Hvorfor du skal styrke dine muskler

APRIL 2024

 

Forebyggelse af Alzheimers med vitaminer og mineraler kan du læse om i februarudgaven af sund-forskning eller på vores hjemmeside af samme navn.

Her finder du også en artikel om, hvordan man via biomarkører snart kan se, om man er i risikogruppen for at udvikle sygdommen.

Alle muskler, som enten bærer din krop eller skal bruges til at bevæge dig med, er bygget nogenlunde ens op. De vil, når de får en impuls fra dit nervesystem, sætte en kaskade af impulser i gang, der får musklen til at trække sig sammen. Når den ikke bliver brugt, er den i dvale. Ved selve sammentrækningen sker der en stribe af ting, som ikke kun har betydning for selve musklen, men også det omgivende væv og også længst væk fra musklen. Det gælder fx helt fra vores fødder og op til vores hjerne, der delvist er afhængig af at få tilført forskellige former for signalstoffer og hormoner, så den kan forblive sund.

På den korte bane sender hjernen informationer ud til resten af kroppen, men på den lange bane skal den overleve og forblive sund, så den også, når vi bliver rigtig gamle, kan fungere så optimalt som muligt. Man taler om hjernens plasticitet, altså hvor meget de enkelte nerveceller i hjernen kan reagere på de signalstoffer og næringsstoffer, den modtager og omstille sig efter behov. Det vender vi lige tilbage til.

Vi har 600 muskler …

Når musklen bliver stimuleret til at bevæge sig, sættes der en lang række mekanismer i gang, som virker lokalt, inden i musklens fibre, lige rundt om musklen og i det nervesystem, der går til og fra musklen og videre til hjernen. Faktisk er vores kredsløb også afhængigt af vores muskelbevægelser. Vi tager lige hele striben sådan punktvis.

Sig BDNF til dine muskler …

Et stof, der forkortes BDNF (og heldigvis for forkortelser, for det hedder ellers Brain-Derived Neurotrophic Factor), er normalt mest kendt for sit forhold til hjernen, men det kan også dannes i muskler, selvom mængden er mindre, i forhold til den der produceres og findes i hjernen. Denne produktion af BDNF i muskler har vist sig at have nogle interessante fysiologiske effekter.

Her er nævnt en række, og i årene, der kommer, finder man sikkert mange flere punkter, hvor BDNF har indflydelse:

Træning: Fysisk aktivitet og motion, især aerob træning som løb eller cykling, har vist sig at øge BDNF-produktionen i musklerne. Det øgede niveau af BDNF kan have en positiv indvirkning på hjernen ved at fremme vækst og overlevelse af nerveceller og bidrage til neuroplasticitet, som er hjernens evne til at tilpasse sig og ændre sig.

Metabolisk sundhed: BDNF-produktion i muskler kan også være forbundet med metabolisk sundhed. Forhøjede niveauer af BDNF i muskler kan hjælpe med at forbedre glukosemetabolismen og øge insulinfølsomheden, hvilket kan være gavnligt for forebyggelse af type 2-diabetes. BDNF hjælper os i flere årtier, før vi står over for en blodprøve, der varsler diabetes 2, og jo før vi går i gang med at hjælpe kroppen med at danne BDNF, jo bedre kan vi forebygge diabetes 2.


Det er essentielt at forstå, at man kalder Alzheimers for diabetes 3, for det ser ud til, at det er den samme årsagskæde, med svingende blodsukker, insulinresistens og metabolisk syndrom, som man ser ved diabetes 2. Derfor kan du læse meget mere om ernæring og Alzheimers i næste nummer af sund-forskning eller blive klogere ved at læse om diabetes 2 samt om inflammationshæmmende vaner. Det kan du læse om bl.a. på sund-forskning.dk.

Muskulær restitution: BDNF-produktion i muskler kan spille en rolle i muskelreparation og rehabilitering efter skader. Det kan fremme vækst og overlevelse af nerveceller, der er involveret i muskelkontrol og genopretning af muskelfunktion. Med andre ord kan vi hurtigere komme os efter en skade, og det er jo essentielt for at undgå de skader, der kan opstå ved fald, eller hvis vi med alderen har brug for andre operationer eller gerne vil komme os hurtigt efter sygdom.

Selvom BDNF-produktion i muskler har vist sig at have positive effekter på både hjernen og den generelle sundhed, er det vigtigt at bemærke, at denne mekanisme stadig er genstand for forskning, og der er meget, vi stadig skal lære om dens fulde betydning. Det er dog for længst klarlagt, at motion og fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle i at fremme BDNF-produktionen i både hjernen og musklerne, hvilket kan have gavnlige virkninger på vores helbred og velvære.

