Vi går helt tæt på fedtstofferne

Et af de firmaer, der har sat dagsordenen for gode fedtsyreprodukter i Danmark, er Biosym. De var blandt de første til at få behandlere til at forstå, hvorfor vi som danskere er nødt til at vide noget om fedtsyrer.

Nedenfor får du en gennemgang af de forskellige fedtsyrer, og ja, det er ikke noget nemt emne. Sæt dig godt til rette, og bliv klogere på nogle fedtstoffer, som har lige så stor betydning for vores sundhed som vand.

Af Marianne Palm

Kostens hovedbestanddele kan inddeles i makronæringsstoffer: proteiner, fedtstoffer og kulhydrater, og mikronæringsstoffer: vitaminer, mineraler og sporstoffer.

Fedt er et af hovedproblemerne i vestlig normalkost af følgende grunde:

• Indtaget af mættet fedt er ofte alt for højt.

• Indtaget af monoumættet og polyumættet fedt er ofte for lavt.

• Indtaget af omega-6-fedtsyrer er ofte for højt i forhold til indtaget af omega-3-fedtsyrer.

• De fedtstoffer, vi indtager, er ofte af ringe kvalitet industriel forarbejdning, forkert opbevaring og uhensigtsmæssig anvendelse i køkkenet.

Cellemembraner

Fedt har stor betydning for kroppens struktur og funktioner, da fedtsyrer er den vigtigste bestanddel af de dobbeltmembraner, som omgiver og holder sammen på cellerne. Fedtsyrerne bestemmer, hvordan celler kommunikerer og udveksler stoffer med omgivelserne, og de regulerer biokemiske processer i cellerne. Cellemembranens fedtsyreprofil har afgørende betydning for cellens sundhedstilstand. Er fedtsyrebalancen i orden, er cellemembraner – og dermed væv – bløde, smidige, elastiske og velfungerende. Udvekslingen af næringsstoffer og affaldsstoffer er optimal, kommunikationen med omgivelserne velfungerende og cellernes biokemiske processer velregulere- de. Når fedtsyrebalancen forstyrres af fx uheldige kostfaktorer, mister cellemembranen sin elasticitet og evne til at regulere cellulære funktioner. Cellemembranen er også en vigtig barriere, som beskytter cellen mod invasion af mikroorganismer og giftstoffer.

Fedtstoffer inddeles i tre hovedgrupper:

• Triglycerider

• Fosfolipider

• Steroler (kolesterol)

Triglycerider består af et glycerolmolekyle (alkohol), hvorpå der er hæftet tre fedtsyrer, som kan være mættede, monoumættede eller polyumættede. Et triglycerid er opbygget som et stort E, hvor ryggen består af glycerol og de tre ben af fedtsyrer:

FIG 1 – TRIGLYCERID

Triglycerider spaltes (nedbrydes/fordøjes) i tarmen af galden og enzymet lipase fra bugspytkirtlen. Galden splitter store fedtdråber op i meget små dråber, hvorved fedtets overflade forøges. Lipase spalter fedtsyrer fra glycerolskelettet. Korte og mellemlange fedtsyrer optages via tarmslimhinden i portåresystemet, som fører dem til leveren. I leveren bindes fedtsyrerne bl.a. til fosfolipider og kole- sterol og transporteres med blodet ud til cellerne.

Lange fedtsyrekæder omgives af en membran af galdesalte og danner miceller, som transporterer fedtsyrerne ind i tarmslimhinden. Her indbygges fedtsyrerne igen i triglyceridmolekyler, der indgår i chylomikroner, som emulgerer dem og gør dem vandopløselige. Chylomikroner transporterer triglyceriderne gennem tarmslimhinden ind i de åbne lymfekar, hvorfra de senere udtømmes i blodbanen. Lecithin fremmer dannelsen af miceller og chylomikroner.

