Depressiv, modløs eller bare i dårligt humør?

depression

 

Jeg er lidt depri i dag, gad vide om jeg har en depression, min mor var altid deprimeret… Ordene fløjter rundt i vores hverdag, uden at vi måske har det gjort det klart, om vi egentlig er deprimerede, er i dårligt humør eller modløs over modgang i livet…Vi kan i årevis tro, det er problemer med familien, der gør os uligevægtige. Men det kan også være begyndelsen til en egentlig depression, hvor det ikke kun er livets fortrædeligheder, der belaster os, men simpelthen det faktum, at vi ikke danner nok af de rigtige signalstoffer i hjernen. Måske er du i virkeligheden af natur en optimist, men skaber et negativt livssyn og gå på mod – af simpel mangel på serotonin… Du kan også teste dig selv. Testen finder du, når du har læst det meste af artiklen…

 

Hvad sker der egentlig i hjernen?
Annette Schact, direktøren bag MaxMedica, sælger af Esbericum, et perikonekstrakt, fortæller – Føler du dig trist og modløs i længere tid, skyldes det ofte en ubalance i hjernens signalstoffer. Det er i de dybere dele af hjernen vores følelsesmæssige reaktioner dannes. Her mødes nervecellerne i såkaldte synapser, der hver for sig kan sammenlignes med to havne på hver sin side af et sund. Når en impuls ankommer af landevejen – nervetråden – til den ene havn, må den færges over til den anden, for at komme videre af landevejen på den modsatte side. Færgetransporten sker ved hjælp af kemiske signalstoffer – også kaldet transmittere – som sendes ud i sundet fra den ene havn og over til den anden. Uden signalstoffer vil al trafik gå i stå. Et af de særligt vigtige signalstoffer er serotonin, og et underskud af dette stof vil ofte være årsag til en følelse af nedtrykthed, modløshed og tristhed. Annette fortsætter: Og det er her, perikon kommer ind i billedet. Ved at tage et naturlægemiddel med hypericum perforatum (prikbladet perikon), vil færgesejladsen foregå uhindret, og du vil mærke, at du bliver lysere i sindet, får et bedre humør, og problemer, som ellers var svære at løse, pludselig bliver meget lettere. Når et produkt er registreret som naturlægemiddel, sikrer man sig, at de aktive stoffer i produktet, svarer til den forskning, som er gjort på planten, slutter Annette…

 

Forskningsresultater fra Tyskland
Dr. Mathias Schmidt er kendt i Europa som en af de førende forskere udi plantemedicin. Blandt meget andet er han en af forskerne bag perikon og forfatter til adskillelige dokumenter og artikler. I september måned drog vores tyske forsker til den årlige konference, arrangeret af den tyske komite for plantemedicin. Her blev den nyeste forskning om perikon fremlagt, og der er ingen tvivl:   Perikon virker lige så godt som lægeordineret antidepressiv medicin – og uden de samme bivirkninger. Et stort forsøg beviste i øvrigt, at det er ekstrakt af hele planten, som virker bedst. Faktisk kunne man ikke bevise, at de to aktive stoffer, hypericin og hyperforin, var de vigtigste. Eller sagt på en anden måde: de to stoffer virker slet ikke, hvis ikke de er ledsaget af plantens øvrige plantestoffer. En interessant opdagelse set i lyset af, at alle producenter har haft rigtig travlt med at finde og bevise, at disse stoffer er hjørnestene i hele perikons virkning… Hvad betyder, at et forsøg er randomiseret, dobbeltblindet, trearmet og signifikant? – du kan let google dig til svaret.