En celle med en god plasticitet er en sund celle

Plasticitet – man kan godt fornemme, hvad ordet antyder. At noget er plastisk, er som en nogenlunde blød plastikpose, der, hvis man fylder den med en tyk gel eller vand, vil forme sig efter indholdet. Det er det samme, en hjernecelle (eller hvilken som helst celle) gør, den former sig efter, hvad der kommer forbi af signalstoffer, hormoner og næringsstoffer, fx vitaminer, mineraler, aminosyrer, Q10 og især fedtstoffer. Det skal vel at mærke være de bedste, og de er supervigtige for, at der er en høj plasticitet i hjernecellerne, så de kan overleve bedst muligt. Men hjernecellerne bliver altså også bedre til at fungere ved at få tilført tilstrækkeligt med BDNF.

Du kan læse meget mere om cellernes plasticitet på andre sider her i sund-forskning.

Lær nogle af signalstofferne at kende

Muskelceller producerer flere forskellige signalstoffer eller neurotransmittere, der er involveret i forskellige aspekter af muskelsammentrækningen, og hjælper musklen til at regulere sig selv og sine omgivelser.

Her er nogle af de vigtigste signalstoffer/neurotransmittere, der dannes i muskler:

Acetylcholin (ACh) er den primære neurotransmitter, der frigives fra nerveender og binder sig til muskelceller for at udløse muskelkontraktion. Denne proces kaldes neuromuskulær transmission, og det er afgørende for, at musklerne kan trække sig sammen.

Dopamin findes også i muskler, selvom dets rolle i muskler ikke er fuldt forstået. Det kan påvirke blodgennemstrømningen i musklerne og muligvis spille en rolle i koordinationen af muskelbevægelser.

Serotonin spiller ligeledes en rolle, et signalstof, der også kan dannes i mindre grad i vores muskler. Det er bl.a. serotonin, der har indflydelse på, om vi kan opleve depressioner, og det skal nogle gange reguleres med medicin. Men meget ofte dækker en depression måske over, at du er ked af det eller vred. Tag en grundig snak med din læge og gerne med en psykolog, der er uddannet i EMDR. Dem finder du på www.emdr.dk

 

At pleje dit nervesystem og dine muskler kan skabe mirakler …

Nitrogenoxid (NO) er en gas, der produceres i muskler og fungerer som en vasodilator, hvilket betyder, at gassen udvider blodkarrene. Det øger blodgennemstrømningen til musklerne og hjælper med at levere ilt og næringsstoffer under træning. Det gør, at du hurtigere kan danne stærke muskler, og du kan træne længere, end hvis du har en dårlig forsyning af nitrogenoxid. Så hele systemet er selvforstærkende: Ved at bruge dine muskler (alle muskler, også smilemusklerne) danner du mere NO, og jo mere du danner, jo lettere bliver det at træne – og smile imens.
Bonusinfo: Rødbeder, og især rødbedesaft, er virkelig en booster til NO.

Adenosintrifosfat (ATP) er ikke en neurotransmitter, men en vigtig kemisk forbindelse, der bruges som energikilde i muskelcellerne. Musklerne bruger ATP til at udføre arbejde, og koncentrationen af ATP kan variere i muskler afhængigt af deres aktivitetsniveau. Det foregår inde i cellernes energistationer, og jo mere en muskelcelle skal kunne arbejde, fx i hjertemusklen, jo flere mitokondrier er der brug for i hver eneste celle. I hjertemusklen findes der tusindvis af mitokondrier i bare én muskelcelle. Mitokondrierne er afhængige af, at du spiser godt med vitaminer, mineraler samt Q10 – og at du har de rette fedtstoffer i muskelcellernes membraner (tegning ind), så dine muskelceller konstant skaber god energi til selve cellen og til cellens omgivelser. Energien skal med andre ord også anvendes til resten af musklen eller de blodkar, der er lige uden for cellen, og som sammen med andet bindevæv sørger for transport af energi til hele kroppen, herunder dit nervesystem, som er så vigtigt for hele dit helbred i alle aldre og ved alle typer af sygdomme.

Calciumioner (Ca2+) spiller en nøglerolle i muskelkontraktion (sammentrækning). Når musklen stimuleres af acetylcholin, strømmer calciumioner ind i muskelcellen og aktiverer processen, der fører til muskelkontraktion.

Konklusion

Signalstofferne og deres indbyrdes samarbejde og kemiske opbygning er afgørende for, at muskler fungerer korrekt og udfører bevægelser. Samspillet mellem nerveimpulser, neurotransmittere og kemiske processer i muskelceller er komplekst og nødvendigt for at regulere muskelkontraktion og bevægelse.