Aktivt Q10 sænker det farlige kolesterol

mand_0

 

Tyske forskere har gjort en spændende opdagelse: Regelmæssig indtagelse af aktivt Q10 sænker kroppens niveau af det sundhedsskadelige LDL-kolesterol og hæver det gode HDL-kolesterol. Forskerne har anvendt den samme Q10 som Pharma Nord anvender i produktet BioActive Q10, som har vundet en forbrugerpris i England.

 

Om Q10
I kroppen er Q10 er koncentreret i cellernes mitokondrier, som producerer vores energi. Stoffet forekommer i to nært beslægtede former: Ubiquinon og ubiquinol, som også kaldes aktivt Q10. Hos unge og raske mennesker findes 90-95% af kroppens Q10 som aktivt Q10. Aktivt Q10 er 3-6 gange mere effektivt end almindelig Q10.

Der hober sig stadig mere forskning op, som viser en gavnlig effekt af Q10 mod lidelser som blodpropper, hjerteanfald og blodtryksforhøjelse der involverer kolesterol. Man har især hæftet sig ved Q10’s antioxidative og betændelseshæmmende virkning.

Det nye er, at Q10 også synes at påvirke kroppens evne til at tænde og slukke for geners aktivitet. Det der med et mere teknisk udtryk kaldes gen-ekspression.

 

Om undersøgelsen
I den aktuelle undersøgelse indgik 53 sunde mænd med en gennemsnitsalder på 30 og et gennemsnitlig BMI på 24. De fik hver 150 mg ubiquinol om dagen i to uger. Resultatet viste en 4,8 gange stigning af Q10 i løbet af forsøgsperioden. Man observerede også en ændring i den gen-ekspression der er involveret i betændelse, celledød og celledifferentiering.

I løbet af de to uger undersøgelsen varede, faldt niveauet af LDL-kolesterol med 12,7%.

 

Ref.
Schmelzer C, et al. Ubiquinol-Induced Gene Expression Signatures are Translated into Altered Parameters of Erythropoiesis and Reduced Low Density Lipoprotein Cholesterol Levels in Humans. IUBMB Life 2011;63(1):42–8.