 

Perikon og svær depression
Forskningen blev præsenteret af Prof Siegfried Kasper fra Wiens Universitet. Et randomiseret, kontrolleret, dobbelt-blindt forsøg undersøgte effektiviteten af perikon ekstrakt WS 5570 (900-1800 mg/dagligt) sammenlignet med paroxetin (20-40 mg/dagligt) hos 251 patienter med moderat til svær depression. Forsøget forløb over 6 uger med yderligere fire måneder for de patienter, som allerede havde mærket en virkning af enten det ene eller andet middel. Dette forsøg var også dobbelblindt. 71 patienter fik perikon og 62 patienter fik paroxetin. Forsøget viste, at perikon var lige så effektiv som paroxetin i begge faser men ude de samme bivirkninger. I Danmark bliver WS 5570 solgt under navnet Neurokan Et produkt, som udgår d.1.april i DK. Køb i stedet Calmigen, hvis indhold matcher Neurokan

 

Mathias forklarer…
Det er allerede bevist, at forskellige ekstrakter af perikon er effektiv mod mild til moderat depression. Patienter med svær depression indgik også i enkelte studier, men effektiviteten af perikon hos svært depressive har været mindre tydelig. Normalt sammenlignes et forsøgspræparat (i dette tilfælde hypericum) med en etableret behandling, som man ved virker. Men fordommen mod hypericum får forskerne og medierne til at skrive, at hypericum ikke virker mod svær depression.

Et nyt forsøg, offentliggjort i det anerkendte British Medical Journal (BMJ), fandt at perikon ikke er mindre effektiv end paroxetin – et af de førende præparater for alle typer depression. 71% af patienterne, der tog perikon, fik det bedre og halvdelen af patienterne var symptomfrie på dag 42 (remission), mens 60% af patienterne, der tog paroxetin, fik det bedre, og 35% var symptomfrie på dag 42 (se skema nedenfor).   De patienter, der blev udvalgt til at deltage i forsøget, scorede i gennemsnit 25.5 point på Hamilton depressions skalaen, hvilket svarer til svær depression. Behandling med perikon nedsatte i gennemsnit scoringen med 14.4 point svarende til en nedsættelse af symptomer på 57% fra dag 1 til dag 42, mens tallene for paroxetin var henholdsvis 11.4 point og 45%.

Da forsøget ikke havde en placebo gruppe, er det svært at drage en definitiv konklusion om behandlingen af svær depression i forhold til ingen behandling. Forsøget viser dog, at perikon ikke er mindre effektiv end paroxetin – et af de førende præparater for depression. Fakstisk ser det ud til, at perikon er mere effektiv end paroxetin. Det virker rimeligt at anvende perikon, selv i behandlingen af svær depression på grund af færre bivirkninger. Og effekten er den samme – eller bedre – end paroxetin. Forsøget burde nok have været tre-armet. I et tre-armet forsøg indgår både en placebogruppe, en gruppe som får den alment anerkendte medicin (i det her tilfælde almindelig anti-depressiv medicin) og en gruppe som får perikon ekstraktet. Det nedsætter værdien af studiet, at paroxetin til svær depression er mindre veldokumenteret end forventet.

Patienterne i disse forsøg havde en tendens til at lide af så svær en depression, at det er muligt at mange af dem vil være resistente overfor behandlig af deres depression med medicin.

Forskellen mellem perikon og paroxetin har en singnifikans værdi P<0.08, hvilket ikke er signifikant § Forskellen mellem perikon og paroxetin har en signifikans værdi P<0.02, hvilket er signifikant.

Kilde: A Szegedi, R Kohnen, A Dienel, and M Kieser Acute treatment of moderate to severe depression with hypericum extract WS 5570 (St John’s wort): randomised controlled double blind non-inferiority trial versus paroxetine BMJ, doi:10.1136/bmj.38356.655266.82 (published 11 February 2005)

Paroxetin er et af de aktive stoffer, som anvendes i lægeordineret medicin mod depression og lignende lidelser. Der følger en del bivirkninger med. Der er cirka seks forskellige leverandører af produktet.

Nye undersøgelser viser, at kun hver femte bruger af de såkaldte lykkepiller mærker en effekt. I stedet peger eksperter på, at motion, psykoterapi og andre metoder bør inddrages i behandlingen af depression og udbrændthed. (Kilde TV2, d.23.11.2005)  Lykkepiller er en fællesbetegnelse for den syntetiske medicin, som er nævnt her i artiklen.

