I alle de efterhånden mange år, jeg har deltaget på internationale symposier omhandlende probiotiske mikroorganismer, er jeg gang på gang stødt på solid dokumentation af effekten af Lactobacillus rhamnosus GG/019. Derfor glæder det mig, at denne probiotiske stamme nu kommer til at indgå i flere af Engholm NDS’ probiotiske blandinger. Der er studier, der påviser, at denne probiotiske bakterie har gavnlig effekt på fordøjelsesproblemer, immunforsvar, allergi, vægtproblemer og er velegnet til gravide og små børn. Det kan du læse meget mere om i denne artikel.
Af ernæringsterapeut Marianne Fjordgård DET
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – december 2019/januar 2020
Lactobacillus rhamnosus GG/019 (L. RGG/019) har været anvendt i fødevarer, fx i fermenteret mad, i surdej og som kosttilskud siden 1995. Den findes i tarmsystemet hos raske symptomfrie mennesker. Den specifikke stamme af gavnlige tarmbakterier er undersøgt og beskrevet i over 140 forskellige studier med både dyr og mennesker. Her vil jeg kun referere til de studier, der er udført på mennesker, hvor resultaterne med mennesker ofte er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter.
Denne specifikke stamme har derfor en lang historie, der fortæller om sikker anvendelse og gavnlige effekter, fx på fordøjelsen og immunsystemet. Utallige studier med for tidligt fødte babyer, babyer med lav fødselsvægt, syge børn indlagt på hospitalet, raske babyer, børn, unge og ældre viser, at denne probiotiske bakteriestamme er uskadelig og sikker at give som tilskud. En meta-analyse fra 2016 med over 1.000 deltagere påviste ingen bivirkninger. Den gavnlige effekt ved tilskud med denne probiotiske stamme enten nedsætter risikoen for forskellige sygdomme og ubalancer eller optimerer kroppens naturlige funktioner og giver øget velvære.
Fordøjelse
Fordøjelse, absorption og udskillelse af vores fødeindtag er vigtige funktioner, der foregår i vores fordøjelseskanal. Til dette komplekse økosystem er det nødvendigt med en gavnlig mikrobiota, immunceller og tarmceller. De tre komponenter er afhængige af hinanden for at skabe normale funktioner. Hvert menneske har sin egen unikke sammensætning af mikrobiotiske organismer, bestående af 1.000 forskellige bakterier og andre mikroorganismer. Disse mange forskellige mikroorganismer inddeles i store hovedgrupper. Der er tre dominerende hovedgrupper af bakterier i tarmen: Firmicutes (fx Lactobacillus, clostridier, enterokokker, stafylokokker og streptokokker), Bacteroidetes og Actinobacter (fx bifidobakterier). Hos raske normalvægtige findes der mellem 60 og 80 pct. Firmicutes og omkring 20 pct. Bacteroidetes. Den individuelle sammensætning af mikroorganismer gennem livet har indflydelse på personens velvære, sundhed, ubalancer eller sygdomme. Tilskud med forskellige stammer af probiotiske mikroorganismer hjælper med at opretholde en god homøostase eller genoprette ubalancer i fordøjelseskanalen. L. RGG/019 er en hyppigt anvendt stamme til at retablere en balanceret mikrobiota.
Genopretter mikrobiomet efter anvendelse af antibiotika
I et studie fra 2016 med omkring 230 førskolebørn i alderen to til syv år fik børnene tilskud med L. RGG/019 i syv måneder efter deres behandling med antibiotika. Behandlingsgruppen fik en signifikant reduktion i behovet for senere antibiotisk behandling, og den effekt blev bibeholdt helt op til tre år efter, studiet blev afsluttet. Behandlingsgruppen fik signifikant færre fordøjelsesproblemer efter antibiotikabehandlingen, og der blev påvist færre skadelige E. coli, Clostridier, Eubacterier m.m. og flere probiotiske bakterier af forskellig art.
Diarre efter behandling med antibiotika
Antibiotic associated diarrhea (AAD) rammer både børn og voksne efter behandling med antibiotika. Mange studier er foretaget med tilskud af L. RGG/019 for at nedsætte denne alvorlige bivirkning efter behandling med antibiotika. En review-artikel fra 12 forskellige studier med omkring 1.500 deltagere viste, at tilskud med L. RGG/019 sammenlignet med placebo eller ingen behandling fik hyppigheden af diarre til at falde fra 22,4 pct. til 12,3 pct. under og efter behandling med antibiotika. Især risikoen for børnene faldt signifikant fra 23 pct. til 9,6 pct.
Diarre
Omkring 560 børn, der var indlagt på hospitalet med akut vandig diarre, blev inddelt i tre forskellige grupper. En En gruppe, der fik to daglige doser med L. RGG/019 1010 CFU i syv dage, en anden gruppe, der fik to daglige doser med L. RGG/019 1012 CFU i syv dage, og en kontrolgruppe, der ikke fik tilskud med denne stamme. Alle tre grupper fik behandling med drikke med vigtige elektrolytter. De to grupper, der fik L. RGG/019, var indlagt omkring 6,2 dage, hvor placebogruppen var indlagt i 9,7 dage. Adskillige andre studier viser den samme effekt af L. RGG/019.
Rejsediarre
Der er en øget risiko for at få diarre under rejser til fremmede himmelstrøg, og derfor er det interessant at se på, om forebyggende indtagelse af L. RGG/019 kan vise effekt. Flere studier afprøver forskellige doser af L. RGG/019 og sammenligner med placebo eller ingen forebyggende behandling. Et studie med 245 deltagere, der fra to dage før afrejsen enten fik tilskud med L. RGG/019 eller placebo, viste, at 3,9 pct. af behandlingsgruppen fik diarre, og at der i placebogruppen var 7,4 pct., der fik diarre. Af den grund er det anbefalelsesværdigt at tage forebyggende tilskud med probiotika inden og under rejser til lande, hvor der er risiko for at få diarre.
Irritabel tarm syndrom
Irritable bowel syndrome, IBS, rammer rigtig mange mennesker, og de lider af oppustet mave, udspilet mave, mavesmerter, træthed, hyppige eller sjældne afføringer og ændringer af afføringens form. Når man efter forskellige undersøgelser ikke finder andre tarmsygdomme, så stilles diagnosen IBS, og så må mange selv forsøge at finde frem til, hvilke fødevarer der tåles bedst, og hvilke andre tiltag der kan lindre fordøjelsessymptomerne. Et dansk studie med 123 voksne deltagere med IBS afprøvede tre forskellige scenarier i seks uger. Det er efter min mening ikke lang tid nok, da der ved IBS findes mange forskelligartede årsager. Forsøgsdeltagerne blev inddelt i tre forskellige grupper. En gruppe fik tilskud med L. RGG/019, en anden gruppe fik instrukser i at følge en Low Fodmap diæt (diæt hvor bestemte sukkerstoffer fx i frugt, grønt, korn og bælgfrugter udelukkes), og den tredje gruppe blev bibeholdt på ”almindelig” dansk kost, så de var kontrolgruppen. Hver uge skulle forsøgsdeltagerne udfylde symptomskema beregnet til IBS. Efter seks uger udviste alle tre grupper forbedringer, men i gruppen, der fik tilskud med L. RGG/019, og i gruppen, der var på Low Fodmap diæt, var forbedringerne signifikante sammenlignet med kontrolgruppen. Der blev især påvist nedsættelse af symptomer i de IBS grupper, der havde diarre. IBS kan underinddeles i IBS-D (diarre), IBS-C (forstoppelse) og IBS-A (skiftende diarre og forstoppelse).
Immunforsvar
Der er lavet adskillige studier, både med dyr og mennesker, der viser, at forskellige probiotiske stammer påvirker og forbedrer vores immunforsvar. Over 70 pct. af vores immunforsvar befinder sig tæt ved vores fordøjelseskanal, fordi det er så vigtigt, at vi ikke optager skadelige stoffer. De bakterier, der først koloniserer vores fordøjelseskanal efter fødslen, er dem, der især er med til at modne vores immunforsvar og derved lære immunsystemet, hvad der gerne må komme tæt på vores grænser, fx mad og gavnlige mikroorganismer, og hvad immunforsvaret skal reagere på, fx børnesygdomme og virus. Tidligere troede man, at barnets tarmsystem ved fødslen var bakteriefrit, men nu ved man, at moderens mikroorganismer på godt og ondt allerede i fostertilværelsen påvirker barnet. Derfor er det vigtigt for barnets immunforsvar og senere modning af et ikke-allergisk immunsystem, at moderen har en gavnlig mikrobiota. Dette kan hun sikre med en god fiberholdig næringsrig kost, hvile og eventuelle tilskud, både før og under graviditeten. Tilskud med L. RGG/019 er undersøgt for effekten på uønskede sygdomsfremkaldende mikroorganismer, allergier, eksem og inflammation.