Fosfolipider ligner triglycerider, men den ene fedtsyre er erstattet med en basisk fosfatgruppe:

FIG 2 – FOSFOLIPID

Fosfatgruppen i fosfolipid-molekylet tiltrækker vand (hydrofil), og molekylets anden ende tiltrækker fedt (lipofil). Fosfolipid er en emulgator, som forbinder fedt og vand og holder fedtstoffer flydende i vandige miljøer som blod, vævsvæske og intracellulærvæske. Fosfolipider muliggør optagelse af fedtsyrer i tarmen, transport af fedtstoffer i blod og lymfe, udveksling af fedtstoffer mellem cellerne og deres omgivelser og forbrænding af fedtstoffer i cellerne.

Steroler (kolesterol) er forløber for en række hormoner som kortison, testosteron, østrogen og progesteron og for det D-vitamin, som dannes i huden ved solbestråling. Det er en vigtig bestanddel af galden og har betydning for hudens fedtsekretion og fugtighedsbalance. Kolesterol findes i blodet i form af lipoproteiner, som er fedt-proteinforbindelser. De vigtigste af disse er LDL (low density lipoprotein) og HDL (high density lipoprotein). De dannes begge i leveren ud fra fedtsyrer, fosfolipider og proteiner. LDL transporterer fedtstoffer fra leveren ud til cellerne. Det kaldes populært

Det ”skadelige” kolesterol, fordi et overskud af LDL anses for at være uhensigtsmæssigt. HDL transporterer fedtstoffer den anden vej – fra celler og væv til leveren, hvor det nedbrydes og udskilles med galden. HDL kaldes også det ”gode” kolesterol, da det har den modsatte virkning af LDL.

LDL gør blodet mere tyktflydende og har en tendens til at sætte sig som en fedtfilm på karvæggene. HDL har den modsatte effekt og gør blodet mere tyndtflydende. Det er indholdet af fosfolipid i lipoprotein, som bestemmer kolesterolets kvalitet. LDL har et lavt indhold af fosfolipid, HDL et højt. Fosfolipid holder kolesterol flydende i blodets vandige miljø. Mættede fedtsyrer og simple kulhydrater i kosten øger leverens syntese af LDL, umættede fedtsyrer, og lecithin øger syntesen af HDL. Lecithin er den bedste kilde af fosfolipid, som består af helt op til 98 pct. fosfolipid.

Blodets fedtsyreprofil kan forbedres med enkle kostændringer: mindre mættet fedt og sukker, mere umættet fedt og lecithin, suppleret med antioxidanter, specielt E-, C- og B6-vitamin, selen og zink.

FEDTSYRER

En fedtsyre består af en central kæde af kulstofatomer: C, som er bundet til hinanden med elektron- bindinger, dvs. positive og negative elektriske ladninger, som tiltrækker hinanden. Til kulstofatomerne er bundet brintatomer: H. Til enden er hæftet en syregruppe: COOH (O: ilt).

Ovenstående fedtsyre kaldes mættet, fordi C-kæden er mættet med H-atomer. Der er derfor kun enkeltbindinger mellem C-atomerne, angivet med enkeltstreg.

Hvis C-kæden mangler to H-atomer, dannes en ekstra binding mellem to C-atomer: en dobbelt binding, angivet med dobbeltstreg, og fedtsyren er umættet.

Omega-9/n-9: Første dobbeltbinding er placeret ved 9. C-atom.

Omega-6/n-6: Første dobbeltbinding er placeret ved 6. C-atom.

Har du et fint forhold mellem omega 3, 6 og 9, vil du kunne danne den monoumættede omega-7-fedtsyre, der, ligesom omega-9, har en dobbeltbinding, men er, som navnet antyder, placeret ved det 7. C-atom.

Den er ikke essentiel, og vi kan med andre ord danne den, hvis vi i øvrigt spiser de rette fedtsyrer. Ligesom de andre fedtsyrer bidrager omega-7 med et forbedret kredsløb og kan også regulere fedt- og blodsukkerstofskiftet.

