Vinteren kalder på urteterapi

Vinter

 

I hundredvis af år og overalt på Moder Jord har folkeslag anvendt naturlige midler som støtte for deres vinterlige trængsler med slim i bronkier, snot i næsen eller kriller i halsen.

Lige her og nu gennemgår vi tre midler, alle skabt af Alfred Vogel, som mange af os kender som ophavsmanden bag mange planter, men især den røde solhat. Alfred Vogel nåede i sit lange liv at skabe rigtig mange andre fine urteprodukter, baseret på europæiske planter, og i dag optimeret med den nyeste forskning.

Af Marianne Palm

Kriller i halsen, sandpapir, der vel at mærke ikke er en halsbetændelse, som lægen skal kigge på. Snot, der løber eller måske er ved at sætte sig fast til en af vinterens bihulebetændelser. Og den evindelige influenza med smerter i led, feber og aflysning af en dejlig oplevelse med børn og børnebørn.

Der er mange muligheder for at skabe støtte mod vinterlige plager i naturens skatkammer, og jeg har været forbi mine gamle noter fra dengang først i 80’erne, hvor jeg mødte den gode mand i København, en mand, jeg beundrede dengang, og som jeg har beundret lige siden for hans evige tro på, at i følgeskab med naturen kan meget lade sig gøre. Og tænk, da jeg var 21 år, havde han ret. Det har han stadig 40 år efter …

Fra næsetip til de smertende ankler

Hvad enten du hyppigt bliver ramt af influenza eller ”bare” en masse slim fra næse og svælg, kan europæiske tinkturer fremstillet på fabrikken i de schweiziske alper måske gøre en forskel. De kan hver især eller sammen være et positivt bud på at:

  • Nedsætte antallet af infektioner gennem vinteren
  • Nedsætte antallet af sygedage, hvis du skulle blive ramt
  • Mindske symptomerne fra luftvejene eller fra kroppen i øvrigt, hvis det er en influenzavirus, som generer dine celler.

Brug produkterne ved de allerførste symptomer, de hjælper kun lidt, når først forkølelses- og influenzavirus er marcheret ind i dine celler.

Forkølet? Kriller i halsen?

Vi kender alle fornemmelsen og ønsket om at blive hurtigt rask. Eller vil du gerne undgå at blive forkølet? Så ræk ud efter naturlægemidlet Echinaforce, som støtter immunforsvaret og lindrer dine forkølelsessymptomer. Echinaforce indeholder udtræk af friske Rød Solhat-planter og virker som nævnt allerbedst, når de første tegn på snue viser sig og dernæst de første dage.

Behandlertips: Du kan sagtens bruge dobbeltdosis af dråberne de første dage. Hæld dem i ganske lidt vand, gurgl gerne, så de liflige dråber kommer rundt i hele mundhulen, og lad dem glide langsomt ned gennem halsen. Suppler gerne med timian-te, lidt urtete med honning, eller gør det endnu bedre med en luftvejscocktail, som også Alfred Vogel anbefalede i sin bog, Den lille Doktor, helt tilbage i 50’erne.

Echinaforce kan du i øvrigt også få som spray, hvis du ikke er så meget for at gurgle og glemmer at drikke langsomt. Til dig, der gerne vil lindre hele dagen, fås Echinacea også som bolsjer og halspastiller. Jo hyppigere du hjælper dine slimhinder i hals, svælg og mundhule, jo større chance er der for at undgå, at virus trænger ind til cellerne i kroppen.

Echinaforce fås såmænd også som tabletter, men der går du glip af dråbernes direkte støtte ned gennem dine luftveje. De kan i stedet anvendes til andre akutte og mindre akutte problemstillinger rundt om i kroppen, men det er en helt anden historie.

Luftvejscocktail i et mix af Alfred Vogel og Marianne Palm

  • En skive almindeligt løg.
  • Skiver af frisk hvidløg (bare giv den gas, de er meget desinficerende).
  • Frisk timian, hvis det er muligt, ellers en teskefuld eller to af tørret timian.
  • Skiver af ingefær (og måske du ikke har ingefær hjemme, men noget peberrod? Prøv det som erstatning).
  • Eventuelt lidt honning, som virker desinficerende, men dog også af kroppen opfattes som sukker, og da uønskede bakterier og svampe lever af sukker, kan det sagtens udelades).
  • Det hele overhældes med kogende vand, trækker i fem til 10 minutter og drikkes, så snart du ikke brænder dig på drikken. Gentag gerne mange gange i løbet af dagen.


To hals-elskelige urter har fundet vej til Vogels Halsspray

Verbascum thapsus. Ver-bas-cum thap-sus.Prøv at sige ordet højt for dig selv, og stemmebåndene bliver glade. Det gør de også, når de skal sige Althea officinalis, Al-thea of-fi-ci-na-lis, og sidstnævnte spiste min morfar som bolsjer med stor vellyst, også når halsen ikke drillede.
I den fint formulerede og meget europæiske halsspray er det bogstaveligt talt stemmebånd, slimhinder i hals og de til tider tørre bronkiegrene, der får støtte fra de fint forstøvede aktive stoffer, som sammen med den desinficerende honning gør en forskel, så vi lettere kan hoste alt det op, som luftvejene så gerne vil af med: Partikler, vi har indåndet, eller gamle døde hvide blodlegemer, som skal skubbes ud via den slim, vi forhåbentlig har siddende i et tyndt lag gennem vores luftveje lige fra den yderste bronkiegren og hele vejen op i næse, svælg og mundhule. Er der af alle mulige årsager for tørt og for irriteret, kan Vogels Halsspray skabe lindring og stabilitet. Du skal selvfølgelig gå til læge med dine symptomer, hvis der overhovedet er tvivl om, hvad du fejler, men undervejs kan du smutte forbi din helsekostbutik og købe Echinaforce og Vogels Halsspray, og findes Althea bolsjer stadig derude i den store verden, så køb du blot en enkelt pose, ikke fordi de er sunde, men fordi de er hyggelige …