Spis veganske bamser og vær sund!

 

 

Lækkert – nu kan du spise slik for din sundheds skyld. Nu kan du nemlig få vitaminer som vingummibamser. Fire forskellige slags til gavn for hår, hud og negle.

 

Af Benedikte Mikkelsen
Artiklen blev bragt i magasinet sund-forskning – april/maj 2018

 

En af de fire vingummibamser er solbærbamsen, som bidrager til et stærkt og fyldigt hår. Bamsen indeholder den vidunderlige B-vitamin biotin. Biotin har et højt svovlindhold, hvilket har en gavnlig effekt på celledelingen og væksten af de celler, der fornyr og udvikler hår. C-vitamin har betydning for produktionen af kollagen, som håret dannes af. C-vitamin er en kraftig antioxidant, som bekæmper de frie radikaler, der kan være med til at beskadige og ødelægge hårcellerne. Kombinationen af biotin og C-vitamin sammen med E-vitamin, A-vitamin, folsyre og B12-vitamin øger desuden blodcirkulationen i hårbunden, fremmer hårvæksten og styrker håret.

 

Hindbærbamsen til din hud

En helt speciel sammensætning af næringsstoffer, mineraler og vitaminer til at mindske synlige alderstegn og øge hudens elasticitet finder du i bamsen med hindbærsmag. A-vitamin er et af de vigtigste vitaminer, når du skal bevare en sund hud. Vitaminet beskytter dig mod uren hud, eksem og tørhed, og tager du det sammen med zink, så hjælper det dig med at udskille affaldsstoffer. Den lille bamse indeholder desuden ceramideolie, som er naturligt forekommende i din overhud og et tilskud med olien kan være med til at øge fugtbalancen, hvilket reducerer rynker og øger elasticiteten i huden.

 

Æblebamsen til dine negle

Æbler indeholder selen. Selen, som faktisk allerede indgår i alle celler i din krop, er med til at styrke immunforsvaret og beskytter cellerne mod ødelæggelse fra frie radikaler. Den lille bamse til dine negle indeholder også agerpadderokke. Agerpadderokke har et højt indhold af silicium, som er en vigtig faktor i dannelsen af kollagen og elastin, som modvirker svage negle. Neglene har også brug for B12- og B6-vitamin, som påvirker iltningen i kroppens celler og celledelingen – gode vilkår for stærke negle.

 

Ferskenbamsen – husk den til din sommerferie

Bamsen med ferskensmag indeholder betacaroten, som beskytter huden mod solens stråler ved at absorbere en del af de ultraviolette stråler. Mængden af frie radikaler mindskes, og betacaroten giver din underhud en gylden farve og hjælper mod soleksem og solskoldning. Når C-vitamin igen smides på banen, styrker du kollagenproduktionen og beskytter din hud mod oxidativt stress.

Tyg dig til skønhed med Beauty Bear, som er vitamin-vingummier. Bamserne er veganske og fri for kunstige indholdsstoffer. Fra dansk farmaceutisk industri a/s.