Infektioner
Den effekt, probiotika kan have med at beskytte os mod infektioner, fx i mave-tarmkanalen, er yderst vigtig. Noget probiotika formår at forhindre, nedsætte og udkonkurrere uønskede eller patogene mikroorganismer. Man har dyrket og opformeret forskellige E. coli, Pseudomonas, salmonella, Bacteroides og Clostridier og derefter tilført disse infektioner tilskud med L. RGG/019. Derefter måles, i hvor høj grad L. RGG/019 har formået at forhindre, nedsætte og udkonkurrere disse uønskede eller patogene mikroorganismer. Laboratorieforsøg viste, at L. RGG/019 har denne effekt. Denne effekt skyldes måske, at L. RGG/019 producerer syre, kortkædede fedtsyrer, hydrogenperoxid, bacteriociner, mikrociner eller andre antibiotiske substanser.
Allergi og atopisk eksem
Der er et stigende antal mennesker, der lider af allergier af forskellig art. Derfor er det ønskværdigt, at der findes forebyggende behandlinger. Der forskes på livet løs, om tilskud med forskellige stammer af probiotiske bakterier kan have denne forebyggende effekt. Der er påvist færre lactobaciller og bifidobakterier hos børn med allergier. Derfor kan tilskud under graviditeten og efterfølgende til det nyfødte barn være med til at nedsætte risikoen for at udvikle allergier. Der er udført flere og lovende studier med tilskud med L. RGG/019. Disse studier viser forebyggende og behandlende effekt hos børn med allergi eller allergisk atopisk eksem. Et barn har en stærkt forøget risiko for at få en allergisk lidelse, hvis mor, far og søskende også har en allergisk lidelse. Et studie med omkring 160 gravide kvinder med en allergisk lidelse, og hvor deres partner og øvrige børn også har allergiske lidelser, påviser denne effekt.
To til fire uger før forventet fødsel fik den gravide mor tilskud med L. RGG/019 i dosis 1010 eller placebo. Tilskud med probiotika ændrer ammemælkens sammensætning. Den ammende mor fik tilskud eller placebo de næste seks måneder. Hvis barnet ikke blev ammet, så fik barnet dette tilskud eller placebo de følgende seks måneder. Barnets atopi-skala blev målt efter 3, 6, 12, 18 og 24 måneder. Desuden blev forsøget fulgt op, da barnet fyldte fire og syv år. Den gruppe børn, der fik tilskud med L. RGG/019, fik halveret deres udbrud af atopisk eksem, da de var 24 måneder gamle. I behandlingsgruppen var der 23 pct., der havde atopisk eksem, og i placebogruppen havde 46 pct. atopisk eksem, og denne effekt blev så godt som bibeholdt, da børnene nåede fireårsalderen. I behandlingsgruppen var der 26 pct., der havde atopisk eksem, og i placebogruppen havde 46 pct. atopisk eksem, og efter syv år var der i behandlingsgruppen omkring 42 pct., der havde atopisk eksem, og i placebogruppen havde omkring 66 pct. atopisk eksem. Der er indtil nu udført over 13 randomiserede kontrollerede studier og heraf meta-analyser, der viser, at tilskud med bestemte probiotiske stammer har en forebyggende effekt på allergisk atopisk eksem, når man evaluerer i 24 måneders alderen.
Allergisk høfeber og græspollenallergi
Børn i alderen mellem fem og 12 år med allergisk høfeber og græspollenallergi fik enten tilskud i fem måneder med L. RGG/019, vitamin D, placebo eller var i kontrolgruppen. Alle grupper, bortset fra kontrolgruppen, blev samtidig udsat for fem forskellige græspollen. Den gruppe børn, der fik tilskud med L. RGG/019, havde en bedre tolerance over for græspollen, og der blev i blodprøver målt flere immunbalancerende T regulationsceller.
Luftvejsinfektioner
For tidligt fødte babyer har en stor risiko for at få luftvejsinfektioner sammenlignet med fuldbårne babyer. For at nedsætte denne risiko har man lavet forsøg på hospitalet med at give tilskud i 60 dage med L. RGG/019, præbiotika eller placebo. Børnene blev efterfølgende fulgt og målt efter en, to, fire, seks, ni og 12 måneder. Sammenlignet med kontrolgruppen havde både gruppen, der fik tilskud med L. RGG/019, og præbiotikagruppen signifikant færre luftvejsinfektioner. Der blev ikke rapporteret om uønskede effekter eller bivirkninger.