C-kædens dobbeltbindinger er meget følsomme over for ilt, varme og lys. Jo flere dobbeltbindinger en fedtsyre har – dvs. jo højere umættet den er – jo lettere oxideres og harskner den.

Mættede fedtsyrer (SFA)

Mættede fedtsyrer har ingen dobbeltbinding og har derfor en høj resistens over for ilt, varme og lys. De oxideres ikke nemt og er derfor velegnede som stegeolier, hvor der kræves en høj stegetemperatur. De har en fast konsistens ved stuetemperatur.

Animalske kilder: kød, smør, ost og mælkeprodukter.

Vegetabilske kilder: palmeolie, kokosolie og kakaosmør.

Monoumættede fedtsyrer (MUFA)

Den monoumættede fedtsyre oliesyre (OA), (C18:1 n-9) har én dobbeltbinding placeret ved det 9. C-atom og kaldes derfor omega-9. Den er mere følsom over for ilt, varme og lys end SFA, men den er langt mere resistent end de polyumættede fedtsyrer. Olivenolie er den bedste OA-kilde og en af de bedste madolier, vi har. Den tåler opvarmning, men dog ikke meget høje stegetemperaturer. OA forhindrer bl.a. iltning af flerumættede fedtsyrer (PUFA).

OA konkurrerer med SFA om indplacering i fosfolipid-molekylet og har en fin indvirkning på cellemembraners fluiditet og elasticitet samt på prostaglandin-syntesen (mere herom senere).

Oliven, nødder, mandler, avokado, havtorn og sojabønner er gode kostkilder til OA.

Essentielle fedtsyrer (EFA) og polyumættede fedtsyrer (PUFA)

PUFA er langkædede fedtsyrer med mindst 18 C-atomer i kæden, og mindst to dobbeltbindinger. PUFA inddeles i omega-3- og omega-6-fedtsyrer. To af disse PUFA er essentielle fedtsyrer (EFA), dvs. at de er livsnødvendige og må tilføres med kosten, da kroppen ikke kan danne dem selv. Disse er omega-3-fedtsyren alfa-linolensyre (ALA) og omega-6-fedtsyren linolsyre (LA).

Ud fra ALA og LA kan kroppen selv syntetisere højere umættede omega-3- og omega-6-fedtsyrer, forudsat at de rette betingelser er til stede. Syntesen foregår i cellemembraner og styres af to typer enzymer:

Elongase (elongare, latin – at forlænge), som trin for trin øger C-kædens længde ved at indbygge to nye C-atomer og fire H-atomer på hvert trin

og

Desaturase (desaturare, latin – at afmætte), som på hvert trin gør fedtsyren mere umættet ved at fjerne to H-atomer og danne en dobbeltbinding mellem to C-atomer.

De flerumættede fedtsyrer har fra to (LA) op til seks dobbeltbindinger (DHA). En dobbeltbinding er startsted for iltningsreaktioner, idet frie radikaler stjæler en elektron fra dobbeltbindingen. PUFAer er derfor meget følsomme over for ilt, varme og lys. Jo flere dobbeltbindinger, jo mindre resistens over for oxidation. Derfor må de flerumættede fedtsyrer aldrig opvarmes, men bør kun anvendes i kolde retter, fx i salatdressing, hjemmelavet mayonnaise og remoulade. De skal opbevares mørkt og køligt i lufttæt emballage.

Omega-3-fedtsyrer

ALA, alfa-linolensyre (C18:3 n-3) er forløber for de højtumættede omega-3-fedtsyrer EPA, eicosapentaensyre (C20:5 n-3) og DHA, docosahexaensyre (C22:6 n-3). Kroppen kan selv syntetisere dis- se ud fra ALA, såfremt de helt rette betingelser er til stede. Ud fra EPA kan kroppen danne vigtige prostaglandiner. Der dannes ikke prostaglandiner ud fra DHA, men fedtsyren har overordentlig stor betydning for cellemembraners struktur og funktion.