 

Perikon forebygger mod tilbagefald
Undersøgelsen viser, at perikon muligvis kan hjælpe med at forebygge tilbagefald. Og tilbagefald ses hyppigt for depressive mennesker. Studiet, offentliggjort i British Medical Journal, viste en mere kompleks placebo-kontrolleret klinisk del med fokus på forebyggelse af tilbagefald hos depressive patienter. Efter 6 ugers behandling af 703 patienter med mild til moderat depression, blev 426 patienter videreført til anden fase. Studiet målte tidsrummet indtil tilbagefald eller stop af behandling med perikon på grund af manglende effekt. Studiet er ikke færdigt endnu, men Kasper fremviste forsøget efter 26 ugers behandling. Den gennemsnitlige tid for tilbagefald var 163 dage for placebogruppen og 173 for perikonekstraktet WS 5570. Forsøget har indtil videre kun fundet få og ikke signifikante bivirkninger som i øvrigt er ens for begge grupper (perikons og placebo grupperne).

 

Du kan roligt fortsætte med perikon
Af Mathias Schmidt, biokemiker

Forsøget viser, at perikon kan forebygge tilbagefald og dermed nedsætter antallet af depressive perioder.. Perikon har derfor igen vist sig at være et reelt alternativt til farmaceutisk antidepressiv medicin, da perikon er lige så effektiv men med færre bivirkninger. Men om doseringerne på op til 1800 mg af en hyperforin-rig perikon esktrakt som WS 5570 kan anbefales på lang sigt er diskutabel, da forsøg har vist, at det fortrinsvis er hyperforin som er skyld i interaktioner med farmaceutisk medicin. Ekstrakter med et lavt indhold af hyperforin er nok bedre for langtidsbehandling med perikon. Effektiv langtids behandling med en enkel daglig dosis af Perikon Mange af de tidligere forsøg med perikon løb over blot 4-6 uger. Men antidepressiv medicin anvendes ofte gennem længere tid – måneder til år- og der er ingen forsøg, der har kigget på så lang en behandling med perikon.

Kun få af studierne undersøgte moderat depression og ingen af dem anvendte en enkel daglig dosering. Men to studier af denne karakter blev præsenteret af Professor Markus Gastpar.   Den gyldne standard for kliniske studier er et tre armet design, hvor præparatet sammenlignes med både placebo og et reference produkt (f.eks. en effektiv farmaceutisk medicin). Disse forsøgsmetoder er svære at udføre specielt gennem længere tid. Gastpar og hans team begyndte med et seks uger langt forsøg med 388 patienter med moderat depression, der sammenlignede en enkel daglig dosering af et præparat, indeholdende 900 mg hyperikon ekstrakt (kode STW 3-VI) med 20 mg citalopram og placebo. Effekten på depressionerne var signifikant for både perikonekstraktet og for citalopram men ikke for placebo. Perikon og citalopram var lige effektive, men perikon var forbundet med færre bivirkninger (17.2% havde bivirkninger ved perikon mod 53.2% af patienter, der fik citalopram). For at efterprøve effektiviteten af perikon på lang sigt, foretog forskerne et seks måneder langt forsøg med 241 moderat depressive patienter, som enten fik 612 mg perikon ekstrakt STW 3, 50 mg sertraline eller placebo. Symptomerne blev evalueret ifølge HAMD-17 skalaen (se testen nedenfor) Sertraline og perikon havde en signifikant positiv effekt på depressionerne i forhold til placebo og var lige effektive. Forsøget viste, at du både kan nøjes med at tage tabletterne en gang om dagen. Og at du roligt kan bruge tabletterne, så længe det er nødvendig. Læs om produkter med Sertraline (Citalopram) på Netdoktor.

