – fokuseret, lyksalig, kontrol af appetit og bevægelse.
  • Acetylkolin – hukommelse, kreativitet, frigivelse af væksthormon.
  • Serotonin – forøger selvværd, antidepressiv, reducerer de stærke lyster, modvirker overdreven bekymring.
  • Histamin – ophidset, opvakthed.


”Feel calm”-signalstof

  • GABA (Gamma Amino Butyric Acid) – dæmper stress, panik, angst, smerter og skaber ro og kontrol.


”Feel excited”-signalstoffer

  • Aspartate og Glutamate – se, høre, lugte, smage og føle, indlæring.


”No pain”-signalstoffer

  • Endorfiner (opiater) – smertestillende, humøropløfter og euforiske stoffer.

 

Mængden af signalstoffer ændrer sig hele tiden for at imødekomme de krav, omgivelserne eller kroppen stiller til nervesystemet. Natten kræver ro og kalder på de dæmpende signalstoffer, om morgenen har vi brug for de stimulerende stoffer.

Interessant er det at bemærke, at sukkertrang ofte udløses pga. mangel på signalstoffer. Føler du dig fx mere trist end ellers, kan sukker indirekte øge mængden af det humørskabende serotonin.

Stress og travlhed kalder på noradrenalin, som strømmer gennem dine nerveceller og GABA bliver tilkaldt for at blokere for noradrenalinets bombardement. Med andre ord: Det handler om hverken for meget eller for lidt af de enkelte signalstoffer, og derfor er det så dejligt med naturlige midler. De virker for det meste regulerende og har sjældent bivirkninger i form af ”for meget eller for lidt stimulation”. Undtagelserne kender vi dog: Kaffe, sukker, alkohol, forskellige former for drugs. Udvundet af naturen, men absolut ikke særligt sunde …

 

Hvil og fordøj, eller kæmp, flygt, eller frys til is
Normalt har man altid opdelt det autonome nervesystem, altså det, der kører uden for viljens kontrol i to systemer, sympaticus og parasympaticus. Sympaticus er den del af nervesystemet, som gør os årvågne og styrer ”flygt, frys eller kæmp”, mens parasympaticus er forbundet med ”hvile og at fordøje”. I nyere tid taler man om en tredje og selvstændig part af det autoimmune nervesystem, nemlig det enteriske nervesystem, også kaldet ENS, der er med til at styre og holde øje med hele fordøjelsen.

 

Sørg derfor selvfølgelig for grundlæggende god næringsrig mad
Byg op med vitaminer og mineraler. Fx ved man, at zink indgår i mere end 300 enzymer i kroppen, at B-vitaminerne er helt uundværlige for sammen med Q10 og visse mineraler at sørge for dannelsen af energi i alle celler. Og studier har vist, at især nervesystemet, som jo er ekstremt aktivt dag og nat – ligesom muskler – har brug for rigtig mange af de mitokondrier, som danner energien, der i fagsprog kaldes ATP. I et studie fra 2009 så man, at det er sandsynligt, at der skal være B-vitaminer og Q10 til stede, for at nervecellerne i tarmkanalen kan kommunikere korrekt.

Kilde: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33428888/

 

Kig på Super B-complex, og ja, nu bringer vi endnu et spørgsmål ind i denne lange artikel. Hvor meget ved vi om samarbejdet mellem hjernens forskellige dele og binyrerne? Og binyrerne og vores fordøjelse? Vi har nogle formodninger, som giver mening for de fleste, men er meget svært at belyse i forskningsforsøg:

Binyrerne er med til at styre vores stresshormoner og danner også kortisol, som kan anvendes til at undgå betændelser og inflammationer – fx i tarmsystemet. Og hvordan arbejder binyrerne sammen med ENS og nervus vagus? Enkeltkomponenter er nok fundet, men det store billede har vi ikke, men det giver god mening, når vi nu ved, at nervesystemet i den grad arbejder sammen med hormoner, og begge systemer er bygget op i et feedbacksystem. Derfor giver det også mening at kombinere B-vitaminer med adaptogene urter, som frit oversat giver styrke, udholdenhed, men også er med til at regulere både nervesystem og immunforsvar i alle mulige organer og dermed også i fordøjelsen. Så værsgo at spise en trekant …

 

Tilbage til den øverste del af tyndtarmen og leverens arbejde
Leveren har et væld af funktioner, og her i artiklen er der kun plads til at beskrive, hvordan du kan passe på den. Du slipper for de hævede pegefingre om alkohol, for meget sukker, alle mulige mærkelige kemiske substanser, vi kan fylde os med, det har vi i sund-forskning beskrevet så tit.
I stedet kan vi fokusere på, hvordan du et par gange om året kan hjælpe leveren med nogle droger, som vi her tager et nærmere kig på.