Hørfrø og hørfrøolie samt valnødder er de bedste ALA-kilder. En spiseskefuld olie eller to spiseskefulde frø dækker nogenlunde dagsbehovet af ALA. Olien er meget sart og oxideres nemt. Den tåler ikke ilt, varme eller lys og skal opbevares køligt, mørkt og i lufttæt emballage, og den bør anvendes inden for en måned efter åbning. Hørfrø er et godt alternativ til olien, da de holder sig langt bedre og er væsentligt billigere i brug. De er meget fiberrige og modvirker forstoppelse. For at få fuldt udbytte af fedtsyrerne skal frøene males i en kaffekværn umiddelbart før anvendelse. De kan anvendes som drys på morgenmad eller salat eller blot skylles ned med lidt vand.

De højeste omega-3-fedtsyrer, EPA og DHA, får vi fortrinsvis fra fisk og fiskeprodukter samt algeprodukter, der i højere grad bør indgå i den daglige kost som erstatning for kød og kødpålæg. Fisk, bønner og nødder er gode alternativer til kød som proteinkilder, og de er langt bedre fedtsyrekilder.

De bedste kostkilder af de højeste omega-3-fedtsyrer er rejer og fed fisk som helleflynder, laks, makrel, tun og ørred. Naturlig fiskeolie indeholder ca. 18 pct. EPA og 12 pct. DHA.

Det overvældende antal studier på verdensplan, der i disse år demonstrerer, hvor gavnlige og fore- byggende virkninger de flerumættede fedtsyrer har på vores helbred og sundhedstilstand, vedrører for langt hovedpartens vedkommende de højeste (langkædede) flerumættede fedtsyrer (EPA, DHA og GLA), hvorimod de samme gavnlige virkninger ikke ses påvist ved de lavere fedtsyrer (ALA og LA). I den nyeste forskning peger man dog mere og mere på ALA, som bl.a. kommer fra planteriget, som nogle fedtsyrer, vi ikke må overse i kampen om at få flest mulige omega-3-fedtsyrer.

Som tommelfingerregel kan vi konkludere, at de lavere fedtsyrer er en vigtig bestanddel af en fornuftig diæt med henblik på at reducere indtaget (erstatning for) mættet fedt, hvorimod det primært er indtag af de højeste fedtsyrer, som har de gavnlige effekter på fx indlæringsevnen, øjnene, huden, reduktion af fedtstof i blodet (triglycerid) m.m.

Omega-6 fedtsyrer

Den essentielle omega-6-fedtsyre er LA, linolsyre (C18:2 n-6), som er forløber for GLA, gamma- linolensyre (C18:3 n-6), DGLA, dihomogamma-linolensyre (C20:3 n-6) og AA, arakidonsyre (C20:4 n-6).

Linolsyre findes i en lang række planteolier. Disse er velegnede i salatdressing, mayonnaise og an- dre kolde retter, men de bør aldrig opvarmes.

Den højeste omega-6-fedtsyre, GLA, findes fortrinsvis i olier, som anvendes i kosttilskud og medicinske præparater: Boragoolie indeholder 24 pct., solbærkerneolie 16 pct. og kæmpenatlysolie otte pct. Hampolie er den eneste spiseolie, som indeholder GLA af betydning: 1,7 pct.

DGLA syntetiseres ud fra GLA, men findes også i modermælk. DGLA er forløber for det vigtige prostaglandin E1 (PGE1), som populært kaldes “vidunderhormonet” pga. dets mangfoldige positive virkninger. GLA-tilskuds mange virkninger beror på, at det øger indholdet af DGLA i cellemembraner og syntesen af PGE1.
GLA kommer bl.a. i store mængder fra kæmpenatlysolie, som du fx finder i Epa-Gla fra Biosym.

AA, arakidonsyre, kan dannes ud fra DGLA, men den primære kilde er animalsk fedt i svine-, okse- og lammekød, mælkeprodukter, ost, smør, rejer, skaldyr og kalkun. AA er forløber for de problematiske prostaglandiner af 2-serien, bl.a. PGE2, som har den modsatte virkning af PGE1.

Omega-3-/omega-6-balancen

Forholdet imellem omega-3- og omega-6-fedtsyrer i kosten bør være ca. 1:4. I den vestlige verden er forholdet nærmere 1:10, altså en meget stor overvægt af omega-6 i forhold til omega-3.

Den væsentligste årsag til denne ubalance er det høje forbrug af animalsk fedt, som indeholder meget arakidonsyre, og anvendelsen af ødelagt, hydrogeneret vegetabilsk fedt i mange færdigretter, som hæmmer syntesen af flerumættede fedtsyrer.

Denne ubalance i indtaget af fedtsyrer bevirker, at produktionen af de gavnlige prostaglandiner af 1- og 3-serien hæmmes, samtidig med at syntesen af de problematiske prostaglandiner af 2-serien øges.

EIKOSANOIDER

Eikosanoider er fedtsyrer med 20 C-atomer i centralkæden og en til fem dobbeltbindinger. Eikosanoidets nummer angiver antallet af dobbeltbindinger, fx PGE1: en dobbeltbinding, PGI2: to dobbeltbindinger, PGE3: tre dobbeltbindinger etc. Eikosanoider minder i deres virkning om hormoner og kaldes også “vævshormoner” eller “lokalhormoner”. De er højaktive bioregulatorer og har, ligesom hormoner, indflydelse på de fleste biokemiske processer i cellerne.

Forskellene er:

• Hormoner produceres centralt i endokrine kirtler, transporters med blodet ud til alle celler og har den samme virkning på alle celler.
• Eikosanoider syntetiseres lokalt i cellemembraner, virker kun lokalt i den celle, hvor de er produceret og har forskellig, individuel virkning afhængig af celle- og vævstype. De har en meget kort levetid og produceres uophørligt.

Eikosanoid-syntesen katalyseres af enzymerne cyklo-oxygenase (COX) og lipoxy-genase (LOX). COX syntetiserer prostanoider, som er: prostaglandiner (PG) og tromboxaner (TX). LOX synteti- serer leukotriener (LT).

Prostaglandiner (PG)

• Prostaglandiner medvirker i regulation af de mest basale livsfunktioner, såsom transport af næringsstoffer og ilt ind i cellen og affaldsstoffer ud af cellen.
• Regulation af receptormolekyler på cellens overflade og af væske-/elektrolyt-, kalium-/natrium- og calcium/magnesium-balance.
• Kontrollerer spændingen i glat muskulatur, bl.a. blodkar, bronkier og i livmoderen.
• Medvirker i regulation af mave-tarmsekretion, nyrefunktion, nerve-, immun- og hormonsystem.
• Regulation af inflammations- og koagulationsprocesser

Tromboxaner (TX)

Medvirker i regulation af blodpladernes funktion og får dem til at klumpe sammen og koagulere. Koagulation er en helingsproces, som beskytter beskadiget væv og modvirker blødning. Tromboxaner sammentrækker blodkarrene og har indflydelse på blodtrykket. Det er derfor vigtigt, at tromboxanernes virkninger i tilstrækkelig grad modvirkes af modsat virkende prostaglandiner.

Leukotriener (LT)

Leukotriener dannes primært i hvide blodlegemer og i luftvejene og medvirker i regulation af betændelsesreaktioner. Leukotriener hjælper immunsystemet ved at udløse inflammatorisk respons.