 

Test din tilstand
Du kan selv teste, om du er deprimeret i lettere grad, har en egentlig depression eller blot er i dårligt humør. En af de test, som er alment anerkendt, er Hamiltons depressionsskala, som du let kan google dig til. Og du skal selvfølgelig søge læge, hvis du har en svær depression. Den kan behandles. Simpelthen ved at øge din evne til at danne mere serotonin. Tal med din læge om muligheden for at anvende naturlægemiddel i stedet for den syntetiske medicin, som ofte er forbundet med bivirkninger, der kan være irriterende i hverdagen. Perikon ekstrakter kan også have bivirkninger, men de er lettere at leve med ved blot at tage nogle få forholdsregler.

Også naturmedicin kan have bivirkninger

 

Af Marianne Palm

Men listen er heldigvis kort for perikon produkter. Cirka 1% af brugerne kan fortælle om mavesmerter. Mindre end 1% kan fortælle om større følsomhed overfor solen, men reel solskoldethed er kun opstået, når man har taget 30 gange dagsdosis, som man gør, i de såkaldte tox-studier, hvor man undersøger, om en urt er skadelig eller giftig i for høje doser. Men det er interessant at vide, at den hypericum, som findes vildtvoksende i Australien, faktisk kan give solskader, mens de europæiske planter ikke gør… Det er muligvis et højt men naturligt indhold af det aktive stof, hypericin, som giver forskellen. Som dansker kan du roligt anvende de produkter, som findes i Danmark, hvor der er brugt europæiske planter. Men måske skal du stadig være lidt forsigtig med sol og solarium. Mærker du stikkende, brændende smerter i arme og ben, så stop med hypericum og efter et par dage er symptomerne væk.

 

Perikon ødelægger p-pillers virkning…
var en overskrift, der kunne ses i alle medier for måneder tilbage… Men det er ikke tilfældet. Man har set enkelte kvinder få nogle pletblødninger, men der er aldrig blevet født nogen perikon-babyer… At denne tilsyneladende bivirkning overhovedet har fået så medieomtale, grænser til det groteske. Overskrifterne på avisernes forsider bygger på to kvinder fra Sverige og en kvinde fra England eller Tyskland. Personligt kan jeg komme i tanke om rigtig mange andre årsager til pletblødninger under p-pille brug. For eksempel det faktum, at de færreste kvinder vil indrømme over for deres læger, at de ikke altid får taget deres p-piller til tiden og regelmæssigt…   De interaktioner med farmaceutisk medicin, som er registreret, kan muligvis skyldes, at enkelte producenter har valgt at øge mængden af et af de aktive indholdsstoffer, hyperforin, fordi man troede, at dette ene aktive stof, gav hele plantens virkning. Det har senere vist sig ikke at være hele sandheden. Andre stoffer, bl.a. hypericin og flavonoiderne, er lige så vigtigt for serotonin-balancen i hjernen. Medicin og perikonpræparater kan indimellem være en dårlig cocktail, og perikon bør ikke anvendes samtidigt med immunhæmmende medicin (cyclosporin), anti-HIV medicin og blodfortyndende medicin (f.eks. marevan). Men det kan diskuteres, hvor vidt de andre forskellige teoretiske interaktioner er kliniske relevante. Men producenterne skal advare om, at du ikke skal tage perikon præparater samtidig med kemoterapi, anti-viral medicin eller p-piller.

 

Naturlægemidler med perikon
Der findes en stribe af producenter, som har godkendte præparater. De er ikke helt ens, for der kan være forskel på indholdet af hypericin og hyperforin. Men alle har et garanteret minimum af de aktive stoffer. Den meste forskning stammer fra det tyske firma Schwabe, som er førende indenfor forskningen på området og flere af forskningsnoterne ovenfor er baseret på Schwabes produkter. Deres hypericum produkt sælges her i Danmark under navnet Neurokan. Pharma Nord kan kontaktes på 75 85 74 00 Der er også fin forskning bag Esbericum fra MaxMedica Du kan få mere at vide hos MaxMedica, og finde nærmeste forhandler på tlf.: 45 862 866. Findes der andre producenter i Danmark, hvor deres produkter har deltaget i kliniske forsøg m.m. hører vi meget gerne fra dig.

