Protein, protein og protein
Af Trine Røn, diætist
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk og //mig// – sensommer 2014
Dukan-kuren eller ’du kan’-kuren, som kurens tilhængere kalder den, minder om en anden kendt kur ved navn Atkins-kuren. Begge er de base-ret på protein og udelukker i stor stil kulhydrater fra kosten. Kurens primære formål er et vægttab.
Dukan-kuren starter med en angrebsfase. Angrebsfasen varer i fem dage. I de fem dage må du udelukkende spise magert kød, fjerkræ, fisk, skaldyr, æg, havreklid og fedtfrie mejeriprodukter. Til gengæld må du spise lige så meget du orker og lige så ofte, du lyster. Dog kun en be-grænset mængde havreklid dagligt.
I næste fase, der også varer fem dage, må du nu også spise fedtfattige mejeriprodukter og grøntsager, lige så meget og lige så ofte, som du vil. Begge faser gentages, indtil du har opnået det vægttab, du ønsker. Når det sker, kan du begynde at spise mere normalt, men en dag om ugen spiser man kun protein. Ramme slut ]]
Trine Røn fortæller om: Dukan set i et diætetisk perspektiv
Det er svært at sige noget positivt om en diæt som Dukan, der promoverer et så indskrænket og ensformigt spisemønster for at opnå et hurtigt vægttab uden særlig hensyntagen til langvarig vægtkontrol. Selvom det efterhånden er veldokumenteret, at færre kulhydrater og flere protei-ner er gavnligt under et vægttab, kan Dukan ikke anbefales i det lange løb af flere grunde:
Fedtindtaget er meget lavt, og gentager man de første faser mange gange som et led i et større vægttab, risikerer man at komme i betragteligt underskud af essentielle fedtstoffer, der er livsvigtige for adskillige processer i kroppen.
Overdrevent proteinindtag omdannes til sukker – og så er du lige vidt
Ekstrem kulhydratrestriktion under højproteindiæt giver ringe mening. Godt nok er kulhydrat ikke et essentielt makronæringsstof, da kroppen i teorien kan klare sig uden, idet leveren selv kan syntetisere den mængde, som hjerne og nervesystem som udgangspunkt har brug for. Hermed ikke sagt, at det er ideelt at fjerne næsten alle kulhydrater fra kosten og i stedet spise ekstra meget protein. For den metaboliske proces (gluko-neogenese), der opstår ved kulhydratrestriktion under en højproteindiæt, bruger bl.a. aminosyrer til nydannelse af glukose. Forenklet vil det sige, at kroppen selv danner sukker ud af bl.a. proteiner fra kosten, når kulhydrater ikke tilføres. Ernæringsfysiologisk virker det derfor omsonst med kulhydratrestriktion til under ca. 100-150 g pr. dag tilsvarende ca. 20 E% (fraset ketogene diæter).
Dukan-kurens massive kødmængder gør kuren enormt ensidig – i værste fald kan den resultere i vitamin- og mineralmangel.
Massive kødmængder er sundhedsskadeligt
På Dukan er magert kød ad libitum tilladt, hvilket giver mulighed for et stort indtag af forarbejdet kød, der øger risikoen for en række sygdom-me. De massive kødmængder bevirker også, at kuren bliver enormt ensidig, hvilket kan resultere i vitamin- og mineralmangel. For raske perso-ner i et almindeligt vægttabsforløb er det i øvrigt svært at se idéen med et proteinindtag højere end omtrent 1,5 g pr. kg legemsvægt, da over-skydende proteiner som nævnt bliver omdannet til glukose. Hvorvidt et højere proteinindtag som foreskrevet på Dukan bliver sundhedsskade-ligt, er der delte meninger om. Imidlertid findes studier, der antyder en relation mellem øget dødelighedsrisiko og langvarig lavkulhydrat/høj-protein-diæt. Her er det dog værd at overveje, hvorvidt den mulige sammenhæng nærmere skyldes ensidig kost end højt proteinindtag.
Studier tyder på en relation mellem øget dødelighedsrisiko og langvarig lavkulhydrat/højprotein-diæt.