Hospitalsinfektioner
Der er en større risiko for, at man ved indlæggelse på et hospital får en infektion. Det kunne enten være en luftvejsinfektion eller en tarminfektion. Et studie, hvor næsten 750 børn over 12 måneder deltog, viste, at tilskud med L. RGG/019 sammenlignet med placebo havde forebyggende og gavnlig effekt. Behandlingsgruppen havde mindre opkastning, diarre, tarminfektioner eller luftvejsinfektioner.
Et lignende studie viste, at den gruppe hospitalsindlagte børn, der fik tilskud med L. RGG/019, havde færre episoder med diarre eller tarminfektioner med rotavirus.
Et tredje studie med hospitalsindlagte voksne, der var trakeostomerede (et rør fra forsiden af halsen ind til luftrøret) med stor risiko på omkring 40 pct. for at få lungebetændelse, viste, at tilskud med L. RGG/019 nedsatte denne risiko til 19 pct. og samtidig, at der var signifikant færre, der fik alvorlig diarre på grund af den frygtede infektion med Clostridium difficile.
Neuropsykiatriske lidelser, fx OCD, ADHD og Aspergers
Der er en konstant kommunikation mellem vores tarmsystem og vores hjerne. Dette kaldes gut-brain axis. I denne kommunikation deltager tarmens mikrobiota i høj grad. Derfor er der lavet studier især med dyr og tilskud med L. RGG/019. Disse studier viser signifikante forbedringer på forskellige parametre. Der er også lavet et spændende studie, hvor man har fulgt børn i 13 år, efter at deres gravide mødre fire uger før forventet fødsel fik tilskud med L. RGG/019 eller placebo. De nyfødte børn fik også tilskud eller placebo de første seks måneder. Da børnene blev 13 år, var der ingen i L. RGG/019-gruppen, der havde en neuropsykiatrisk diagnose, hvorimod 17,1 pct. i placebogruppen havde en af disse diagnoser. Afføringsprøver blev taget i begge grupper, og sammensætningen af mikrobiotaen varierede i de to grupper. Konklusionen på dette studie er, at selv om det ser ud til, at tilskud med specifikke probiotiske stammer har en positiv effekt, så er der brug for yderligere undersøgelser og studier, før det kan konkluderes, at der er en sådan sammenhæng.
Probiotika
Definitionen på probiotika er ifølge WHO ”Levende mikroorganismer, der indtaget i tilstrækkelige mængder har en sundhedsbevarende og gavnlig effekt”. De hyppigst beskrevne probiotiske bakteriegrupper er bifidobakterierne og lactobacillerne. På mange probiotiske produkter kan man i dag kun se, hvilken slægt (fx Lactobacillus) og art (fx rhamnosus) der er udvalgt til produktet. Hvis man i dag skal forske og skrive om probiotika, skal man også have navnet på stammen (fx GG/019) med. Der findes mange forskellige stammer fra samme art, fx Lactobacillus rhamnosus, og der er meget stor forskel på effekten af de forskellige stammer. I tidligere forskning sammenlignede man så at sige æbler med pærer, da man ikke angav, hvilken stamme man anvendte til forskningen. Derfor kunne studier med den samme slægt og art give modsatrettede resultater. Slægt og art kan sammenlignes med en familie med efternavnet Olsen. I denne familie er der mange forskellige familiemedlemmer med forskellige egenskaber. Familiemedlemmerne Hans, Per, Poul, Sofie, Ulla og Lisbeth har forskellige kompetencer, styrker og svagheder. I forskningen og i NDS Probiotic-serien udvælges det familiemedlem og den stamme, der har de egenskaber, som er nødvendigt i produktet.
Navnene på de stammer, fx GG/019, der er i NDS Probiotic, er navngivet af NDS, og disse navne svarer ikke til de navne, som forskningen og leverandøren af råvaren har givet stammen. Denne navneændring er lavet af konkurrencemæssige årsager. L. RGG/019 er en gram-positiv bakterie, der som sin primære metabolit danner L(+) laktat (mælkesyre). Den har stabil holdbarhed ved stuetemperatur, tåler udsættelse for mavesyre og galdevæske og har en meget god vedhæftningsevne til tarmens epitelceller.
