Palæo kuren

 

 

 

Af Trine Røn, diætist
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning.dk og //mig// – sensommer 2014

 

Opgøret mod korn, sukker og forarbejdede fødevarer

Palæo handler i bund og grund om at spise, som vores forfædre gjorde det tilbage i stenalderen. Den gang var vi et jæger- og samlersamfund og spiste udelukkende kød, fisk, æg, grøntsager, frugt, bær, nødder og frø. Inden for palæoprincipperne må du spise:

• Magert kød (og fedt kød fra dyr, der har gået på græs)
samt alle fisk og skaldyr
• Alle frugter og grøntsager
• Ingen kornprodukter
• Ingen bælgfrugter
• Ingen mælkeprodukter
• Ingen forarbejdede fødemidler
• Ingen sukker
• Kaffe og te er tilladt i moderate mængder
• Vin, øl, spiritus, tørret frugt samt nødder er også tilladt i moderate mængder

 

Trine Røn fortæller om: Palæo set i et diætetisk perspektiv

Særligt medierne har tegnet et billede af palæo som værende et kødorgie og lige så farlig som rygning. Evidensen bag sidstnævnte sammen-ligning tangerer dog ikke-eksisterende og er bl.a. miskrediteret af PubMed Health. Imidlertid er palæo heller ikke en decideret højproteindiæt på samme måde som fx Dukan og Atkins, men efterleves palæoprincipperne, vil proteinindtaget oftest ligge i den øvre ende af den officielle an-efaling på 10-20 E%. Et moderat højt proteinindtag (ca. 1,5 g pr. kg legemsvægt) vurderes fuldt forsvarligt for raske personer i et vægttabs-forløb og kan bl.a. mindske tab af funktionel masse.

 

Kvalitetskød og sund fedtsyresammensætning

Fra officiel side anbefales endvidere, at indtaget af rødt kød fra okse, svin og lam ikke overstiger 500 g pr. uge pga. øget risiko for en række sygdomme.  I parentes bør det dog bemærkes, at Fødevarestyrelsen umiddelbart ikke har gjort meget for at informere den brede befolkning om, at det tilsyneladende ikke er rent, rødt kød, men derimod forarbejdede kødtyper og kraftigt stegt kød (herunder også stegt, lyst kød og fisk), der giver en øget risiko for bl.a. hjertekarsygdom og visse kræftformer. Da forarbejdet kød ikke er en del af palæoprincipperne, er anbefa-lingen på max 500 g kød sandsynligvis langt mindre relevant for palæoentusiaster end for den øvrige befolkning.

Diæten er som udgangspunkt ikke kulhydratforsagende, da frugt og rodfrugter indgår som en væsentlig del af kosten. Palæo er dog ’lower-carb’ end den officielle kulhydratanbefaling pga. fravalget af korn, men i forhold til strikse lowcarb-kure har palæo en noget mere liberal tilgang til kulhydrater, hvilket kan være et plus i forhold til at efterleve diæten i det lange løb.

 

Palæo betyder ikke bandlysning af kulhydrater, men fravalget af korn gør det til en low-carb diæt.

 

Palæos fedtsyresammensætning har før været kontroversiel, men i dag er der bred ernæringsfaglig enighed om, at:

• polyumættet fedt (fra fx solsikke-, majs- og soyaolie) generelt bør begrænses i forhold til indtaget af monoumættet fedt (fra fx olivenolie)
• n3-indtaget (særligt fra fede fisk) bør optimeres væsentligt i forhold til n6-indtaget (fx fra flerumættede olier)
• mættet fedt (primært fra animalske kilder) er som udgangspunkt ikke underlødigt

 

Palæo handler ikke om vægttab, palæo handler om lødig mad og kvalitet.

 

Dyrevelfærd og miljøvenlig mad

Derudover hyldes princippet om rigtig mad med masser af mikronæring frem for at (over)fokusere på makronæringsstoffordeling og kalorie-indtag, som typisk sker på gængse slankekure. Diæten bygger på klare holdninger til miljø og dyrevelfærd, og derfor prioriteres kød fra økolo-giske dyr samt lokale, sæsonbetonede råvarer højt. Palæo er derfor ikke en typisk slankekur, men ikke desto mindre bruger mange den som rammen om et vægttab.

 

Husk at få kalk nok med palæo

På diætens strikse udgave udelukkes alle mejeriprodukter, der er den største kilde til calcium i den danske kost. Selvom mælk ikke er et must for sundheden, bør man ved udelukkelse alligevel sætte sig grundigt ind i calciums biotilgængelighed i vegetabilske produkter samt sikre et tilstrækkeligt indtag af D-vitamin og magnesium, der øger absorptionen af calcium og ’guider’ det ind i knoglerne.

Det ville klæde palæo-folket at slippe dogmatikken og spise nogle kartofler og bælgfrugter, som er billig, sund og nærende kost.

(Trine Røn, diætist)

 

Pas på med fanatisme og rigide regler

En hyppig kritik af levevisen angår det økonomiske – for den vil typisk være dyrere end en dansk gennemsnitskost, og det er, isoleret set, selvfølgelig et minus. Men måske giver palæo os en tiltrængt reminder om, at sundhed i høj grad handler om prioritering.

Grundet palæos kompromisløse holdninger til ernæring appellerer den særligt til dem, der vil have maksimalt udbytte af kosten. Men netop i diætens detaljeorienterede og dedikerede tilgang til sundhed kan dens potentielt største svaghed også findes. I min optik vil det klæde palæo-bevægelsen at revidere det oprindelige manifest frem for blindt at gentage dogmer, der ernæringsvidenskabeligt ikke er meget ræson i. Her tænker jeg fx på betragtninger om, at bælgfrugter og kartofler er usunde pga. potentielt toksiske egenskaber fra stoffer (lektiner, fytiner og glykoalkaloider), der ved korrekt tilberedning imidlertid ikke er et problem for raske mennesker. Hermed ikke sagt, at eliminering af fødeemner ikke kan give god mening ved helbredsproblemer, men det bør næppe blive en generel anbefaling. Efter min mening vil det være ærgerligt, hvis dogmatiske og mindre velunderbyggede betragtninger forplumrer levevisens gode budskab om vigtigheden af sunde, uforarbejdede råvarer af høj kvalitet.