Forskellige typer eikosanoider modvirker og kontrollerer hinanden. Deres indbyrdes balance er derfor uhyre vigtig, og denne balance bestemmes først og fremmest af fedtsyrebalancen i kosten. Det er derfor tankevækkende, at vi kan manipulere med så stærke cellulære kræfter blot ved at ændre kostens fedtsyreprofil.

Eikosanoider har en stimulerende eller hæmmende indvirkning på betændelsesprocesser eller på blodpladernes sammenklumpning og koagulation. Inflammation og koagulation er vigtige mekanismer i kroppens helingsproces, når væv beskadiges af overbelastning, frie radikaler, giftstoffer, infektioner o.l. Inflammation og koagulation øger cirkulation og immunaktivitet og beskytter og reparerer væv. Kun når inflammation og koagulation kommer ud af control, opstår der problemer. En af årsagerne til at det når så vidt, er underskud af antiinflammatoriske og antitrombotiske eikosanoider, betinget af en dårlig fedtsyrebalance i kosten med underskud af PUFA og overskud af animalsk fedt med mættede fedtsyrer og arakidonsyre.

Faktorer som hæmmer syntesen af PUFA og eikosanoider

Alder:

Enzymaktiviteten falder naturligt med alderen, og det gælder også elongase og desaturase enzymer. Dermed falder evnen til at danne EPA ud fra ALA og GLA ud fra LA og disses eikosanoider. Helt unge og raske mennesker har sandsynligvis kun brug for de essentielle fedtsyrer, ALA og LA, som PUFA-kilder, fx fra planteolier som solsikkeolie, sojaolie, hørfrøolie m.fl., og EPA og DHA fra fisk. Fra omkring 35-årsalderen må det forventes, at behovet for at tilføre de højere umættede fedt- syrer, EPA, DHA og GLA, stiger. De fleste midaldrende og ældre har bedre gavn af tilskud af GLA og fiskeolie.

Vitamin- og mineralmangel:

Enzymproduktionen og -aktiviteten er afhængig af en række vitaminer og mineraler. Underskud af mikronæringsstofferne bevirker, at syntesen af fedtsyrer og eikosanoider falder, fx:

• Elongase er afhængig af B6-vitamin.
• D-6 desaturase er afhængig af magnesium, zink, B3-, B6- og C-vitamin.
• D-5 desaturase er afhængig af zink, B3- og C-vitamin.

Oxidation:

Fedtsyre- og eikosanoid-syntesen har nogle mellemstadier (som ikke er med i vores forenklede skematiske oversigt af fedtsyresyntesen på disse sider), hvor der dannes oxiderede fedtstoffer (fedt- peroxider, frie radikaler). Disse forstyrrer syntesen, hvis der er et underskud af antioxidanter i cellemembranen. De vigtigste antioxidanter i denne forbindelse er E-vitamin, selen og glutathion, men også B6- og C-vitamin har betydning.

Glutathion danner kroppen selv forudsat tilstrækkelig tilførsel af B6-, C- og E-vitamin. Jo højere indtag af PUFA, jo større er behovet for antioxidanter.

Kost og stimulanser:

Mættede fedtsyrer i kosten hæmmer syntesen af eikosanoider af 1- og 3-serien, men fremmer eikosanoider fra arakidonsyre (2-serie). Tobak, alkohol, sukker og hvidt mel hæmmer syntesen. Om- vendt har en grov, fiberrig kost med masser af lødige kulhydrater i form af fuldkorn, grøntsager og frugt og PUFA en gunstig indvirkning på syntesen af fedtsyrer og eikosanoider.

Transfedtsyrer:

Naturlige fedtsyrer eksisterer i en buet form, som kaldes cisfedtsyrer. Denne fysiske form er nødvendig for, at fedtsyrer kan bygges ind i cellemembraner og anvendes som byggeelementer for PUFA og eikosanoider.

