Få din indre glød frem

Kvinde - smiler

 

Af Mette My Oppermann

Efteråret er her allerede, og forhåbentlig bliver vi mødt med gyldne solstråler i samvær med venner og familie.

Det forgangne år har taget hårdt på mange, og historien om en trang og måske ensom tid kan læses i fødderne – og i de mange ansigtszoner.

Du kan gøre en masse selv ved at bruge naturens støtte. Raske gåture, en løbetur eller blot trække vejret godt og grundigt, når du bliver mødt med efterårets og vinterens blæsevejr, men også i badeværelset kan du hente stemninger, en glød og en mere elastisk og spændstig hud.

Et produkt, jeg er blevet rigtig glad for, er fra Balance Me, den kaldes så fint “glow mask”. Masken indeholder AHA (alpha-hydroxy-acid). Frugtsyren kommer fra citrusfrugter, mælkesyre og æblesyre. Deres opgave er tilsammen at fremme hudens naturlige glød, da de virker exfolierende, men kan også lysne små partier af huden, fx pigmentering eller små lyserøde ar fra bumser.

AHA virker også forfinende på rynker og tør hud. Syren kan som regel tåles af alle. Masken indeholder desuden kaolin, en lertype. Den suger urenheder til sig, virker beroligende på en sensitiv hud og ødelægger ikke hudens naturlige barriere. Masken påføres på en ren og tør hud. Lad den sidde i ca. 10-15 minutter, og skyl den derefter af med lunkent vand. Huden føles fin og frisk bagefter.

Efter masken vil jeg anbefale endnu et virkelig godt produkt, som har fanget min interesse: “Bakuchiol smoothing serum” fra Balance Me. Dette serum er sprængfyldt med antioxidanter fra Bakuchiol og Terminalia cherbula.

Et forsøg fra 2016 viste, at ved jævnlig påføring af Terminalia cherbula beskyttes huden særligt imod UVB-stråler, som forårsager ældning af huden, men også mod “blue light”-stråler, som kommer fra vores computere og telefoner.

Den indeholder desuden retinol, som virker cellefornyende. Du får en glattere og mere stærk hud ved jævnlig påføring sammen med hyaluronsyre, der støtter huden med fugt, og E-vitamin, som virker reparerende med vitaminets antiinflammatoriske egenskaber.

Normalt skal retinol præsenteres for huden over noget tid, da det kan virke irriterende eller ligefrem få huden til at overreagere med små urenheder. Dette serum kan bruges hver dag og efterlader ikke huden lysfølsom. Bruges fra ca. 25-30 år afhængigt af hudens tilstand.

Indefra kan det være en idé at tilføje mere omega-3, fx Nordic Naturals Algae Omega. Det er et vegetarisk tilskud, som giver din krop vigtigt EPA og DHA.

Sundt fedt, især fra omega-3, er vigtigt for vores cellemembraner og dermed barrieren på vores hud. En tør hud er oftest glansløs og kan skalle i plamager.

Tre gode råde til at spise dig til glød

  • Vand og vandige frugter og grøntsager. Hydrerer dine celler og tilføjer vigtige komponenter, især i form af elektrolytter, fx mineralerne magnesium, kalium og calcium, men også aminosyrer. Mangler kroppen væske, bliver den mat, slap og grå. Spis fx agurker, salatblade og druer.

  • Spis dagligt vilde blåbær, også kaldet nordiske blåbær. Blåbær er en god kilde til flavonoider, anthocyanin, som virker beskyttende på dine celler. De blå bær er også rige på C-vitamin, som er vigtigt for bindevævet. Du kan kende de vilde blåbær på, at deres smukke farve smitter af ved berøring. De kan købes økologisk på frost.

  • Gulerødder. Et nemt og billigt trick. Gulerødder indeholder betacaroten, som er forstadiet til A-vitamin. A-vitamin virker styrkende på hud og slimhinder. Betacaroten er også en god støtte, hvis du lider af soleksem – og det er rigtig godt at forebygge huden inden næste solrige sæson. Huden får et gyldent orange skær, altså en naturlig glød. Effekten ses efter et par uger, hvis du spiser ca. 300 gram om dagen. Du kan evt. presse saften og spise et par nødder til, på den måde optages det bedre i tarmen. Andre kilder til betacaroten er havtorn, tomater (helst opvarmede), abrikoser, søde kartofler og græskarkerner.