C-vitamin mindsker skadevirkningen af, at du ryger under din graviditet

Smuk gravid brunette
Rygning
Vitaminer1

 

Det er både dumt, farligt og hensynsløst at ryge, hvis du er gravid. Hvis det ikke kan være anderledes, er et dagligt tilskud af C-vitamin det mindste, du kan gøre for dit ufødte barn.

 

Af Bjørn Falck Madsen

 

Der er absolut intet, der retfærdiggør, at en gravid kvinde ryger, når hun bærer på et ufødt barn. De tusinder af kemiske stoffer i cigaretrøg har talrige skadevirkninger på fostret, viser forskning, og en af dem er at forårsage nedsat lungefunktion og besværet vejrtrækning. Nu viser en femårsopfølgning af en tidligere offentliggjort klinisk undersøgelse, at det har en signifikant beskyttende virkning på børn, hvis deres rygende mødre under graviditeten har taget et dagligt tilskud af C-vitamin.

 

Forbedrede lungefunktionen

Forskningen er udført på i alt 213 børn, hvis mødre røg i forbindelse med deres graviditet. Kvinderne blev inddelt tilfældigt i to hold, hvor det ene hold fik 500 mg C-vitamin dagligt, og det andet hold fik snydepiller med et inaktivt stof. Da børnene af de medvirkende mødre fyldte fem år, fik de målt deres lungefunktion ved en såkaldt FEV1-test. FEV står for ”forced expiratory volume”, og FEV1 er et mål for, hvor mange liter luft en person kan puste ud på et sekund.

 

Skulle ikke hive efter vejret

Børn af mødre, hvis mødre havde taget C-vitamin i forbindelse med deres graviditet, havde et signifikant bedre FEV1-tal end børn, hvis mødre havde fået snydetabletter. Der var desuden også markant mindre tendens til at hive efter vejret hos de børn, hvis mødre havde taget C-vitamin.

Ud fra de opnåede resultater kan forskerne konkludere, at det mindsker skadevirkningen af moderens rygning, hvis hun tager C-vitamin under graviditeten.

 

Beskytter mod oxidativ stress

C-vitamin er en særdeles kraftigt virkende, vandopløselig antioxidant, som beskytter celler mod oxidativ stress forårsaget af skadelige frie radikaler. Eftersom rygning er kendt for at generere kaskader af frie radikaler, giver det god mening, at C-vitamin yder en beskyttende effekt mod røgens skadevirkning. Andre undersøgelser har ligeledes vist, at rygere har et øget behov for C-vitamin, hvilket skyldes, at rygning stjæler relativt store mængder af kroppens C-vitaminreserver.

 

Skånsomt præparat med syreneutralt C-vitamin

C-vitamin er et af de vitaminer, som er sikrest at indtage i høje doser. Kroppen udskiller selv vitaminet, hvis doseringen er for høj. Nogle kan eventuelt opleve, at et højt dagligt indtag af C-vitamin i pilleform kan være lidt hårdt for den sarte maveslimhinde. For at undgå problemer kan det derfor være en god ide at tage et præparat som Bio-C-vitamin, som indeholder calciumascorbat, der er en syreneutral kilde til C-vitamin og er skånsom. Præparatet indeholder 750 mg calciumascorbat i hver tablet.

Kilde: JAMA Pediatrics, november 2022