Luft i tarmene

Camille

 

Af Marianne Palm
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – julen 2011

En af de helt store årsager til smerter i maveregionen er som regel ganske banal: luft i tarmene. Men lige så banalt som det er, lige så smertefuldt kan det være, når luften hober sig op i de lange tarme. Smerterne kommer som regel i bølger, og man er ikke i tvivl om, hvordan babyer har det, hvis den kolik, de får diagnosticeret, bare tilnærmelsesvis ligner de smerter, vi kan få som voksne. Fordi vi ikke er søde mod de flere meter lange tarme, som vi ellers burde behandle nænsomt og med omtanke: For dårligt fungerende tarme giver dårlig optagelse af næringsstoffer fra tyndtarmen, vi får skabt en ufungerende mikroflora, som i stedet for at være en positiv del af vores immunsystem bliver til en ildelugtende forsamling. Vi skal i det hele taget pleje dette store organsystem med omhu, så vi ikke kun har det herligt i hverdagen, men også skaber sundhed i årene fremover. Årsagerne til luft i tarmene er mange, og som regel er der flere ting, du skal gøre samtidigt for at blive fri for det smertefulde problem.

En god fordøjelse begynder i mundhulen

Når du tygger, vil spyttet danne enzymer, som giver besked til mavesækken om at producere nok mavesyre. Mavesyren sender besked videre til tyndtarmen, hvor lever og bugspytkirtel får besked om at danne nok af  henholdsvis galde og enzymer til at nedbryde maden korrekt. Det er et forfinet system, som man egentlig må tage hatten af for, når man tænker på, hvad vi så ofte byder det:

  • Vi tygger ikke maden ordentligt
  • Vi fortynder fordøjelsessafterne ved at drikke til maden (så lad være med det)
  • Vi spiser for meget junk og for få bitterstoffer, som fremmer mavesyren
  • Vi hælder diverse for store mængder af for ens stoffer ned i kanalen: for meget sukker, for meget kaffe, sukker, kager, slik, chips, store mængder kød, for mange appelsiner – i det hele taget, er der rigtig mange af os, som lider af spiseforstyrrelser, hvor vi spiser alt for ensidigt – også selvom det som med appelsinerne i udgangspunktet er sunde fødevarer.
  • Vi forlanger af den lokale mikroflora og det lokale lymfatiske væv, at det skal kunne tolerere alle de mærkværdigheder, vi byder fordøjelsen…
  • Vi har måske blandet alt for mange fødevarer sammen. Prøv fx at undgå grønsager og frugt i samme måltid. Undgå kål, porrer og løg i nogle uger, indtil tarmene har det bedre, og sørg endelig for nogle gode mælkesyrebakterier, som styrker den almene mikroflora.


Spis luftbekæmpende urter!

Når herbalister og phytoterapeuter møder klienter med luft i tarmene, tænker de allerførst på carminative urter. Det er droger, som har det tilfælles, at de sørger for at åbne for lukkemusklerne gennem hele fordøjelsen:

Mellem spiserør og mavesæk, mellem mavesæk og tyndtarme, og mellem tyndtarme og tyktarm og endelig mellem tyktarm og endetarm, findes nogle lukkemuskler, som skal åbne sig, når føden ankommer, og lukke igen, når føden har passeret.

Musklerne kan ”krampe op” og hindre føden i at blive bragt videre i systemet, og carminative urter skal netop skabe ro i områderne. Når du drikker eller spiser carminative fødevarer, vil du hurtigt kunne mærke, at der breder sig en ro gennem hele systemet, måske slipper den ophobede luft ud, og lad det endelig ske. Læg dig evt. på maven, og gerne på en pude henover vommen, eller sænk hele kroppen ned i et badekar med varmt vand.

De allerbedste carminative urter, som oven i købet smager godt, er vores hjemlige og velkendte kamille, kvan, anis og pebermynte, mens vi fra Asien finder ingefær, som en af de helt store problemløsere. Kamille og pebermynte har oven i købet den fordel, at de begge indeholder lidt bitterstoffer, som fremmer leverens funktion. Og det er nødvendigt for at kunne danne ekstra galde til at nedbryde maden med.

Da tyskerne droppede bitterstofferne

Og når vi nu er ved leveren – et af kroppens vigtigste organer: den vil gerne have hjælp! Sæt forbruget ned af alkohol, undgå kemikalier i din mad og i miljøet i øvrigt, og skab en gunstig dagligdag ved at spise ekstra med bitterstoffer, som du finder i mange grønne grønsager og især i rucolasalat, og friske mælkebøtteblade.

Fra de sydlige himmelstrøg kan du få hjælp fra artiskokken, om end den ikke er så bitter, som den var for bare 50 år siden. Det hedder sig, at de tyske forbrugere mistede lysten til de bitre ting, måske i takt med, at vi her i vesten kunne få fødevarer fra hele verden, og det blev mindre nødvendigt at supplere sin kost med den gængse artiskok. Man fremtryllede gennem avlsarbejdet artiskokker med færre bitterstoffer, og i dag bliver de artiskokker, man anvender i plantemedicin, dyrket til formålet. Derfor kan det også være nødvendigt at anvende ekstraktioner fra artiskokken i stedet for kun at spise den som delikatesse med smør og salt .

Brug tinkturer eller ekstrakter som støtteterapi

Du finder de fleste urter som teer, men de er meget bedre som tinkturer eller ekstrakter. Drik gerne masser af te med de nævnte urter, men skal du virkelig gøre en forskel, så tag en kur på en til to måneder med fx Phytomin 5, der indeholder ekstrakter af kamille, pebermynte, kvan, ingefær og artiskok. Tag 30 dråber morgen og aften i lidt vand, og suppler gerne med gode mælkesyrebakterier. Skab også ro i tarmene, evt. med skillekost, som flittigt er beskrevet i Lene Hanssons bøger eller på internettet – dvs. undgå stivelse i form af kartofler og brød sammen med grønsager og frugt. Spis det forskudt for hinanden, og lad et hovedmåltid være letfordøjelig fisk og fjerkræ sammen med grønsager.

Er du meget følsom i dine tarme, kan rå grønsager faktisk forværre problemet. Spis derfor hellere letkogte, dampede eller ovnbagte grønsager i en periode – især hvis du ikke normalt spiser nok af det grønne.
Lad tarmene langsomt vænne sig til et nyt liv, gør det nemmere med Phytomin 5, gode urteteer, og tyg din mad laaangsomt….

God appetit!