Ny bæredygtig, dansk fiskeolie

Skærmbillede 2015-07-14 kl. 18.08.50

 

Vi vil gerne have fiskeolier, som er friske. Vi vil gerne have fiskeolier, som er rene. Men hvad nu, hvis vi også gerne vil have en fiskeolie, som er økologisk, bæredygtig og dansk? Ikke noget problem, siger dansk forskning, som har udtænkt en måde til at lave kvalitetsolie af dansk ørred. Og det både med omtanke for miljøet, mennesker og jordens knappe ressourcer.

 

Af Kristine Bindslev
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning og //mig// – juni/juli 2015

 

Vi skal spise fisk. Det ved vi godt. Kniber det med fisk som mad, er det smart at tage et tilskud af fiskeolie. Men hvor kommer din fiskeolie fra, og hvordan er den lavet? Heldigvis har vi en stribe af kvalitets fiskeolier i Danmark, som både er bæredygtige og garanteret friske. Et nyt medlem i kvalitetsklubben af fiskeolier produceres i Danmark. Dansk forskning har udviklet en skånsom måde, hvor al den fisk, der bliver tilovers fra produktionen af dansk ørredfilet kan udnyttes. Det hele finder sted i Grindsted i Jylland.

 

Friskpresset uden kemi

En ny dansk fiskeolie er udvundet fra økologisk dansk ørred. Navnet er Dansk Ørred. Dansk Ørred produceres direkte på fiskefabrikken, hvor de friske fisk slagtes. Presningen af olien foregår altså på samme fabrik, som slagter og sælger ørred til danske og europæiske detailkæder og catering. På den måde bevares de sunde fedtsyrer og næringsstoffer, der er i fisken. Processen sikrer en frisk fiskeolie uden harsk smag eller lugt, og endnu vigtigere så er den fremstillet uden kemi, alkohol eller syntetiske antioxidanter. Når den rå olie fra ansjoser og sardiner fra Sydamerika udvindes, anvendes ofte kemi. Og olien er ofte mange måneder under vejs, før den når raffinaderier i Europa, som renser og opkoncentrerer den. Så går der fisk i den grønne tankegang.

 

Vi elsker økologi og miljøet

I Danmark har vi en stærk tradition for økologi. Efterspørgslen stiger støt, og det gælder også fisken, der skal på middagsbordet. For det meste er det dog kun fileten fra fisken, vi spiser. Resten smides ud. Men det er et enormt ressourcesplid. Det tager Dansk Ørred højde for ved at udnytte hele resten af fisken. Fiskeresterne presses til olie og sikrer på den måde mindre spild og maksimal udnyttelse af ressourcerne. Dansk Ørreds bæredygtighed og grønne profil skyldes også, at den økologiske fisk opdrættes i danske økologikontrollerede opdræt indenfor en radius af 75 km fra fabrikken. Opdræt, transport og slagtning foregår i så kort en afstand, at CO2-udslippet er minimalt. Det kan man kalde fiskeolie til gavn for både mennesker og miljø.

 

En glad fisk

Hvad er en økologisk fisk? Det er en fisk, som har haft god plads, har været ude under åben himmel og i det hele taget har levet så naturligt et liv som mulig. En øko-fisk spiser økologisk fiskefoder, som er dokumenteret fra bæredygtig oprindelse og fri for GMO og kunstige farvestoffer. I den økologiske fisks levetid tilses den jævnligt af en dyrelæge, og under ingen omstændighed får den hormoner eller anden syntetisk behandling. Når den skal aflives, sker det uden, at fisken lider nød.

 

Vær med til at forbedre verdens fiskestand

Det er sundt og godt at tænke i omega-3-fedtsyrer, men det er også vigtigt at tænke på moder jord samtidig. Som forbruger har du en indflydelse. Verdenshavene er stadig mere truede på overfiskeri, og den seneste rapport fra FAO (Food and Agricultural Organisation) konkluderede, at 87 % af verdens fiskebestande enten er overfisket eller fuldt udnyttet. WWF har en liste over truede fiskearter. Kun otte spisefisk er i listens grønne kategori, som betyder, at arten har det godt og bliver fanget på en bæredygtig måde. Blandt dem er regnbueørred, sild, makrel og østers, som man sagtens kan spise uden skyldfølelse. Når Dansk Ørred fiskeolie presses af rest-produkter af ørred, produceret efter bæredygtige principper, er du med til at forbedre fremtidens have.

 

Dansk Ørred er:

  • Frisk fiskeolie, udvundet i forbindelse med slagtning af fisken
  • Produceret i Danmark fra ”rene” råvarer fri for miljøgifte og tungmetaller
  • Maksimal udnyttelse af ressourcer (rest-produkter anvendes)
  • Ikke opkoncentreret eller kemisk behandlet
  • 100 % bæredygtigt og miljøvenligt
  • Økologisk

 

FAKTA OM FISK

  • 85 procent af verdens fiskebestand er enten fisket til det yderste, overfisket eller på grænsen til at uddø.
  • Siden 1950 er 90 procent af de store arter som haj, tun og torsk forsvundet.
  • 800.000 ton fisk og andre havdyr bliver hvert år smidt døde tilbage i Nordsøen.
  • Det globale forbrug af fisk steg fra 20 millioner ton til 145 millioner ton fra 1950 til 2009.

 

Se oversigten over de truede fisk på WWF’s hjemmeside

 

Kilde: WWF Verdensnaturfonden

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *