De store læremestre fra Indien og forskere fra det meste af verden

[envira-gallery id=”260909″]

 

Indien er et af de helt store lande i verden, og selvfølgelig har de gennem århundreder udviklet deres helt eget syn på sundhed og sygdom. Mød her nogle planter, der skaber støtte til vores kredsløb.

 

Af Marianne Palm

 

I den moderne verden har vi ofte glemt mange af de oprindelige sundhedsvisioner og erfaringer. Det er en skam, når vi jo netop har udviklet moderne teknologi til at videreføre og dokumentere århundreders viden, herunder hvad naturen har frembragt af blade, blomster, stængler og rødder til at optimere og støtte kroppens funktioner.

 

Fra oldtid til nutid

Mange urteprodukter hentet fra den indiske sundhedslære, ayurveda, lever i dag op til moderne standarder. Hver eneste droge (et gammelt udtryk for en plante eller plantedel med ”medicinske” egenskaber) har været under luppen, er blevet gennemtestet i laboratorier, har været genstand for kliniske forsøg, hvor dens virkninger er afprøvet på mennesker i lange baner. Indimellem bliver droger dømt ude som værende gode nok, når moderne videnskabelige metoder kigger på dem. Og det er o.k., for vi skal som forbrugere vide, om vi vælger mad eller kosttilskud, der er værdifulde til at bidrage med at gøre en forskel i vores kroppe.

Andre gange – og meget oftere end skeptikerne tror – falder der guld ned i turbanen på de indiske forskere, som har viet deres liv til naturens skatkammer. Cardiozall er et godt eksempel.

 

Et produkt med oldgammel viden og nye standardiseringer

Kigger man på deklarationen af Cardiozall, som er skabt for at støtte vores kredsløb, kan man se, at de forskellige indholdsstoffer er standardiserede.

Når en producent vælger at standardisere bestemte indholdsstoffer, gør de det af flere gode grunde:

  • Man sikrer, at den mængde af de aktive stoffer, som er brugt i de kliniske studier, er til stede i kosttilskuddet.
  • Produktet er gennemanalyseret og kontrolleret, så forbrugeren hver gang får den samme mængde af de aktive stoffer og ikke mindst, at doseringen er sikker at anvende.

 

Et kig på mængden af studier

Selvom nogle af drogerne, fx gurkemejen, har et særligt højt indhold af de aktive stoffer, curcuminer, betyder det ikke, at det er et kemisk udtræk, hvor det ikke længere er gurkemeje. Det betyder blot, at man enten på voksestederne har fundet planter med særlige kvaliteter, eller at man, og det er mere reglen end undtagelsen, blander hele gurkemejekrydderiet med en ekstraktion af de aktive stoffer, så man kommer op på netop det niveau af aktive stoffer, som virker inflammationshæmmende. Om gurkemejen ved vi, at et kvalitetsprodukt ikke kun virker i led og muskler, som vi så tit har hørt om, men også hjælper med til at skabe en god antioxidant effekt i vores blodkar i alle vores organer.

 

18.350 artikler og forsøg
Kigger du på den internationale database pubmed.com, vil en søgning vise ikke mindre end 18.350 artikler blot om dette lille, næsten smagløse, men meget orange krydderi. Indsnævrer du din søgning og kun skriver ”curcumin heart health” kommer der 100 artikler/forsøg frem. I Cardiozall er gurkemejen standardiseret til 95 pct. curcuminer.

 

Danskerne må også lære amla at kende

En stor mængde af forskning gælder også den for danskere mere ukendte amlafrugt, som dog ”kun” fremkommer med omkring 845 artikler/forsøg. I Indien er den absolut en af hoveddrogerne til at fremme kroppens funktioner lige fra livsenergien generelt til de mindste blodkar i vores kroppe. Amla har vi brug for til at beskytte os mod den forurening, vi bliver udsat for – og som kroppen selv skaber, hver eneste gang vi trækker vejret eller får en celle i bevægelse. Gennem sit arbejde kan amla i de rette mængder støtte lever, kredsløb, bugspytkirtel, tarme og huden for blot at nævne nogle af organerne.
Det er lidt underligt, at vi ikke har hilst frugterne fra det otte meter høje træ meget mere velkommen her i Vesten.

Vil du læse mere på pubmed.com kan du søge på mange af den populære plantes navne. Længst kommer du med ”amla” eller det botaniske navn ” Phyllanthus emblica”.

I Cardiozall er amla standardiseret til 30 pct. tanniner.

 

Højrøde kerner i en stor frugt

Punica granatum er det botaniske navn for granatæblet, som med sine højrøde kerner i frugterne er en super fin antioxidant. Alle farverige grøntsager og frugter indeholder antioxidanter, og hvorfor er de så vigtige? Ganske simpelt, fordi de holder de frie iltradikaler i skak, så de ikke bare får lov til at skade vores cellevægge på den yderste cellemembran og de membraner, som vi også har inde rundt om mange af de organeller, en celle består af. Granatæblet er standardiseret til 49 pct. ellaginsyre.

 

 

Et makkerpar udi sunde celler og en lille sort peber

Sammen med havtornekstrakt, der skaber gode og fleksible cellemembraner, sørger de højrøde kerner fra granatæblet og den solgule havtorn i et fint samspil at få vores cellevægge elastiske og gangbare så andre næringsstoffer, fx fra gurkemeje og amla kan gøre deres arbejde optimalt.

Tabletterne er rundet af med lidt peber, som skaber yderligere mulighed for, at de aktive stoffer rent faktisk kan få lov til at gøre deres arbejde i cellerne, som har så stor betydning for vores kredsløb.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *