Et calciumtilskud som øger knoglemassen

Calciumtilskud og knogleskørhed

 

Artiklen er bragt i magasinet sund-forskning.dk vinter 2014.


Af Rikke Agersted

Et calciumtilskud, som ikke giver forstoppelse, og som rent faktisk ikke blot hæmmer afkalkningen fra knoglerne, men også øger knoglemassen. Lyder det fantastisk? Det er det også!

Hvorfor calcium?

Kalk eller calcium er et vigtigt mineral, som vi skal sørge for at få nok af. Det er en væsentlig bestanddel af vores knogler og har betydning for tanddannelsen, for nervesystem, muskler og hjertefunktionen. Kalk bruges også af immunforsvaret, i healingsprocesser, til blodkoagulationen og til hormonbalancen.

Både mineral-, plante- og dyreriget kan sikre os den rette tilførsel. Et menneskes biokemi responderer dog bedre på calcium fra dyre- og planteriget end fra mineralriget.

Algen er økologisk certificeret i USA

Calciumtilskud generelt

Hele 90 % af markedets calciumtilskud er udvundet fra sten som marmor og kalksten. De sælges under navnet calcium carbonat. Calcium citrat er en anden almindelig calciumkilde. Det er calciumsaltet fra citronsyre og har en anden kemisk formel end calcium carbonat.

Calcium citrat er lidt dyrere end calcium carbonat, men optagelsesmæssigt er der ikke den helt store forskel. Koralkalk er en anden kendt calciumkilde.

Kalkprodukternes optagelighed

Er det ikke ligegyldigt, hvilket calciumprodukt man vælger? For kalk er vel bare kalk – eller er det? Algas Calcareas er en saltvandsalge fra Sydamerika. Calciumudtrækket fra algen kaldes AlgeaCal og har den revolutionerende egenskab, at den efter længere tids indtagelse er i stand til at øge knogletætheden.

Faktisk kræver det ikke mere end 6 måneder for at se et resultat, og på årsbasis kan knoglemas- sen øges med op til 4 %. Andre calciumtilskud har tidligere kun kunnet sænke afkalkningsprocessen.

Algaecal har en porøs overflade ligesom havsvampe, og det giver et meget stort overfladeareal i modsætning til calcium carbonat, hvis molekyler har et lille overfladeareal. Det har betydning for, hvor let kroppen optager kalken. Jo større overflade, jo mindre mavesyre skal der bruges til at opløse kalken.

Det er dog ikke nok med biotilgængelighed, for hvis ikke kalken har adgang til de vigtige hjælpestoffer, som sikrer, at den nedbrydes og transporteres til de rigtige celler i kroppen, vil optageligheden alligevel ikke være særlig stor. Denne viden har blandt andet stor betydning i behandlingen af osteoporose.

Eneste danske kosttilskud med AlgaeCal OsteoRemin Forte fra Biosym er et helt nyt, relanceret kosttilskud på markedet, som indeholder organisk calcium i form af AlgaeCal, magnesium, D3-vitamin og K2-vitamin i form af Menakinon-7. AlgaeCal indeholder desuden 73 forskellige sporstoffer som, kobber, mangan, selen, og kisel. Dagsdosis er 4 tabletter, som bør indtages med måltiderne. Produktet kan fi løbet af foråret købes i alle landets helsekostbutikker, Matas og på apoteket.


Bivirkninger

Flere studier af kalkoptagelsen har vist, at calcium carbonat kan øge risikoen for hjerteanfald. Det er for så vidt ikke kalkens skyld, men det faktum, at det er afgørende for optagelsen og transporten ind i knoglerne, at der også er både K2 vitamin, magnesium og D-vitamin samt en masse sporstoffer til stede i kroppen, hvis calcium skal transporteres ind i knoglerne i stedet for at ophobes i arterierne og det bløde væv. En sådan ophobning kan i sidste ende føre til et hjerteanfald.

En anden potentiel bivirkning ved calcium carbonat kan være gastrointestinale problemer som forstoppelse, nyresten, luftdannelser og irritabel tyktarm.
Calcium citrat kan give forstoppelse og urolig mave.

Grunden til bivirkningerne skal blandt andet ses i lyset af biotilgængeligheden. Har man nedsat mavesyre, så man ikke absorberer mineralkalken særlig godt, eller mangler hjælpestofferne, vil det give flere bivirkninger, jo dårligere biooptagelighed et produkt har.

Whole food calcium

AlgaeCal er et whole food, som er betegnelsen for fødevarer i deres naturlige form. AlgaeCal indeholder naturligt 73 forskellige spor- stoffer ud over D3-vitamin, K2-vitamin og strontium.

Langt de fleste andre calcium produkter på markedet indeholder ikke ret meget andet end calcium. Måske er der tilsat D-vitamin og i sjældne tilfælde andre stoffer som K-vitamin og magnesium. Koralkalk indeholder naturligt en del sporstoffer, men ikke magnesium, D-vitamin eller K-vitamin. D-vitamin tilsættes dog mange koralkalk produkter.

Spændende forskning

I et studie foretaget på the Harvard Medical School and University of Connecticut sammenlignede forskerne AlgaeCal med calcium carbonat og calcium citrat. Man undersøgte vækst, mineralisation samt oxidativt stress (iltning) i dyrkede, humane osteoblast celler (knogleopbyggende celler).

Resultatet var slående. AlgaeCal øgede osteoblasternes DNA syntese med henholdsvis 300 % mere end calcium carbonat og 400 % mere end calcium citrat – altså osteoblasternes evne til at producere nye, knogleopbyggende celler. Man har siden fulgt op med humane studier, hvor man observerede den imponerende evne til at øge knoglemassen med op til 4 %.

Du kan finde artikler om K-vitamin, D-vitamin og magnesium på www.sund-forskning.dk


En landvinding for osteoporose

Opdagelsen af Algas Calcareas har haft en epokegørende betydning for behandlingen af osteoporose, så selvom produktet naturligvis kommer alle kroppens kalkforbrugende processer til gode, er det altså denne sygdom, som især har fået forskerne til at kigge nærmere på den lille alge.

Det er ret enestående, at AlgaeCal er i stand til ikke blot at stoppe afkalkningen, men også at øge knog- lemassen igen. På det danske marked findes AlgaeCal udelukkende i produktet Osteoremin Forte.

AlgaeCal gør en forskel

Analyseinstituttet C.E.V.A. i Frankrig har lavet en test af calciumabsorbtionen fra AlgaeCal, som blev holdt op imod absorptionen fra almindelige calciumrige fødevarer. Det positive udfald viste, at AlgaeCal blev optaget langt bedre end de calciumrige fødevarer. Absorptionen var på hele 75 %, hvor pærer lå på 67 %, yoghurt på 43 %, appelsiner på 39 %, blomkål på 24 % og spirulina på kun 8 %.

Andre undersøgelser har vist, at AlgaeCal under fordøjelsen opløses med hele 97 % i maven. Det betyder, at 97 % af det indtagede AlgaeCal er tilgængeligt for absorption. I praksis er det dog ikke nødvendigvis alle 97 %, der optages, da optagelsesprocessen kræver de føromtalte vigtige hjælpestoffer.

Pas på dine knogler

Knoglesund livsstil handler om at dyrke motion, spise sundt og have fokus på fødevarer, som indeholder de næringsstoffer, knoglerne har brug for. Faktisk kan meget motion øge knogletætheden med hele 4 % årligt. Er man overvægtig, er det hensigtsmæssigt at tabe de overflødige kilo, og rygere bør stoppe rygningen. Tilskud af letoptageligt kalk, magnesium, K2-vitamin og D3-vitamin, som styrker knoglerne, bør indgå i kosten, hvis man er disponeret for knogleskørhed. Kaffe, sort te, cola, sukker og alkohol bør holdes på et minimum.

K2-vitamin og blodfortyndende medicin

Læger har i mange år frarådet indtag af K-vitamin samtidig med indtagelse af blodfortyndende medicin, de såkaldte antikoagolanter. Nyere forskning viser dog ifølge Kappa Bioscience, at en moderat mængde K2-vitamin faktisk kan hjælpe med at stabilisere den antikoagulerende effekt af warfarin. Samtidig ser det ud til, at vitaminet beskytter mod bivirkningerne af medicinen, som er en øget risiko for blodpropper og blødninger. Man skal dog altid råd- føre sig med sin læge, hvis man bruger blodfortyndende medicin. Der er imidlertid ingen tvivl om, at det kan have store sundhedsmæssige konsekvenser helt at undgå K-vitamin, da mangel på vitaminet netop kan føre til en øget afkalkning af knoglerne med flere benbrud og åreforkalkning til følge. Mangeltilstande kan også føre til en øget blødningstendens fra slimhinder i næsesvælg, mave, tarm, urinveje og hjerne tillige med menstruationsbesvær og en tendens til blå mærker.


Vigtige vitaminer til knogleskørhed

Hvorfor er de så vigtige, disse hjælpestoffer? Simpelthen fordi de hjælper calcium ind i knoglecellerne. D-vitamin styrer kalkom- sætningen i kroppen og er en forudsætning for, at kalk og fosfor kan optages fra kosten gennem tyndtarmen. Det har desuden en aktiverende effekt på proteinet osteocalcin, som har betydning for knoglevævets struktur og opbygning.

D-vitamin fås primært fra sollys og visse fødeemner. Det findes i hele 37 aktive former, men er mest kendt som ergokaliciferol, D2- vitamin, eller cholekalciferol, D3-vitamin. Hudens D-vitamin undergår en biokemisk proces i lever og nyrer for at aktiveres i kroppen. K-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der findes i naturen som K1- og K2-vitamin. K1-vitamin kaldes fyllikinon.

