Mælkesyrebakterier til babys diarréer

Baby, barn, teenager, voksen og meget voksen. I dag ved vi, at mælkesyrebakterier meget gerne må være målrettet forskellige perioder i vores liv, og i Lactocare Baby findes der bl.a. mælkesyrebakterier, hvor noget af forskningen er foregået på danske hospitaler.
De to stammer er især egnet til at forebygge de mange problemstillinger, der kan opstå i de små tarme. For det er ikke altid en let opgave for baby de første 12 levemåneder, hvor egen mikroflora først er ved at blive etableret frem mod etårsalderen og dermed sit eget immunsystem.

Inden da, og desværre også efter etårsalderen, er der nogle børn, som har sværere ved at danne en sund mikroflora, en sundhed, som bl.a. er kendetegnet ved en høj diversitet, hvilket på almindeligt dansk betyder, at der skal være mange forskellige mælkesyrebakterier til stede for at opretholde en god evne til både at undgå problemer i selve fordøjelsen, men også, som vi efterhånden godt ved, at sørge for en god optagelse af næringsstoffer og påvirke alle andre organer gunstigt. Nogle af disse mælkesyrestammer skiller sig ud fra mængden, når det gælder at opretholde et værn mod løse afføringer, diarréer og måske de vekslende afføringer eller luftdannelse, som meget vel kan medføre kolik og andet ubehag.

To studier på danske hospitaler

Studierne er ikke af nyere dato, de er fra 2001, men det gør dem ikke mindre interessante, da de er på danske børn, som jo ikke nødvendigvis har en identisk sammensætning i deres mikroflora som børn fra fx USA. Sammensætningen i en mikroflora handler for alle mennesker om, hvilke fødevarer vi spiser, og både ammemælk, eller mangel på samme, kan have stor indflydelse på udviklingen af en sund tarmflora. 69 børn i alderen seks måneder til 36 måneder indgik i forsøget på hospitalerne Hvidovre, Rigshospitalet og Gentofte, hvor de var indlagt pga. problemer i fordøjelsen med diarréer og smerter.

(Kilde: ​​Pediatr Infect Dis J, 2002;21:411–16 Vol. 21, No. 5)

I det andet forsøg, også fra 2001, blev der skabt et studie med børn, som havde diarré, men uden at være indlagt på hospitalet. 50 børn indgik i forsøget, og her så man både vigtigheden af at gå i gang med behandlingen med mælkesyrebakterier, lige efter de første diarréer opstod, så man kunne afkorte både antallet af diarréer og antallet af sygedage, men også at mælkesyrebakterierne virkede på børnene, også selvom der gik længere tid, før de kom i gang med behandlingen.

Børnene var alle mellem ni måneder og 44 måneder gamle.

(Pediatr Infect Dis J, 2002;21:417–9 Vol. 21, No. 5)

Konklusion
Man kunne se i de to forsøg, at de børn, der kom i gang med mælkesyrebakterier så hurtigt som muligt efter den første episode med diarré, fik størst hjælp, bl.a. målt på, at der var behov for færre dages indlæggelse, og at antallet af diarréer blev formindsket i forhold til kontrolgruppen.

De børn, der kom senere i gang med at få mælkesyrebakterier i forhold til gruppen, som ikke fik mælkesyrebakterier, fik også hjælp, men ikke i samme grad.

Det indikerer, at jo hurtigere børnene får hjælp til at genoprette deres mikroflora, jo hurtigere får de det bedre, men at man også sagtens kan gå i gang senere i forløbet – det nytter altså at anvende mælkesyrebakterier, konkluderer forskerne på de tre københavnske hospitaler.