 

Hvad du ellers kan gøre
Af Marianne Palm

 

Ingen tvivl om, at også sollys påvirker vores hormonsystem i gunstig retning. Sørg for at få masser af lys, gå ture i dagtimerne og udnyt solens energi til at skabe et bedre humør. I vintertiden, hvor du måske går på arbejde før solen, og kommer hjem i mørke, må du ud og bevæge dig i pauserne, for selvom solen ikke stråler fra en klar frosthimmel, er der stadig masser af impulser til din hjerne. I flere svømmehaller er der opsat special lamper, som efterligner solens stråler og til hjemmet kan du købe en special-pære, hvor du ikke behøver at sidde og stirre ind i lyset, men blot kaste et blik på den et par gange i løbet af en time. Bio-Vita forhandler de tyske el-pærer. Læs mere på www.biovita.dk Modløshed, som ikke stammer fra en depression, kan også opstå af mangel på ganske almindelige næringsstoffer for ikke at tale om de problemer, som opstår ved lavt blodsukker eller i klimakteriet. Sørg for at spise mange små måltider, undgå raffineret sukker, kager og slik, og spis varieret med masser af grønsager og groft brød. Har du store problemer med blodsukkeret, kan proteiner hjælpe. Er du kødspiser, så kan et kyllingelår gøre underværker sammen med en stor skål salat. Fine urter, som giver energi Læs på sund-forskning.dk om

  • Ginseng
  • Eleutheroccucus senticosus – Russisk Rod
  • Schisandra chinensis
  • Arctic root

 

Kilder
Læs det offentliggjorte forsøg i British Medical Journal. Produktet sælges i Danmark under navnet Neurokan. Klik her Hvad er et randomiseret og blindet forsøg? Randomiseret klinisk undersøgelse er en videnskabelig metode, hvor patienter med fastlagte karakteristika ved lodtrækning opdeles i 2 eller flere grupper, som behandles på hver sin måde (ny behandling over for gængs behandling, ny behandling over for placebo). Ved enkeltblindt forsøg ved patienten ikke, hvilken behandling han modtager. Ved dobbeltblindt forsøg ved hverken patient eller undersøger, hvilken behandling den enkelte patient får.

 

Hvad betyder ”signifikant”?
Signifikant betyder ikke-tilfældig. Signifikante forskelle mellem eksperimentelt opnåede talresultater er forskelle, der er så tilpas store, at man kan tro på, at forskellene ikke blot skyldes tilfældige udsving. Man bruger statistiske metoder til at afgøre, om forskelle er signifikante eller ej. Det er kun signifikante forskelle, der kan bruges til at bekræfte eller forkaste hypoteser. Graden af signifikans angives ofte i videnskabelige forsøg med en talværdi, hvor p< 0.05 betyder, at resultatet er signifikant, mens p< 0.001, at det er yderst signifikant. En p-værdi større end 0.05 betyder at resultatet lige så godt kunne skyldes en tilfældighed som produktets effekt. Man kan altså ikke bevise, om produktet har nogen klar virkning. Kilde: http://www.vifab.dk/ordbog/randomiseret_klinisk_undersoegelse/

 

Hvad kom først – hønen eller ægget
– manglen på serotonin eller alt for mange problemstillinger i hverdagen? Hvorfor er der flere og flere mennesker, som føler sig depressive?

  • Er det mangel på motion og velvære i hverdagen?
  • Er det på grund af det stigende arbejdspres?
  • Brug af p-piller som unge?
  • For mange hormonforstyrrende stoffer fra kemiske stoffer som plastic rundt om vores madvarer?
  • Har vi for meget fri/tid til at at være utilfredse?
  • Fordi vi ikke står op med solen og går i seng med hønsene, og derfor ødelægger det biologiske ur?

 

Af Marianne Palm og Mathias Schmidt