Vidste du at…?
- Angst og depression er sygdomme på samme måde som sukkersyge eller hjerteproblemer
- Angst og depression kan påvirke hele kroppen og ikke kun sindet
- Angst og depression er en sygdom, som bliver kureret i mindst 75% af tilfældene
ANGST – TÆT PÅ!
Boganmeldelse af Marianne Palm
Anmeldelsen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk – vinter 2013
Er du allerede flittig læser af sund-forskning.dk, har du måske lagt mærke til vores faste skribent udi fitness og sundhed i motionens tegn. Men Dion er ikke kun fitnessinstruktør, han har også været rundt i det danske land og fortalt om, hvordan han for år tilbage blev ramt af angst.
Det er blevet til en bog, ANGST-tæt på, hvor Dion hudløst ærligt fortæller om, hvordan det er lige pludselig at vågne op en dag og lide af en psykisk sygdom. Og ikke mindst vejen tilbage til livet.
I mere end et år dominerede angsten hans liv og gjorde ham mere sårbar end nogensinde før. Men kampen for at vende tilbage til livet har også gjort ham stærkere.
At blive ramt af psykisk sygdom
Bogen giver et fantastisk indblik i, hvordan det er at blive ramt af en psykisk lidelse. Og hvordan man kan vende svaghed til styrke. Der er masser af inspiration både for mennesker, der selv har været berørt af – eller stadig er ramt af – angst. Og for alle andre.
Vi har nemlig alle brug for at blive mindet om det, der er Dions motto: Du lever kun en gang, men lever du rigtigt, er en gang nok.
At fjerne tabu om angst og depressioner
Han har oplevet, hvor udmattende og ødelæggende angst kan være og har sat sig for at fjerne det tabu, der stadig omgiver angst og depressioner.
Det er en meget personlig fortælling, som er fin at læse, hvad enten du selv lider af angst, er pårørende eller måske arbejder med mennesker, som også oplever angst.
Tips til at komme videre
Sidst i bogen finder du et afsnit med nogle af de mange tips, som Dion har brugt for at komme tilbage til et normalt liv. Som biopat og fitnessinstruktør har Dion brugt af naturens skatkammer af vitaminer, mineraler, urter og fedtsyrer. Og så er han ikke bange for at fortælle, hvor du kan finde de bedste foreninger, som du med angst, fobier eller depression kan få brug for som støtteterapi.
Du kan købe bogen gennem sund-forskning.dk Den koster kr. 249 plus forsendelse 30 kr. Bogen kan bestilles ved at indbetale kr. 279 på reg. nr. 3117, konto 3117403491. Husk at angive navn og adresse. Har du spørgsmål vedrørende betalingen, kan du skrive til info@sund-forskning.dk