Det giver rigtig meget mening at blive ved med at kigge på nye og gamle studier om tarmkatar. For det skønnes, at 15-30 pct. af den danske befolkning lider af denne irriterende tilstand, hvor smerter og forstyrret afføringsmønster samt oppustede tarme er blevet en daglig gene for alt for mange mennesker.
Af Marianne Palm
Ud over at tarmkatar gør ondt, tapper det kroppen for energi og skaber alt for mange sygedage og irriterende undersøgelser på sygehusene. Det koster på samfundskontoen, og det koster især på den mentale konto.
Derfor er det glædeligt, at vi fortsat bliver præsenteret for studier, der bekræfter, at mælkesyrebakterier kan gøre en forskel.
I studiet med et multistammet probiotika indgik 400 personer, hvor man ved lodtrækning udvalgte, hvem der fik de aktive mælkesyrebakterier, og hvem der fik placebo. Hverken sundhedspersonalet eller den enkelte deltager vidste, om de fik de aktive stoffer, hvilket i forskersprog kaldes et dobbeltblindet forsøg.
Studiet varede i 16 uger, hvor man målte på mængden af smerter, oppustethed og antallet af afføringer pr dag. Man målte også midtvejs i studiet, og det var interessant at se, at allerede efter otte uger var der en klar forbedring, både hvad smerter, oppustethed og afføringsmønster angik.
Ved forsøgets start angav alle patienter deres symptomer som værende moderate til svære (100 pct.). Ved studiets afslutning var det reduceret til 13,8 pct. i gruppen, der fik det multistammede probiotika, sammenlignet med 48 pct. i placebogruppen. Det giver en signifikans på p.<0.001, hvilket fortæller, at der er en virkelig stor sikkerhed for, at resultatet ikke var baseret på tilfældigheder.
Der blev ikke observeret nogen alvorlige bivirkninger.
Man så tydeligt at:
- Sværhedsgraden af mavesmerter gik ned med 70 pct., og antallet af dage med smerter gik fra at være i gennemsnit 7,7 per 10 dage til 2,2, hvilket betyder, at der alt i alt – også efter fem måneder – var overordentlig mange flere gode dage uden smerter end ved begyndelsen af studiet.
- Undervejs og efter studiet målte man også på livskvalitet, hvor der blev målt en signifikant større og vedvarende forbedring i gruppen, der fik de 14 stammer af mælkesyrebakterier frem for placebogruppen.
- Ved studiets slutning fortalte 34 pct. af patienterne, at de var blevet helt symptomfrie, hvilket kun 13 pct. i placebogruppen kunne berette.
Du finder sammensætningen i produktet Bio-Kult.
Har du oplevet at have en overvækst af svamp? Du er ikke alene!
Mindst en tredjedel af raske mennesker har candida-vækst i mund, tarm, skede, hår, negle eller hud. Candida-slægten er gærlignende svampe, der normalt er harmløse og findes i et lavt antal.
Overvækst sker kun i særlige omgivelser, når der er masser af mad (sukker) og ”plads” i mikrofloraen, fx efter antibiotikabehandling, eller hvor det generelle immunforsvar eller den lokale mikroflora har været under pres.
Det er arten Candida albicans, som er impliceret i størstedelen af candida-infektioner.
Hvidløg er kendt for sine antimikrobielle og antisvampe-funktioner uden at være skadelig for den gavnlige mikrobiota (de gavnlige bakterier, der lever i vores tarme).
Grapefrugt kan også have positiv indvirkning med sit høje indhold af plantestoffer, herunder bioflavanoider, som virker antioxidative og antiinflammatoriske.
I Bio-Kult-serien findes der netop et produkt med både mælkesyrebakterier, hvidløg og grapefrugtekstrakt: Bio-Kult Candéa, som er værd at forsøge sig med, og har du tarmkatar, kan du sagtens kombinere Bio-Kult og Bio-Kult Candéa.
Du skal samtidig sørge for at undgå sukker, som bedst kan lade sig gøre, hvis du spiser godt med proteiner og fedt allerede fra morgenstunden, så trangen til søde ting ikke melder sig senere på dagen. Undgå alle former for hurtige kulhydrater fra sukker, frugt, kager, slik samt vin og alkohol. Opsøg en ernæringsterapeut, en biopat/naturopath, en heilpraktiker eller en phytoterapeut, hvis problemet fortsætter, eller det er svært at overholde en kostplan.