Ved industriel hærdning af fedtstoffer rettes fedtsyremolekylerne ud, fedtet får et højere smelte- punkt og en fastere konsistens. Denne lige form kaldes transfedtsyrer. Fedtsyren har stadig den samme kemiske formel, men molekylets fysiske form er ændret, og det forringer fedtsyrens kvalitet radikalt. Transfedtsyrer er svært nedbrydelige, forstyrrer eicosanoid-syntesen, danner fedtdepoter i væv og blod og forhøjer blodværdier af lipoprotein (a). Transfedtsyrer er heldigvis på vej ud af industrien, især i Danmark, hvor en dansk professor, Arne Astrup, har fået EU til at forstå, at ingen har gavn af transfedtsyrer.

Medicin:

Prednison-præparater blokerer enzymet fosfolipase A, som spalter fedtsyrer fra fosfolipidmole- kyler, og hæmmer den samlede eikosanoid-syntese. Den gruppe af stoffer, som benævnes NSAID, og som bl.a. omfatter aspirin og ibuprofen, blokerer COX-enzymer og dermed syntesen af prostaglandiner og tromboxaner.

Stress:

Stress er kroppens reaktion på forstyrrelser og belastninger af enhver art: bekymringer, sorg, fysiske traumer, infektioner og andre sygdomme etc. Stressreaktioner styres overordnet af nerve- og hor- monsystem, men eikosanoider spiller en vigtig lokal rolle. Under stress forbruges de vitaminer og mineraler, som er nødvendige for fedtsyresyntesens enzymer: magnesium, zink, B- og C-vitaminer. Stresshormonet epinephrin (adrenalin) hæmmer d-5 og d-6 desaturase.

ANTIOXIDANTER

Det er flere gange blevet nævnt, at øget indtagelse af polyumættede fedtsyrer øger risikoen for dannelse af frie radikaler. Frie radikaler er atomer eller molekyler, som mangler en elektron og derfor er meget ustabile og reaktive. De “stjæler” elektroner fra dobbeltbindinger i cellemembraners fedtsyrer. Disse fedtsyrer bliver dermed selv frie radikaler, som angriber andre fedtsyrer etc. Frie radikaler starter kædereaktioner, som beskadiger cellemembraner og i værste fald medfører sygdom, hvis ikke der forefindes tilstrækkelige mængder af antioxidanter, som bryder disse kædereaktioner.

I Danmark finder du mange omega-3-kosttilskud, men redaktionen vil også gerne sætte lecithingranulat på danskernes dagsorden. Så vidt vi ved, er Biosym det eneste firma, der sælger lecithingranulat baseret på solsikke frem for på soya, hvilket er en fordel for allergikere. Med det høje indhold af phosphatidyl cholin får du en helt særlig støtte til alle dine cellemembraner og til alt det, der foregår mellem cellerne.

Du kan med fordel supplere med OmniSelect Fiskeolie, små synkevenlige kapsler, og vil du følge studierne, som ligger til grund for sundhedsanprisninger for hjerte, hjerne og syn:

Den gavnlige virkning opnås med et dagligt indtag på i alt 250 mg EPA og DHA for hjertet samt 250 mg DHA for hjernen og synet.

Dette svarer til minimum to kapsler for hjerteanprisningen og tre kapsler for også at få hjerne- og synsanprisningerne inkluderet.

Er du ikke kapselforskrækket, kan du vælge OmniOmega 3, hvor du kan nøjes med en enkelt kapsel for at få det samme indhold som i OmniSelect-serien, den er dog noget større.

Du kan også finde lecithingranulaten frem til din hverdagskost, den er superlet at putte i smoothies eller på din morgenmad. Har du særlige hudproblemer, kan du supplere med OmniOmega Epa-Gla+.

Forvirret over de mange navne? Det kan redaktionen godt forstå, men få hjælp i din helsekostbutik.

Artiklens faglige indhold er en del af pensum fra Institut for Biologisk Medicin, der uddanner biopater, naturopather og urteterapeuter samt zoneterapeuter i biologisk medicin.