Nb.! Eye q hedder nu Equazen
Uro, fluer i hjernen, manglende overskud, svært ved at lære og koncentrere sig. Det kan være en tilstand efter stress, men desværre også genkendeligt for både børn og voksne, når der stilles ekstra krav.
Og det gør der jo, når skolerne åbner op igen i august efter en forhåbentlig god sommerferie, hvor vi har fået ladet op, store som små. Og måske har vi ikke lige fået hjernefilerne i de rette folder. Det kan du gøre med sunde måltider, eye q og Keen Mind.
Af Marianne Palm
Er du trofast læser af sund-forskning, så har du hørt mig skrive det samme igen og igen. Og ja, gentagelser er rent faktisk en af de metoder, der gør det let at lære. Vi har i skolen lavet de samme regnestykker hundredvis af gange, indtil det sidder fast som en sandhed, vi kan huske det meste af livet.
Sådan er det også med eye q og Keen Mind. Jeg gentager forskningen igen og igen, for i min dagligdag er al den forskning jo oversat til nogle fremragende erfaringer. Og det budskab skal ud i hver eneste støvede klasselokale, ud i hver en afkrog af Danmark, så vi sammen kan styrke børnene til at få en så god skolegang som muligt. Eye q er for børn i alle aldre, Keen Mind er mest til børn fra 10 år og opefter …
Lad os kigge på virkningen af eye-q
Studierne er fra store dele af verden, bl.a Australien, England, Sverige og Danmark. At man vælger at lave mange studier med lidt forskelligt indhold eller helt identiske studier med den samme gruppe børn, borger for en god kvalitet og en høj troværdighed. Der er ikke mindre end 7.000 børn, der på verdensplan har deltaget i projekterne, og der har været målt på en stribe af parametre:
Koncentrationsbesvær, indlæringsproblemer, aggressiv adfærd, ADHD, forskellige kognitive problemer, evnen til at skrive og læse og ikke mindst at kunne overføre det, man hører fra lærerne, til noget, der er brugbart på papiret.
Det interessante med netop eye-q er, at sammensætningen ikke nødvendigvis – faktisk slet ikke – følger nogle andre studier på hjerner. De har før nogen andre udviklet et produkt, hvor forholdet mellem de enkelte fedtsyrer er EPA/DHA/GLA 9:3:1, hvor andre egentlig helst så, at der var meget mere DHA i end EPA. Forklaringen ligger måske i, at hvor mange forskere fokuserer på, hvilke fedtsyrer hjernen er opbygget af, nemlig mest DHA, så har forskerne bag eye-q for længst opdaget, at det er forholdet mellem EPA og DHA, der udgør forskellen. Og det handler måske om, at EPA hjælper mere med i arbejdet med at få flyttet en impuls fra en nervecelle til den næste end blot at ”agere fedtklump”, som hjernen jo i bund og grund er. (Og det er så også derfor, at vi mennesker skal have godt med gode fedtstoffer, men det hører lige til i en helt anden artikel).