 

Kapsler til leveren og fermenteret drik til fordøjelsen
Liver Complex Veg fra Natur Drogeriet har flere funktioner: Ud over at det er et 100 pct. vegansk produkt, indeholder kapslerne cholin og tre urter, der sammen er kendt for deres meget fine virkning på leverens evne til at producere galde og skabe et galdeflow ud til tyndtarmen. Det er vigtigt for at nedbryde vores mad korrekt. Samtidig virker drogerne også ind på selve leveren, hvor den hjælper med at eliminere de mange affaldsstoffer og mærkværdigheder, et moderne menneske møder på sin vej. Tag gerne en kur på tre måneder et par gange om året. Støt op med Herrens Marks Regopur, og selvom begge produkter indeholder mælkebøtte, skaber det ikke problemer. Tværtimod: Liver Complex Veg tager sig af de lokale forhold i lever og tyndtarme, mens Regopur allerede fra mundhulen får hele fordøjelsen til at virke. Mælkebøtterne bor ved Nr. Aaby, er økologisk dyrket, hældt op i store tanke, hvor de bliver udsat for en fermentering med mælkesyrebakterier, der genialt nok er udviklet af mikroorganismer fra markerne tæt på mælkebøtterne. Det skaber en helt særlig mulighed for den danske fordøjelse, hvor mikroorganismerne har levet i den danske muld, på danske grøntsager, og bliver opformeret til at hjælpe mælkebøtternes naturlige mikroflora på vej. Med andre ord en høj grad af forskellige, men meget danske bakterier, der passer til det klima og den natur, vi bor i, og dermed også til os. Det er en høj form for biodiversitet, vi i den grad kan hilse velkommen som tilskud til vores øvrige mad.

Fermentering er i øvrigt gamle tiders muligheder for at konservere og opbevare for eksempel grønsager hen over vinteren. Du kender måske sauerkraut, som har overlevet moderne tiders køleskabe, og det er faktisk en rigtig god ide at spise fermenterede fødevarer. For det ser ud til, at den særlige proces gør, at vi dels fodrer vores naturlige mikroflora med de rette næringsstoffer, dels hjælper kroppen med at optage blandt andet vitaminer og mineraler bedre. Fermenteringen er i høj grad vigtig i forhold til at få gjort visse aktive stoffer brugbare for kroppen, en viden, man især har fundet på Herrens Marks rødkløverprodukter, hvor forskning på Århus Universitet har gjort produktet til et helt unikt bekendtskab for især kvinder med knogleskørhed.

 

 

 


Efter at have læst hundredvis af forskningsartikler og måske endelig forstået, hvorfor bl.a. urteteer eller urter i vores daglige madvaner kan have så fin en betydning for hele kroppen, får du her en flok muligheder, der forhåbentlig kan inspirere dig.

Fælles for dem alle er, at de indeholder et væld af aktive stoffer, og noget tyder på, at ud over at din mavesæk, lever/galde og bugspytkirtel har brug for dem, så har især ENS og nervus vagus glæde af urterne.
Vælg gerne efter smag og behag, for det må altså gerne smage godt, når vi skal bruge dem hver dag året rundt og ikke kun som et terapeutisk værktøj en gang imellem.

Når vi som urtespecialister arbejder med droger (som de hedder i fagsprog, for vi anvender fx også elmebark, som jo ikke er en urt), kigger vi meget efter egenskaber.

 

Konklusion
Der findes så mange muligheder for at skabe et sundere og mere positivt liv. Her på siderne har vi forhåbentlig kunnet afdække nogle af mulighederne. Om hvordan vores nervesystem arbejder sammen med fordøjelsen, og det gør de ikke alene. Organerne taler sammen, og derfor er der også så uendelig mange veje til sundhed.

Gå i gang med det samme. Med at støtte dig og din krop, dit nervesystem og dine lange tarme.

God fornøjelse på rejsen.

Marianne Palm

 

Her og nu er de vigtigste:
Carminative (åbner lukkemuskler og beroliger tilsyneladende ENS), virker beroligende på tarme og nerver, fremmer fordøjelsen, virker betændelseshæmmende og inflammationshæmmende i tarmene. Hvis du ikke kan forholde dig sådan lavpraktisk til de mange muligheder, så vælg fx fire til fem droger ud, og leg med at lave din egen blanding! Natur Drogeriet har ultimativt Danmarks største udvalg og også en flok, hvor de har valgt sammensætningen.

Men det er sjovt at blive sin egen urtesmags-mester!

Rosmarin (lever/fordøjelse, beroligende, men ikke god ved forhøjet blodtryk)

Pebermynte (fordøjelse/galde, luft i tarmene, lidt bitterstof, hvis du lader den trække længe nok)

Melissa (fordøjelse/nervesystem, måske den allerbedste, fordi der er studier på – og så smager den godt, sådan lidt citronagtigt).

Lavendel (nervesystem/lever/fordøjelse, beroligende om aftenen, men har også sin helt egen smag)

Salvie – (luft i tarmene, desinficerende og derfor også fin effekt på luftvejene, især i halsregionen).

Ingefær (kan du selv rive eller købe som tørret rod, inflammationshæmmende, luft i tarmene).

Galangarod (fordøjelse/luftvejene).

Kommen (fordøjelse og luft, har som bekendt også sin helt egen smag).

To gode og søde carminative frø, der sammen med citronmelisse kan drikkes af alle, som er lidt til den søde tand: fennikel og anis.

Rosinen i pølseenden: Kamille, som jo er kendt af de fleste, den har lidt bitterstoffer i sig ligesom pebermynte, og er man ikke til smagen af kamille, så bland den med en eller flere, som er nævnt her, eller gå ned i den lokale helsekostbutik.
Her kan du få gode råd og tips, og vil du gerne hele vejen rundt til både hjerne, binyrer og fordøjelse, så kan indkøbssedlen se ud som her:

  • Keen Mind og Equazen (tidligere eye q)
  • Super B-complex
  • Liver Complex veg
  • Herrens Marks Regopur og et udvalg af droger, der er nævnt under punktet “hvordan man bliver sin egen urtemester”. De vælges efter smag og behag.

 

God fornøjelse, god fordøjelse.

0 0 votes
Article Rating
Subscribe
Giv mig besked om:

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments
0
Would love your thoughts, please comment.x
()
x