Infrarød scanning kan afsløre inflammationer, før de gør ondt eller skaber sygdom

Infrarød scanning
 
 
Biopater, naturopather og læger, der arbejder med komplementære behandlingsmetoder, har altid ønsket sig et sikkert diagnose-redskab til at hjælpe deres klienter med at få et overblik over kroppens fortrædeligheder. Det ser nu ud til at lykkes, også her i Danmark.
 
 
Af Marianne Palm, naturopath ibm og Torunn Laksafoss, biokemiker
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – februar 2016
 
 
I USA har metoden været anvendt af læger i årevis, men med lidt svingende billedkvalitet – kameraerne var simpelthen ikke gode nok.
 
Nu er der indlagt den højst mulige teknologi i IR-kameraet, som kan måle forandringer i kropstemperaturen helt ned på 0,05 graders forskelle. Og det er netop forandringerne i kropstemperaturen, der fortæller, om der er en inflammation i et organ, i en muskel, en sene eller ved en knogle. Og ja, så detaljeret, at man også kan se fx inflammationer i kredsløbet eller i de store lymfekar, der skal sørge for at transportere næringsstoffer ind til organerne og affaldsstofferne ud til lever, nyrer, luftveje og hud.
 
 
Hvad er en inflammation?
De fleste ved, at et blåt mærke eller en gigtsygdom er en inflammation. Vævet gør ondt, hæver, er rødt og varmt. Men inflammationer er i dag set som en af de vigtigste årsager til sygdom i et væv. Eller med andre ord: Hvor der er sygdom, er der også en inflammation. Det kan være en lille uskyldig irritation, fordi man har brugt armen forkert, men det kan også være mere generelle inflammationer, hvor væv vidt forskellige steder i kroppen er irriteret og derfor fortæller, at der måske kan være sygdom på vej. Eller en inflammation meget lokalt, men hvor svaret ligger helt andre steder, end man tror. Problemer i fingrene kan være en inflammation i skuldrene, smerter i lænden kan stamme fra nakken, eller gentagne infektioner i luftvejene kan være betændelse i en tand. Det vil en infrarød scanning kunne være med til at afsløre.
 
En inflammation kan også ses som en positiv ting. Det er kroppens måde at beskytte sig på, for når noget gør ondt, vil vi automatisk forsøge at beskytte området mod yderligere belastning. Problemet er blot, at vi måske vil skabe nogle uheldige bevægelsesmønstre, så der opstår endnu flere smerter, eller vi vil forsøge at dulme en smerte fx fra underlivet med smertestillende tabletter, hvor årsagen i stedet burde findes, så man ikke får endnu mere inflammation i området.
 
Når læger, biopater og naturopather verden over anvender metoden til at diagnosticere med, vil de have forskellige ideer om, hvordan man efterfølgende skal behandle problemet. IR-klinikken blander sig ikke i behandlingsmetoden, den stiller blot diagnosen, som man kan få udleveret til den rekvirerende behandler, fx læge, akupunktur, zoneterapeut, ernæringsterapeut, kiropraktor, osteopat, heilpraktiker, massør eller phytoterapeut.
 
 
Organer, som kan måles med IR-scanning
Alle organer kan i princippet måles. Kameraets evne til at opdage varmeforskelle i kroppen hjælper til fx at se inflammationer i følgende organsystemer:
 
 
Hoved: Bihuler, mundhule, tænder, nakke, kredsløb eller muskler og sener, som fx hæfter på skuldre og kraniekant.
 
Overkroppen: Skuldre, arme, hænder, hals, bronkier, lunger, muskler mellem ribbenene, det øverste af rygsøjlen.
 
Underkroppen: Hele fordøjelsen, nyrer, blære, underliv, alle knogler, sener og muskler i området, fx hofterne.
 
Benene: Kredsløbet og musklerne, senerne og knæ, skinneben og ankler samt fødderne.
 
 
I udlandet foretager man også scanning af brystet, for derigennem måske at kunne forebygge brystcancer og undgå mammografi. På klinikken er det fravalgt at bruge scanningen til cancerdiagnosticering, det overlades til de klinikker, der er specialiseret i denne sygdom.
 
 
Selve fotograferingen
Fra man kommer, til man går, tager det ca. 30 minutter at få lavet en kropsdelsscanning. Hvis man ønsker en fuld scanning, tager det ca. 45 minutter. Scanningen foregår uden tøj på, dog iført trusser og BH. Man sidder i et rum med kameraet, som indstilles nøje, så man får det helt korrekte overblik. Billederne bliver lagt ind i en computer, og resultatet sendes til klienten og den henvisende behandler som regel inden for en uges tid. Der indgår således ingen stråler eller røntgen af nogen art. Det er et kamera, som udfører hele målingen.
 
 
Priser
En kropsdelsscanning koster kr. 800, – (fx selve kroppen uden hoved, arme og ben). Ønskes scanning af hele kroppen, er prisen kr. 1200,-.
 
 
IR-klinikken
Carl Jacobsens Vej 20, opgang 20, 2. sal, 2500 Valby. Lige over for Ny Ellebjerg Station. Gratis P-pladser i sidegaderne til fabrikken. Vores opgang ligger lige uden for det store hegn. Find os på anden sal. Der er elevator. Tlf.: 2253 2788. Mail: info@IRscanning.dk – Bag klinikken finder du biokemiker/biopat/naturopath Torunn Laksafoss og biopat/naturopath Marianne Palm, som sammen leder Institut for Biologisk Medicin, der uddanner biopater, naturopather og zoneterapeuter.