Melatonin modvirker jetlag

airplane

 

Søvnforskere advarer: Forretningsrejsende og skifteholdsarbejdere rammes let af træthed, stress, angst og depression og deraf følgende livsstilssygdom, hvis de ignorerer den jetlag der er en følge af at skulle forskyde sin døgnrytme dramatisk, men som kan afbødes med bl.a. tilskud af melatonin.

Flyver man hyppigt frem og tilbage mellem øst og vest, eller arbejder man om natten som skifteholdsarbejder akkumuleres jetlag. Arbejder man samtidig hårdt, vil man typisk få søvnproblemer og svært ved at falde i søvn, selv om man er i søvnunderskud.

Alligevel kender vi ikke de langsigtede konsekvenser for helbredet hos personer der ofte lever med jetlag. Vi ved dog at hormonbalancen kan være forstyrret i  i flere uger efter en rejse over 8 eller flere tidszoner. Jetlag nedsætter ens præstationsevne på områder som opfattelsesevne, tænkeevne, fornuft og intuition.

 

Hjernen arbejder dårligt i et fly

Langdistanceflyving foregår ofte i ca. 12 km højde med et ilttryk, der er 25% lavere end på landjorden. Det betyder, at ens hjernekapacitet ikke er på sit højeste, og aktiviteter som mødeforberedele og udenadslære fungerer ganske simpelt ikke særligt godt på de betingelser.

 

Hvad er jetlag?

I hjernen har vi et biologisk ur der styrer vores døgnrytme. Vi tilpasser vores døgnrytme til døgnets 24 timers rytme ved hjælp af det dagslys der rammer øjet. I hjernen reguleres døgnrytmen ved hjælp af signalstoffet melatonin. Jetlag opstår, når man krydser tidszoner, jo flere krydsede tidszoner, desto større påvirkning. Østvendte rejser opleves generelt som mere jetlags-givende end vestvendte.

 

Hvad er melatonin?

Melatonin er et nervesignalstof eller hormon, som dannes i hjernens koglekirtel om natten, men kun hvis vi sover i mørke. Stoffet er også en antioxidant. Produktionen fremmes af mørke og hæmmes af naturligt og kunstigt lys. ”Der foreligger gode undersøgelser af høj evidens” siger Poul Jennum, professor i klinisk neurofysiologi ved Københavns Universitet om bruges af melatonin mod jetlag til avisen Børsen.

 

Hvad kan man gøre?

  • Undgå at planlægge møder eller arbejde umiddelbart efter ankomst
  • Hvis muligt, forsøg at tilpasse dig den nye tid 3-4 dage før rejsen
  • Efter ankomst bør man søge en masse dagslys, gerne krydret med en løbetur
  • På østvendte ture kan man med fordel faste, men sørge for rigeligt vand og undgå alkohol
  • Planlæg fridage i forbindelse med rejserne
  • Husk din melatonin. (Tag 3 mg kl 23.00 hver aften lokal tid. (Red.)
  • Har du en smartphone, kan du købe en jetlag-applikationen ‘Jet Lag Fighter’ til den som koster US$ 1,99 og kan downloades fra iTunes.

 

Kilde:

Børsen fødevarer 24.02.2011