K2-vitamin kaldes menakinon og har en vigtig rolle i opbygningen af knoglestrukturen. Det dannes af bakterier i tarmen og optages fra tyndtarmen. Vitaminet indgår i dannelsen af forskellige proteiner, hvoraf osteocalcin er et af dem. Det gør det muligt for kalken at aflejre sig i knoglevævet.

Der er flere forskellige typer menakinoner, som klassificeres efter længden på deres sidekæder. Menakinon-4 og menakinon-7 er de vigtigste, når det drejer sig om knogleopbygning. Et større studie fra Holland i 2013 viste en positiv effekt af at indtage K-2 vitamin mod ostoeporosis. Kombinationen af de rette vitaminer og mineraler har i studier vist, at man stort set har kunne bremse visse typer af knoglebrud efter to års forbrug af det rette produkt.

Det afgørende mineral

Magnesium er uhyre vigtigt for optagelsen af calcium. Hvis ikke der er den rette balance på cirka 1:1 mellem calcium og magnesium, kan kalken ikke holdes opløst i blodbanen og begynder at aflejres i blodårerne eller nyrerne i stedet for i knoglerne. Magnesium hjælper desuden D-vitamin til at omdanne sig til dets aktive form, hvilket er vigtigt for absorptionen af calcium i kroppen.

Sporstoffer

Forskerne er ved at få øjnene op for, at de mere end 60 sporstoffer, som findes i det menneskelige blod, har en ikke ubetydelig rolle for blandt andet knoglesundheden, men selvfølgelig også i kroppens andre processer.

Mange af stofferne kendes ikke særlig godt endnu, men et dobbeltblind placebo studie på postmenupausale kvinder viste, at de, der fik ekstra sporstoffer sammen med calcium, stoppede afkalkningsprocessen helt i modsætning til dem, der udelukkende fik calcium, som blot sænkede afkalkningshastigheden.

Der mangler mere forskning på dette område, men de mange sporstof- fer, som findes naturligt i AlgaeCal, kan meget vel være nøglen til algens unikke effekt på knogleskørhed.

Mælk som calciumkilde

Den danske befolkning er vokset op med myndighedernes og mejeriernes lovprisninger omkring mælkens egenskab som den vigtigste calciumkilde. I en kronik i Politiken fra d. 18. december 2008 stiller Christina Warrer Schnohr, kandidat i folkesundhedsvidenskab, og ph.d.- studerende ved Københavns Universitet, Morten Mauritson, spørgsmål ved mælkens egenskaber.

De fremhæver fakta, som at mælk blandt andet er koblet til bryst-, prostata- og æggelederkræft, Parkinsons syge og andre diagnoser inden for adfærdsforstyrrelser. For ikke at tale om de mere velkendte symptomer med slimdannelser og betændelsestilstande i luftveje og mellemøre. Fakta er i hvert fald, at Danmark er et af de lande i verden, der drikker mest mælk pr. indbygger, men vi er samtidig også et af de lande i verden, der har den højeste forekomst af osteoporose pr. indbygger. Tallene understøtter ikke udmeldingerne om, at mælken er vigtig for knoglerne. Calcium kan simpelthen ikke stå alene. Svaret herpå findes i artiklen.

Gode fødevarer

Det er altid godt at få sine næringsstoffer gennem kosten, så vidt det overhovedet er muligt. Her følger en liste over knoglevenlige fødevarer.

Gode calciumkilder

Tang, nødder, frø, mandler, appelsiner, pærer, spinat, blomkål, grønkål, broccoli, yoghurt, mælk, ost, calciumberiget sojadrik, tofu lavet med calciumsulfat, bønner, tørrede figner, rød peber, sardiner, hummer, persille, snegle, rå porrer, rødløg og æggeblomme.

Gode magnesiumkilder

Bladgrønt, nødder, mandler, frugt, tørrede abrikoser, råkakao, frø, kål, pinjekerner, havre- gryn, jordnødder, kikærter, brune bønner, brune ris, bulgur, fuldkornsrugbrød, rødbede, blomkål, selleri, fennikel, pastinak, løg, tomat, gulerødder, hindbær, majs, boghvede, kokosnød, quinoa, hirse, spinat og kylling.

Gode K-vitaminkilder

K1-vitamin findes i grønne planter. K2-vitamin findes i æg, mælkeprodukter, kød, fermenterede fødevarer som yoghurt, ost og fermenterede soyabønne-produkter som den japanske ret natto.

Gode D-vitaminkilder

D-vitamin findes i fisk som sardin, vildlaks, makrel, sild, hellefisk, ørred, fiskelever og torskerogn.

D2 findes i vegetabilske fødeemner, men kan også dannes i huden i små mængder ved hjælp af sollys. Forstadiet til ergokaliciferol dannes ud fra kolesterol, og produktionen færdiggøres af lyset.

Desuden findes D3 i små mængder i kylling, svine- og oksekød, æg, ost, smør og yoghurt og dannes også i huden ved hjælp af sollys.